En B-dissektion er en rift i hovedpulsåren (Aorta). Hovedpulsåren fordeler blodet fra hjertet til alle organer i kroppen.
Når riften sidder i den nedre del af hovedpulsårens afgang fra hjertet, kaldes det en B-dissektion.
Når der opstår en rift på indersiden af hovedpulsåren kan blodet blive presset ud mellem pulsårens vægge. Der kommer en ansamling af blod, som kan brede sig inde i karvæggen.
En rift i hovepulsåren (B-dissektion) er en sjælden sygdom, som opstår, fordi der er en svaghed i hovedpulsårens væg. Svagheden kan skyldes f.eks. forhøjet blodtryk, åreforkalkning eller medfødte bindevævssygdomme. Svagheden kan også skyldes følger efter tidligere operationer eller efter et kraftigt tryk eller slag mod brystkassen.
En rift i hovedpulsåren kan ses på en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), CT- og/eller MR-scanning.
( skal vi have et billede her?)
Du har fået en rift i hovedpulsåren, og er derfor blevet indlagt akut, fordi sygdommen er kritisk og kræver hurtig behandling.
Det kan være skræmmende og ukendt for både dig og dine pårørende. Det giver mere ro, at føle sig godt informeret og få svar på spørgsmål. Stil derfor alle de spørgsmål, som du og dine pårørende har behov for.
Om behandlingen
Dit blodtryk vil ofte være meget højt, og derfor er den primære behandling blodtrykssænkende medicin og hvile i sengen. Når blodtrykket bliver stabilt lavere, skånes det syge sted i hovedpulsåren.
Du kan læse mere om virkningen af blodtryksmedicin i denne vejledning i " Sådan virker medicinen"
I få tilfælde kræver sygdommen en operation, hvor man indsætter et stabiliseringsmateriale, en stent, omkring det svage sted i hovedpulsåren.
Du skal have mest mulig hvile for at sænke det høje blodtryk.
Derfor skal du i den første tid være fast sengeliggende. Når dit blodtryk er mere stabilt, må du selv gå på toilet, i bad eller gå en tur på gangen.
Sålænge du ligger fast i sengen får du blodpropsforebyggende medicin.
Du får elektroder på brystet som kobles til hjerteovervågningsudstyr. Via en skærm kan vi holde øje med, at dit hjerte slår i en normal rytme.
Vi måler dit blodtryk hyppigt for at kunne give dig den rigtige dosis af blodtrykssænkende medicin.
Det er helt normalt, at blodtrykket ændrer sig. Bliv derfor ikke bekymret hvis enkelte blodtryksmålinger er høje, selvom du får blodtrykssænkende medicin.
Generelt skal dit blodtryk helst ligge stabilt på maksimalt 130/80 mmHg, når du hviler dig.
Når du er aktiv, skal dit blodtryk helst ligge lidt lavere end 160 mmHg.
Du får hjælp til at kende og mærke dine blodtryksgrænser i aktivitet og hvile, når du skal til special genoptræning og ved de ambulante kontrolbesøg på sygehuset efter udskrivelsen.
Langt de fleste patienter med en rift i hovedpulsåren (B-dissektion) får lagt et kateter i blæren. Urinen opsamles i en pose, som hænger på din seng.
Vi måler hvor meget urin, du producerer, for at se om dine nyrer fungerer normalt. Vi kan også vurdere, om du får nok væske at drikke.
Smerter kan stresse både fysisk og psykisk, og det øger blodtrykket. Plejepersonalet sørger for at du får smertestillende, men det er vigtig at du selv siger til, hvis du har behov for mere smertestillende.
Din mave kan gå i stå, når du ligger i sengen, selvom du får et afførringsmiddel.
Det er vigtig ikke at blive forstoppet, da det kan påvirke blodtrykket. Du skal derfor fortælle os, hvis din mave er træg, og du har behov for ekstra afføringsmiddel.
Du kan selv hjælpe maven igang ved at spise og drikke godt.
Når dit blodtryk er mere stabilt, kan du være mere oppe af sengen og gå ture på gangen
Sådan virker medicinen
Der findes forskellige typer af blodtryksænkende medicin.
Du bliver behandlet med en kombination af forskellig blodtryksmedicin, så dit blodtryk er passende og stabilt. Du får medicinen enten genem et drop, eller som tabletter.
De mest anvendte blodtrykssænkende midler er:
Vanddrivende medicin: virker ved at drive væske og salt ud af kroppen, så du oftere skal af med vandet. Medicinen udvider og afslapper også de små blodkar. Begge dele gør, at blodtrykket falder.
Eksempler på vanddrivende medicin: Furix®, Spiron®, Bendroza®
Calciumblokkere: Anvendes ofte i kombination med anden blodtryksænkende medicin. Calciumblokkere afslapper og udvider blodkarrene, så der bliver bedre plads til blodet der strømmer i karrene. Samtidig falder blodtrykket.
Eksempler på calciumblokkere: Verapamil®, Amlodipin®, Lercanidipin®
ACE-hæmmere: Virker udvidende på små og større venekar, ved at hæmme et enzym i kroppen, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved falder blodtrykket.
Eksempler på ACE hæmmere: Enalapril®, Lisinopril®, Ramipril®
Angiotensin II-blokkere: Medicinen virker på nogenlunde samme måde som ACE hæmmere
Eksempler på Angiotensin II blokkere: Candesartan, Losartan, Valsartan
Beta-blokkere: Er forskellige stoffer, som virker ved at hæmme, at stresshormonet adrenalin kommer ind i cellerne. Vi producerer mere adrenalin, når kroppen er stresset. Forhøjet adrenalin i kroppen kan bl.a. give rysten på hænderne, uregelmæssig hjerterytme, høj puls og blodtryk. Beta-blokkerne får kroppen til at falde mere til ro, hvilket sænker blodtrykket.
Eksempler på Beta-blokkere: Metoprololsuccinat®, Carvedilol®, Bisoprolol®
Alfablokkere: Er forskellige stoffer som, langsomt, virker ved at udvide blodkarrene. Dermed falder blodtrykket.
Eksempel på Alfa-blokker: Doxazocin®
Eksempler på medicin med både Alfa-og Beta blokker effekt: Labetalol®, Trandate®
Nitropres: Er kraftigt virkende blodtryksnedsættende medicin, som altid gives i et drop. Medicinen virker ved at afslappe alle blodkar og derved sænke blodtrykket.
Eksempel på Nitropress: Nitropuissid®
Risici og bivirkninger
Du får information om din sygdom og den riskio, der er forbundet med at have en rift på hovedpulsåren.
De mest almindelige bivirkninger ved blodtrykssænkende medicin er utilpashed, svimmelhed og hovedpine. Disse bivirkninger forsvinder ofte, når du har fået medicinen et stykke tid. Sig det til lægen eller plejepersonalet, hvis du oplever andre bivirkninger.
Vær opmærksom på
Der er daglig stuegang hver formiddag
Hvis du ønsker, at dine pårørende deltager i stuegangen, skal de være hos dig fra kl 08.00. Skriv gerne spørgsmål ned, så du kan få dem besvaret til stuegang.
Har du behov for yderligere samtale , laver vi en aftale om dette.
Vi har fri besøgstid på Hjertekirurgisk Afsnit indtil kl. 21:00.
Der er middagshvil for patienterne mellem kl 12:30 og 14:00, hvor der skal være ro på stuerne.
Du nåede måske ikke at få nogle personlige ejendele med, da du blev akut indlagt. Her er derfor en pakkeliste til dine pårørende, så de kan hente det mest nødvendige.
* Din medicin i original indpakning samt medicinliste.
* Toiletartikler og hjemmesko.
* Et sæt løstsiddende tøj.
* Evt. underholdning i form af bøger, tablet eller lignende.
* Lad smykker og penge blive hjemme
Du må gerne bruge din mobiltelefon og tablet på Hjertekirurgisk Afsnit, men du skal:
Indstille telefonen på lydløs
Spørge om tilladelse før du tager et billede af personale eller patienter
Fortælle dine pårørende, at de ikke må føre samtaler i telefonen på patientstuen
Bruge "earplugs" hvis du anvender tablet med lyd
I visse tilfælde er brug af mobiltelefon ikke tilladt. Vi informerer dig om det, hvis det er gældende for dig.
Når du kommer hjem
Det er vigtigt for dig og din krop, at du holder dig i gang, når du er kommet hjem fra hospitalet. Du kan starte med at gå mindre ture, og langsomt stille større krav til dig selv. Du får hjælp til at finde dit niveau for fysisk aktivitet, når du deltager i genoptræning på Aarhus Universitetshospital.
Du må gerne dyrke moderat fysisk aktivitet. Det kan være gåture, dans eller husligt arbejde.
Du skal helt undgå fysisk aktivitet, hvor blodtrykket stiger hurtigt, eller hvor der er risiko for slag eller voldsomme tryk mod brystkassen.
* Tunge, anstrengende løft f.eks på dit arbejde eller i haven
Trætheden kan være der, selvom du synes, du får hvilet eller sovet godt. Det er helt normalt.
Det er ofte først, når du kommer hjem efter din indlæggelse, at den følelsesmæssige reaktion ovenpå dit forløb, viser sig. Du kan føle voldsom glæde, sorg, vrede eller irritabilitet. Det er almindelige reaktioner. Du kan også føle angst og nedtrykthed og være bange for at dø.
At have en aortadissektion betyder i den første tid, at nogle ting til ændrer sig. Mange bekymrer sig om livskvaliteten. Du bliver indkaldt til kontrol her på hospitalet og bliver fulgt tæt. Efterhånden som dit blodtryk og din tilstand stabiliserer sig, kan du leve et normalt liv.
Tal med dine pårørende om, hvordan du har det. Hvis du har behov for at tale med en professionel, tilbyder Hjerteforeningen en samtale med en psykolog. Derefter kan du sammen med psykologen finde ud af, om du vil have gavn af et forløb ved en privat psykolog.
Du skal altid først drøfte din behandling med din egen læge eller på "Blodtryksklinikken", hvis du ønsker at stoppe med noget af din medicin.
Du må genoptage sexlivet, så snart du har lyst.
Hvis du er mand, skal du være opmærksom på, at noget medicin kan påvirke din potens. Hvis du har problemer med dette, kan du søge hjælp hos din egen læge.
Det er meget individuelt, hvornår man føler sig parat til at genoptage sit arbejde.. Det har også en betydning, hvor fysisk krævende dit arbejde er.
Er du i tvivl, kan du drøfte dine overvejelser med os, din egen læge eller din arbejdsgiver. Tal også gerne med din arbejdsgiver om muligheden for langsom optrapning eller omlægning af arbejdet.
Inden du bliver udskrevet bliver der taget stilling til, hvornår du igen må køre i din private bil.
Du må som udgangspunkt ikke køre erhvervskørsel, når du har en rift på hovedpulsåren.
Planlægger du en rejse/flyrejse, skal du tage kontakt til dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikringsmæssigt dækket.
Videre forløb
Har du spørgsmål lige efter udskrivelsen, som handler om operationen og din indlæggelse, er du velkommen til at kontakte Hjertekirurgisk Afsnit.
Du finder vores telefonnummer nederst på siden i denne patientvejledning.
Hvis du senere oplever problemer med fx smerter, utilpashed, infektion og lignende, skal du kontakte din egen læge.
CT-scanning:
Cirka 3 og 12 måneder efter din udskrivelse skal du have lavet en CT scanning af din hovedpulsåre. Du får svar om undersøgelsens resultat pr brev. Du får også besked om, hvornår du skal scannes igen.
Blodtryksklinikken
Du bliver indkaldt til kontrol i "Blodtryksklinikken", Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. Her følger man dit blodtryk, og din medicin skal evt. justeres, så dit blodtryk er stabilt og lavt.
Mere information
Har du lyst til at læse mere om en Rift i hovedpulsåren, kan vi anbefale disse hjemmesider:
I nogle tilfælde skyldes riften i hovedpulsåren en arvelig bindevævssygdom, som gør hovedpulsåren mere skrøbelig i vævet.
Hvis du er under 50 år eller lægen af andre grunde har mistanke om en arvelig bindevævssygdom i hovedpulsåren, vil dine pårørende blive tilbudt en screening for bindevævssygdomme.
Kontakt
Kontakt
Hjertekirurgisk Afsnit:
Har du spørgsmål til mødeindkaldelsen, tid til blodprøvetagning, kørselsgodtgørelse eller andet praktisk, så ring til vores sekretærer på telefon 78453064 kl 8-15 på hverdage
Har du spørgsmål om din behandling og pleje så ring til vores sygeplejersker på telefon 20279084
Opvågning Øst1:
Telefon: 30910870 Hele døgnet mandag kl 7:00 til lørdag kl 15:00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/859709
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.