Ilomedin er en medicinsk behandling, der gives gennem en blodåre i hånden eller i halsen.
Stoffet er en medicinsk efterligning af det hormon i kroppen, der hedder prostaglandin. Det virker udvidende på blodkarrene i kroppen og hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.
Formålet med at give behandlingen er at udnytte den karudvidende effekt til eksempelvis opheling af sår.
Ilomedin kan give en vis smertelindring, så du får mulighed for at bevæge dig mere og på den måde træne dit kredsløb i benene og armene.