Når lungen klapper sammen, skyldes det oftest et brist i lungevævet, der tillader luft fra lungen, at trænge ud mellem de to lungehinder (mellem lungen og indersiden af brystkassen).
For at få denne luft væk og tillade lungen at folde sig ud igen, er det nødvendigt at lægge et dræn (pleuradræn) mellem lungehinderne. Dette foregår på vores operationsafdeling, og forinden bliver du tilbudt smertestillende og eventuelt beroligende medicin.
Vær opmærksom på
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde en pause med det ud fra dette skema:
Hjertemagnyl
Ingen pause
Warfarin (Marevan)
Phenprocoumon (Marcoumar)
2 døgn før operationen
5 døgn før operationen
Dabigatranetexilat (Pradaxa)
Rivaroxaban (Xarelto)
Apixaban (Eliquis)
Edoxaban ( Lixiana)
4 døgn før operationen
3 dage før operationen
3 døgn før operationen
4 døgn før operationen
Ticagrelor (Brilique)
Clopidogrel (Plavix)
5 døgn før operationen
7 døgn før operationen
Prasugrel (Efient)Clopidogrel (Plavix)
7 døgn før operationen
Arixtra (Fondaparinus)
3 døgn før operationen
Du skal ofte have noget andet medicin i pausen. Dette gælder specielt, hvis du har fået indsat en stent i hjertet eller har en mekanisk hjerteklap.
Det vil være din praktiserende læge eller den afdeling, som har henvist dig til operation, der sørger for det.
Om behandlingen
Et pleuradræn er en tynd slange, der i lokalbedøvelse
bliver lagt ind mellem ribbenene og ind i
lungehulen. Når drænet er lagt ind, bliver det syet fast
til huden med et sting, og du får en forbinding omkring. Derefter bliver drænet koblet til et transportabelt sug. Det er en minicomputer, som måler mængden af luft fra lungehulen.
Efterfølgende får du taget et røntgenbillede af brystkassen for at se om drænet ligger korrekt.
For at få din lunge til at folde sig ud igen, er det vigtigt, at du ikke ligger i sengen, men går rundt i afdelingen. Det er også vigtigt, at du er i stand til at trække vejret dybt og eventuelt hoste slim op. Det kan være forbundet med smerte, især lige efter at drænet er lagt, men det er normalt, og du får smertestillende medicin, hvis du har brug for det.
På det transportable sug kan vi vurdere om behandlingen virker. I nogle tilfælde er det nødvendigt at røntgenfotografere din brystkasse igen.
Der kan samle sig luft under huden, når lungen klapper sammen og i forbindelse med drænbehandling. Det føles som knitrende cellofanpapir, når man trykker på huden.
Hvis det forekommer, vil sygeplejersken eventuelt indtegne området for at holde øje med, om det aftager eller tiltager. Det kan forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage eller det kan være nødvendigt, at vi lægger et supplerende dræn. Blødning kan forekomme, men det er meget sjældent.
Når lungen er udfoldet, og der ikke mere kommer ludt, fjerner vi drænet. Det foregår på sengeafdelingen, hvor 1 - 2 sygeplejersker vil sørge for det. Sygeplejersken vil instruere dig i at holde vejret, mens drænet bliver trukket ud. En tråd fra drænet vil lukke hullet og du vil få en forbinding på.
Du vil få taget et røntgenbillede af brystkassen efterfølgende, som skal vise, om lungen stadig er foldet ud, efter drænet er fjernet. Er den det, kan du tage hjem.
Når du kommer hjem
Forbindingen skal blive på i 24 timer. Herefter må du bade uden forbinding. Tråden skal din egen læge fjerne efter 10 dage.
Du skal holde øje med tegn på betændelse i såret, feks rødme, pus, varme og feber. Kontakt din egen læge ved problemer.
Efter et par dage kan du genoptage din vanlige livsstil. Hvis du har blærer på lungen, kan du ikke forhindre, at lunge klapper sammen igen. Du vil evt. blive tilbudt en operation, for at fjerne blærerne.
Du kan normalt flyve 2 uger efter at lungen er udfoldet. Du skal dog altid først
kontakte både dit forsikringsselskab og flyselskab, da grænserne varierer fra selskab til selskab.
Har årsagen til din sammenklappede lunge været blærer på lungeoverfladen, må du
ikke dykke. I andre tilfælde skal du altid konferere med en lungelæge, hvis du påtænker at dykke.
For erhvervsdykkere og flyvepersonale gælder særlige regler, og vi henviser til Flyvemedicinsk/Dykkermedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
Mere information
Pneumothorax er luft i lungehulen mellem lungehinderne, hvilket medfører et sammenfald af lungen. Lungen holdes under normale omstændigheder udfoldet ved hjælp af et undertryk mellem de to lungehinder. Kommer der luft mellem disse hinder, vil lungen falde sammen. Dette sammenfald kan ske spontant eller ved skade på brystkassen.
Det spontane sammenfald kan skyldes, at en lille luftfyldt blære på lungens overflade brister.
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Opvågning Øst 2
30 91 09 12 (sygeplejerske) Hverdage kl 7-21
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/797382
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.