Tragtbryst er en medfødt defekt i brystvæggen, hvor flere ribben og brystbenet vokser unormalt og danner en fordybning i forreste del af brystvæggen. I denne vejledning kan du læse mere om hvordan du forbereder dig på operation af tragtbryst og om tiden efter.
Tragtbryst er enten noget du er født med, eller noget du udvikler i løbet af barndommen eller puberteten. Der er flere drenge end piger, som har det. Tragtbryst er ikke farligt og ofte er det ikke noget, der gør ondt eller er til besvær, men det kan være generende for ens udseende, eller føles generende for dig når du dyrker sport.
Hvis du hos din egen læge har fået konstateret tragtbryst, og ønsker at få det undersøgt nærmere, vil lægen sende en henvisning til hospitalet. Når hospitalet modtager denne vil du blive kaldt til undersøgelse og samtale ved en læge. Her kan I sammen afgøre om operation er det rette for dig.
Vær opmærksom på
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde en pause med det ud fra dette skema:
Hjertemagnyl
Ingen pause
Warfarin (Marevan)
Phenprocoumon (Marcoumar)
2 døgn før operationen
5 døgn før operationen
Dabigatranetexilat (Pradaxa)
Rivaroxaban (Xarelto)
Apixaban (Eliquis)
Edoxaban ( Lixiana)
4 døgn før operationen
3 dage før operationen
3 døgn før operationen
4 døgn før operationen
Ticagrelor (Brilique)
Clopidogrel (Plavix)
5 døgn før operationen
7 døgn før operationen
Prasugrel (Efient)Clopidogrel (Plavix)
7 døgn før operationen
Arixtra (Fondaparinus)
3 døgn før operationen
Du skal ofte have noget andet medicin i pausen. Dette gælder specielt, hvis du har fået indsat en stent i hjertet eller har en mekanisk hjerteklap.
Det vil være din praktiserende læge eller den afdeling, som har henvist dig til operation, der sørger for det.
Forbered dig til operationen
I dit indkaldelsesbrev finder du en vejledning til hvordan du downloader din digitale forløbsguide (app), hvor du finder viden om hele forløbet, og hvordan du selv skal forberede dig til din operation. I den digitale forløbsguide kan du også skrive beskeder til afdelingen, hvis du er i tvivl om noget i forhold til dit forløb.
Vi har også mulighed for at tilbyde digital forløbsguide til forældre med information og tips om forløbet.
Du kan som forælder kontakte os på tlf 24778861, hvis du ønsker at blive oprettet til digital forløbsguide.
Du skal forvente ca. 2-3 dage.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
På operationsdagen
Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:
Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.
Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen.
Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.
Efter aftale med narkoselægen, får du smertestillende og evt kvalmestillende medicin inden operationen.
Du bliver fulgt til operationsafsnittet af en portør til enten operationsgangen eller Forberedelse og opvågningsafsnittet og får her lagt drop i hånden og smertekateter i ryggen inden din operation.
Af sikkerhedsmæssige årsager vil personalet på operationsstuen bede dig om at sige dit cpr-nummer og fortælle hvilken operation du skal have lavet.
Om operationen
Operationen tager ca. 45-60 min. Man tager som udgangspunkt en pectusbarre og tilpasser den den enkelte patient. Derefter sætter man den ind i den ene side og kører den ind under brystbenet så den kommer ud i den anden side. Herefter flipper man pectusbarren rundt. Så bliver brystbenet presset frem og man har ikke længere tragtbryst.
I nogle tilfælde sætter man mere end en barre ind for at korrigere tragtbrystet.
På operationsstuen beder vi dig om at sige dit navn og personnummer. Du skal også sige med dine egne ord hvad du skal opereres for.
Smertekateter (Epiduralkateter)
Derefter anlægges en kanyle i en blodåre på håndryggen. Vi måler dit blodtryk. Derefter skal du sætte dig op. Huden på ryggen desinficeres med sprit. Herefter anlægges lokalbedøvelse med en indsprøjtning i huden og ind mod rygsøjlen på højde med underkanten af skulderbladene. Når lokalbedøvelsen virker, indføres en speciel kanyle i et mellemrum mellem to ryghvirvler, og gennem kanylen indføres en tynd plastikslange. Kanylen fjernes, og smertekateteret fastgøres med plaster op langs rygsøjlen.
Fuld bedøvelse
Derpå skal du igen ligge på ryggen, og den fulde bedøvelse indledes med indsprøjtning af sovemiddel gennem kanylen på håndryggen. Mens du er bedøvet, nedføres et plastikrør gennem munden til luftrøret; herigennem nedblæses luft i lungerne, idet bedøvelsen forhindrer, at du selv trækker vejret.
Da smertekatetret medfører vandladningsbesvær får du lagt et blærekateter under bedøvelsen.
Når operationen efter 1 - 2 timer er overstået, fjernes plastikrøret fra luftrøret, og du vækkes igen mens du stadig er på operationsstuen. Herefter bringes du til opvågningsstuen, hvor du normalt observeres 2 - 4 timer, inden du bringes tilbage til den almindelige sengeafdeling.
Efter operationen
Når du ikke længere har brug for intensiv overvågning, bliver du kørt tilbage til Lungekirurgisk Afsnit. Dette sker som oftest samme eftermiddag/aften.
Vi forventer, du deltager aktivt i genoptræningen, kommer ud af sengen til måltiderne og går små ture på gangen. Hver dag skal du lave øvelser efter den vejledning, du kan finde i appen.
Det er en voldsom behandling brystkassen udsættes for, og det kan du mærke efterfølgende. Ledbånd, muskler og ribben er påvirkede. Du får smertestillende medicin gennem en pumpe til epiduralkateteret. Derudover skal du have tabletter flere gange i døgnet. Du får også tabletter for at undgå forstoppelse.
Pårørende og gæster er velkommen i Lungekirurgisk Afsnit, dog ønsker vi ro i tidsrummet fra kl. 12:00 – 14:00 og igen fra kl. 21:00, for at opnå bedst mulig rekreation og hvile for de indlagte patienter.
Vi har ikke mulighed for at forældre kan overnatte i afsnittet.
Vi beder om at besøg koordineres, så den enkelte patient ikke trættes af for mange besøgende.
2 dage efter operationen fjerner vi dit smertekateter og dit blærekateter fra morgenstunden. Du får taget et røntgenbillede af din brystkasse og samme eftermiddag er du klar til at blive udskrevet. Inden udskrivelsen gennemgår vi din medicin, dette meget gerne i samarbejde med en pårørende.
Når du kommer hjem
Der bevilges ikke hjælpemidler i forbindelse med operationer for tragtbryst.
Den sociale lovgivning giver mulighed for, at enlige forsørgere kan få orlov til pasning af deres syge børn under indlæggelsen på et hospital. Hvis det bliver aktuelt, skal man kontakte Udbetaling Danmark.
Forældre, der er samboende, kan ikke få orlov. Derimod er der mange forældre, der gennem deres overenskomst kan få løn fra deres arbejdsgiver i nogle få dage, mens de er indlagt med deres børn. Er dette aktuelt, bør man undersøge det nærmere i sin overenskomst eller kontakte fagforeningen.
De fleste vil være klar til at komme i skole igen en uge efter at du er udskrevet fra hospitalet. Det er dog vigtigt stadig at være opmærksom på at overholde restriktioner for bevægelse og løft.
For at sikre en god kropsholdning efter operationen er det vigtigt, at du i de første 6 uger, efter du er opereret, et øvelsesprogram du finder i app'en.
Du skal være opmærksom på, om du får betændelse i sårene. Opstår der en eller flere symptomer, skal du går til din praktiserende læge.
Huden omkring såret bliver rød, øm og hævet
Sårkanterne gaber og der siver gul pus ud
Du får feber
Du må gerne tage brusebad og duppe huden tør efterfølgende. Sårene har godt af luft, der skal kun en ny forbinding på hvis det føles ubehageligt uden. Karbad og svømning fraråder vi indtil sårene er helet
Hold øje med disse tegn på ryggen hvor smertekateteret har siddet:
Rødme
Hævelse
Ømhed
Betændelse hvor smertekateteret har siddet
Tiltagende rygsmerter
Nedsat bevægelse eller følelse i benene
Problemer med vandladningen.
Får du nogle af disse symptomer, skal du hurtigst muligt kontakte det sengeafsnit, du var indlagt på. Du finder kontaktoplysninger nederst på denne side.
Videre forløb
Du vil blive indkaldt til et røntgenbillede af din brystkasse på dit hjemsygehus ca. 6 uger efter din operation.
Den kirurg der har opereret dig vil se røntgenbilledet og derefter vil du modtage et svar i din E-boks.
Du vil ca. 3 år efter din operation modtage en indkaldelses til fjernelse af din pectusbarre.
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Opvågning Øst 2
30 91 09 12 (sygeplejerske) Hverdage kl 7-21
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/768042
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.