Efter operationen bliver du flyttet til Opvågning Øst2, hvor du bliver overvåget, indtil du er klar til at komme tilbage til Lungekirurgisk sengeafsnit.
Du er omgivet af udstyr
- Du kan have nedenstående overvågningsudstyr på, efter operationen:
Elektroder på din overkrop, så vi kan holde øje med din hjerterytme
- En kanyle i håndleddet, der måler dit blodtryk. Vi kan også tage blodprøver gennem kanylen uden at skulle stikke dig
- Eventuelt en tynd plasticslange i blæren (blærekateter) som er forbundet til en urinpose.
Fortæl os hvis du har kvalme og smerter
Vi holder øje med, om du har kvalme eller smerter. Du vil blive tilbudt behandling efter behov. Det er vigtigt, at du også selv gør os opmærksom på det, så vi kan behandle det.
Du skal hurtigst muligt i gang igen
Når du har været et par timer i opvågningen, skal du op og stå på benene. Du vil få støtte og hjælp af sygeplejerske og portør.
.
Pårørende er velkomne på Opvågningsafsnittet
Som pårørende kan du/I være med til at skabe tryghed for patienten. Vi lægger vægt på, at du vågner i rolige omgivelser.
Dine pårørende kan ringe til Opvågning Øst2 for at høre til dig. Vi anbefaler, at du selv har udpeget en kontaktperson, som kan hjælpe med at holde andre pårørende orienteret. Du kan finde vores telefonnummer nederst i patientvejledningen under "kontakt"
Ring på klokken og vent, når du/I kommer på besøg
Klokken sidder udenfor Opvågning Øst2. Vi kommer og henter jer. Der kan være lidt ventetid, så hav tålmodighed.