Ilomedin er en medicinsk behandling, der gives gennem en blodåre i hånden eller i halsen.
Stoffet er en medicinsk efterligning af det hormon i kroppen, der hedder prostaglandin. Det virker udvidende på blodkarrene i kroppen og hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.
Formålet med at give behandlingen er at udnytte den karudvidende effekt til eksempelvis opheling af sår.
Ilomedin kan give en vis smertelindring, så du får mulighed for at bevæge dig mere og på den måde træne dit kredsløb i benene og armene.
Vær opmærksom på
For at kunne få udbytte af behandlingen må du ikke ryge. Vi foreslår, at et tobaksophør sker i god tid før aktuel indlæggelse. Der må heller ikke benyttes nikotinsubstitution.
Du kan kontakte egen læge for hjælp hertil.
Hvis du ryger, kan vi ikke give behandlingen. Hvis du begynder at ryge i behandlingsperioden, vil behandlingen blive stoppet med det samme.
Om behandlingen
Behandlingens virkning vurderes en gang om ugen.
De første 3 dage bruges til at tilpasse behandlingen, så den passer til dig. Du vil derfor være under tæt observation og det er vigtigt, at du fortæller plejepersonalet om eventuelle gener, der er forbundet med behandlingen.
De hyppigeste gener vil være ansigtsrødmen, hovedpine og kvalme. Der kan også forekomme svingende blodtryk og du vil derfor få målt dit blodtryk ofte de første dage.
Efter de første 3 behandlingsdage foregår behandlingen ambulant. Det vil sige, at du skal komme dagligt på Karkirurgisk Afsnit til behandling i 6 timer.
Når behandlingen er tilpasset dig, er der mulighed for, at du kan holde en fridag hver 7. dag. Fridagen må maximalt være 42 timer og der skal gå 14-18 timer mellem hver behandling.
Når du kommer hjem
Du skal til kontrol efter 3 måneder
Det er individuelt, hvornår du er istand til at genoptage dit arbejde.
Kontakt
Kontakt
Plejepersonalet
Karkirurgisk Afsnit
Tlf. 78453101 eller 78453108
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/787871
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.