Du skal have en biventrikulær pacemaker (CRT-P), da dit hjerte pumper med nedsat kraft (hjertesvigt), og fordi dit hjerte ikke trækker sig synkront sammen.
Den vil desuden behandle dig, hvis du har en langsom hjerterytmeforstyrrelse.
Pacemakersystemet består af et batteri med 2-3 ledninger, som implanteres under anvendelse af røntgengennemlysning. Batteriet fungerer, som en lille computer, der kan registrere din hjerterytme og udsende elektriske impulser.
Resynkroniseringsdelen kan foretages ved enten at placere en ledning via en vene ud på venstre side af hjertet. Alternativt ved at placere den ene ledning direkte på hjertets eget elektriske system. Fremgangsmåden besluttes først under selve operationen, når de anatomiske forhold er klarlagt.
En biventrikulær pacemaker kaldes også CRT-P - Cardiel Resynkronisering Terapi Pacemaker, da den synkronisrerer hjertets sammentrækning. Synkronisering af hjertets sammentrækning får hjertet til at pumpe blodet mere effektivt ud i kroppen og kan hjælpe, hvis dit hjerte har nedsat pumpekraft (hjertesvigt).
En biventrikulær pacemaker skal i modsætning til en almindelig pacemaker være aktiv (pace) hele tiden, for at fastholde en synkron sammentrækning af hjertet.
Vær opmærksom på
Har du diabetes, er der særlige regler for den medicinske behandling i forbindelse med operationen.
Bliver du behandlet med Insulin, skal du fortsætte med din vanlige Insulin.
Er du i behandling med tablet Metformin, afhænger det af din nyrefunktion, om du skal tage det eller ej. Vi vil informere dig om det, hvis du skal holde pause inden operationen.
Marevan eller Marcoumar
Er du i behandling med Marevan eller Marcoumar, måler vi din INR og informerer dig om, hvorvidt du skal tage Marevan/Marcumar eller ej. Din INR skal ligge imellem 2-3.
NOAK (Pradaxa, Lixiana, Xarelto, Eliquis)
Er du i behandling med NOAK (Pradaxa, Lixiana, Xarelto, Eliquis), må du ikke tage det på operationsdagen.
Brilique
Er du i behandling med Brilique, er det individuelt, hvordan du skal tage det. Det fremgå af dit indkaldelsesbrev, hvordan du skal tage Brilique.
Du må genoptage bilkørsel 1 uge efter operationen.
Du kan læse mere om kørsel til og fra hopitalet samt om kørselstilskud på
Indlæggelsen varer 1-3 dage afhængigt af dit forløb
På operationsdagen
En sygeplejerske vil informere dig om indlæggelsesforløbet
Du skal tale med en læge
Du får målt blodtryk, puls, temperatur og får taget et elektrokardiogram (EKG)
Du får anlagt et plasticrør (PVK) i en blodåre på håndryggen.
Sondemad skal stoppes på lige fod med fast føde.
F.eks. et stykke franskbrød med marmelade.
Drik gerne vand, saftevand, the, kaffe og andre tynde væsker helt frem til indgrebet
Tag din vanlige morgenmedicin - medmindre andet er aftalt
Rens dine negle og fjern evt. neglelak
Du må ikke have ur og smykker på
Du skal undgå at bruge creme
Tag bad efter nedenstående vejledning
1. Skyl kroppen grundigt
2. Vask hår med hårshampoo.
Vask ansigt og hals med sæbe
3. Vask overkroppen med sæbe.
Vær omhyggelig under armene og omkring navlen.
Rens navlen med vatpinde.
4. Vask lysken og skridtet omhyggeligt med sæbe.
Vask til sidst ben og fødder med sæbe.
Slut med grundig håndvask.
5. Skyl kroppen grundigt.
6. Tør dig med et rent håndklæde og tag rent tøj på.
Undlad at smøre dig ind i creme efter badet.
Det hindrer virkningen af huddesinfektion i forbindelse med operationen.
Du får antibiotika igennem et plasticrør i en blodåre på håndryggen.
Antibiotika forebygger betændelse under operationen.
En portør transporterer dig til operationsstuen
Om operationen
Operationen varer 2-4 timer
Dele af indgrebet foregår under anvendelse af røntgengennemlysning.
Lokalbedøvelsen indsprøjtes i operationsområdet. Det kan svie og spænde lidt, når bedøvelsen sprøjtes ind, men ubehaget er kun kortvarigt.
Når bedøvelsen virker, vil du ikke kunne mærke smerte i det bedøvede område, men du vil kunne føle berøring. Bedøvelsen varer i 2-4 timer.
På den ene side af brystkassen under kravebenet laves der et lille snit i huden og igennem en blodåre føres pacemakerledningerne til hjertet. Når pacemakerledningerne placeres ved hjertet, kan du få hjertebanken.
Til sidst forbindes batteriet og ledningerne, og huden syes sammen.
I meget sjældne tilfælde er det ikke muligt at placere den biventrikulære ledning. I så fald må vi opgive at gennemføre den del af operationen.
Risici og bivirkninger
Det kan være tegn på betændelse (infektion)
Du skal derfor være opmærksom på
Du skal være opmærksom på
Rødme og hævelse
Ømhed og varme
Siven af væske
Feber
Hvis dette opstår, skal du kontakte:
Fra 8-15 på hverdage skal du kontakte Hjertesygdomme, Klinik for Pacemaker kontrol, tlf. 7845 2096.
Aften, weekend eller helligdage kontaktes Sengeafsnit 2, tlf. 7845 2301.
Risikoen er under 1 % for infektion, når man indopererer en pacemaker.
Fra 8-15 på hverdage skal du kontakte Hjertesygdomme, Klinik for Pacemaker og ICD kontrol. Nummeret finder du nederst i denne vejledning.
Aften, weekend eller helligdage kontaktes Sengeafsnit 2. Nummeret finder du nederst i denne vejledning.
En blodansamling kan give ømhed og hævelse, men forsvinder som oftest af sig selv. Kun i meget sjældne tilfælde skal blodansamlingen udtømmes ved et mindre operativt indgreb.
Risikoen er ca. 1 ud af 300 operationer
Der er risiko for at mellemgulvet stimuleres (trækker sig sammen) af en nerve. Det kaldes diafragma pacing, og det kan ofte afhjælpes ved at omprogrammere pacemakeren.
Det vil ofte være, når du ligger på venstre side. Du kan opleve åndenød, hikke og ubehag.
Pacemakerledningerne kan miste forbindelsen med hjertemusklen. Det sker som regel kort tid efter indgrebet, og i så fald må ledningerne lægges om.
Risikoen er ca. 3-4 %
I under 1 % af tilfældene kan ledningen trænge igennem hjertevæggen, og der kan sive væske ud i hjertesækken.
Sker det, vil du føle dig utilpas, opleve trykken for brystet og have åndenød. Oplever du dette, efter du er kommet hjem, skal du ringe 112
Det kan kræve akut udtømning, som foretages i lokalbedøvelse. Sjældent er det nødvendigt at fjerne væsken ved en operation.
Der er en lille risiko for, at der stikkes hul på lungehinden eller et blodkar, når vi anlægger pacemakeren. Dette kan medføre en luft- eller blodansamling i lungen. Denne forsvinder oftest af sig selv i løbet af nogle få dage, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at anlægge et dræn.
Mistænker vi det, får du taget et røntgen billede af dine lunger.
Efter operationen
Plasteret på brystkassen kontrolleres og du får målt blodtryk og puls
Du bliver tilbudt mad og drikke.
Du får en hjerteovervågning på, så vi kan holde øje med din hjerterytme til næste dag.
Du må komme ud af sengen, når du er klar til det. Vi vil gerne være hos dig, første gang du skal ud af sengen.
Du skal genoptage din vanlige medicin om aftenen.
Inden du kan komme hjem, tester vi, om din pacemaker fungerer, som den skal.
I nogle tilfælde får du også taget et røntgenbillede af dine lunger.
Dels for at kontrollere placeringen af elektroden ved pacemakeren.
Dels for at se om dine lunger er foldet ud, som de skal være.
Ved udskrivelsen får du udleveret et pacemakerkort. Du skal opbevare pacemakerkortet i din pung og vise kortet til eksempelvis læger, tandlæger og i lufthavne.
Du får en lille sender med hjem, hvor vi trådløst kan registrere, om pacemakeren fungerer optimalt.
Hvis alt er i orden, og du føler dig frisk, kan du komme hjem dagen efter operationen.
Når du kommer hjem
Såret er oftest syet med selvopløselig tråd, som ikke skal fjernes.
Hvis såret er syet med ikke-selvopløselig tråd, vil du blive informeret herom. I så fald skal tråden fjernes af din egen læge efter 10-12 dage.
Tag gerne smertestillende medicin (1g Pamol 4 gange i døgnet) for at undgå sårsmerter
Undgå at løfte venstre arm over skulderhøjde
Undgå at løfte tunge ting.
Skån venstre arm, men det er også vigtigt, at du bevæger den, så du undgår myoser i nakke og skuldre.
Tyngden fra brystet vil trække nedad, så såret har sværere ved at hele.
I dagtiden (8-15) skal du kontakte hjemmemonitorering. Telefonnummeret findes nederst i denne vejledning.
Om aftenen, natten og i weekenderne skal du kontakte Hjertesygdomme sengeafsnit 2. Telefonnummeret finder du nederst i denne vejledning.
Du har stort set mulighed for at leve som før! Der er dog nogle enkelte restriktioner
Undgå kraftige magnetfelter.
Undgå de magnetiske stave, der anvendes af sikkerhedspersonale i lufthavne
Tyverisikringsudstyr i butikker og biblioteker kan du roligt gå igennem.
Du må gerne tale i mobiltelefon og bruge induktionskomfur!
Du kan uden risiko benytte computere.
Vi fortæller dig, hvis der er ændringer i din medicin.
Videre forløb
Hver kontrol tager ca. 30 min., og du må beregne lidt ventetid. Ved hver kontrol aflæses pacemakeren ved hjælp af en programmer, hvor vi kan aflæse hjerterytmen, strømforbrug og hvor meget strøm, der er tilbage. Desuden testes ledningerne og indstillingerne på pacemakeren.
Den anden kontrol er efter 12 måneder
Herefter skal du til kontrol hvert år
Mere information
Men du skal kontakte dit forsikringsselskab, inden du skal ud og rejse for at få bekræftet, at din rejseforsikring gælder og dækker evt. behandling.
Det varierer meget hvor længe batteriet holder. Det afhænger af, hvor meget pacemakeren bliver brugt. Batteriets kapacitet bliver målt ved alle kontroller via hjemmemonitoreringsboksen, som du får med hjem. Der kommer en alarm, når der er 3 måneders strøm tilbage, så vi i god tid kan planlægge udskiftningen af batteriet.
Udskiftning af batteriet sker ambulant via vores dagafsnit, og du kan komme hjem samme dag.
Ved dødsfald bliver pacemakeren fjernet.
Når du møder til operationen, får du udleveret en mere fyldestgørende informations håndbog om Biventrikulær pacemaker.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.