Hvis du oplever en væsentlig forbedring i din tilstand inden operationen, bedes du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik senest en uge før. Vi vil så vurdere, om der fortsat er indikation for at udføre den planlagte operation.

Du bør også kontakte os, hvis der er sket ændring i din generelle helbredstilstand, fx hvis:

• Du er blevet ramt af anden sygdom, der har krævet lægelig behandling 
• Du har betændelse i kroppen
• Du har sår eller bylder i nærhed af operationsområdet
• Du har feber

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din indlæggelse eller operation.

Vi ønsker at inddrage dine pårørende i det omfang, som du og dine nærmeste ønsker det, så vi kan opnå et trygt og godt samarbejde.

Det er dig, som bestemmer, hvad du vil have dine pårørende med til. Der kan være individuelle hensyn, der begrænser mulighederne, men som udgangspunkt gælder det, at:

• Der er fri besøgstid 
• En pårørende kan overnatte hos dig på stuen
• Pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om hvordan vi gerne vil samarbejde med dine pårørende i vejledning til pårørende.

Du må meget gerne vælge en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb, mens du er indlagt hos os.

Sidste hverdag inden din operation modtager du enten en SMS eller en opringning mellem kl. 12.00 og 13.00.

Her får du at vide, hvornår du præcist skal møde på operationsdagen.

Træffer vi dig ikke, så skal du møde kl. 7.00.

Hvis du skal opereres og får blodfortyndende medicin eller anden medicin, som nedsætter blodets evne til at størkne, så er det vigtigt, at personalet i god tid ved, hvad du tager og hvorfor.  

Personalet vil vejlede dig om, hvornår og hvordan du skal stoppe med medicinen før operationen. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, da din operation kan blive aflyst, hvis du har taget blodfortyndende medicin.

Vær opmærksom på at nogle typer af smertestillende medicin også kan nedsætte blodets evne til at størkne.

Hvis du er i tvivl skal du ringe til sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Se kontaktoplysninger til sidst i vejledningen under "Kontakt". 

Kost

Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Læs om kørsel til og fra hospitalet samt kørselstilskud på www.befordring.rm.dk.

Efter operationen skal du være sygemeldt. Sygemeldingsperioden er individuel,  men varer ofte ca. 3 måneder. Ved udskrivelsen taler kirurgen med dig om varigheden af din sygemelding.

Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer, at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være en god idé at prøve sig frem og starte gradvist, evt. på nedsat tid i en kort periode.

Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Forbered derfor og planlæg evt. hvem der kan hjælpe dig med husarbejde, indkøb, husdyr osv.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du tage den medicin, som du har aftalt med lægen eller sygeplejersken samt 1 g Paracetamol (Fx Pamol, Panodil, Pinex), dvs. to tabletter af 500 mg.

Det er desuden altid vigtigt at du tager din faste smertestillende medicin. 

Hvis ikke andet er aftalt, så skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. Efter operationen aftaler du med personalet, om du selv tager din egen medicin, eller om du har behov for, at personalet hjælper dig med at huske den og/eller kommer med medicinen. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N.

• Se kort eller anvend "AUH Find Vej" app. 

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Der kan opstå ventetid pga. akutte patienter. Vi informerer dig løbende herom.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

På operationsstuen hilser du på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i Klinikken.

Operationen foregår mens du ligger på maven. Der lægges et snit på cirka 10 cm nederst i lænden og musklerne holdes lidt til side. For at nå ind til rygmarven er det ofte nødvendigt at fjerne en lille del af den bagerste knoglebue på ryghvirvlen. Herefter åbnes hinderne omkring rygmarven. Nu løsnes rygmarven så den ligger frit, og hinderne lukkes. Hvis der er fjernet et stykke knogle sættes dette på plads. Herefter lukkes såret.

En operation varer typisk 4 timer.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer meget lav.

Der er en lille risiko for, at der opstår en blodansamling i såret i døgnet efter operationen.

Herudover er der risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret, men denne er minimal, da der gives antibiotika i  forbindelse med indgrebet.

Efter udskrivelsen skal du kontakte din egen læge hvis:

• Operationssåret føles hævet og ømt
• Det siver fra såret
• Du får feber

De symptomer du har i forvejen, som følge af din rygmarvsbrok, kan i nogle tilfælde forværres. 

Efter en operation er du i risiko for at få forstoppelse. Dette gælder især, hvis du også får stærk smertestillende medicin.

Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Vær derfor opmærksom på om du kommer af med luft og afføring. Det vil ofte være nødvendigt at hjælpe din mave i gang med et afføringsmiddel.

Du kan få viden og redskaber til at forebygge og behandle en eventuel forstoppelse i denne vejledning:

• Forstoppelse. Hjerne- og Rygkirurgi 

For at kroppen kan få den nødvendige næring og for at forebygge forstoppelse, er det vigtigt, at du spiser og drikker, så tidligt du kan efter operationen og helst allerede på operationsdagen. 

Du får tilskud af væske via et drop, indtil du selv kan drikke og spise tilstrækkeligt.

• Når du vågner efter operationen, kan du have smerter, ømhed, en strammende fornemmelse omkring operationssåret og/eller kvalme. Det er normalt og vi kan lindre disse symptomer med medicin enten som tabletter eller i dit drop

• Smerter og kvalme kan og bør afhjælpes med medicin i de dage, det er nødvendigt. Du skal derfor fortælle det til personalet, hvis du har smerter eller kvalme.

   

Ved udskrivelsen

• Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen. Smerterne aftager gradvist over 3-4 uger

• Du får ved udskrivelsen udleveret en liste over den smertestillende medicin, du skal tage i en periode efter operationen

• Hvis du har behov for det, vil du ved udskrivelsen få en recept med på yderligere smertestillende medicin

Det er normalt, hvis du fortsat oplever at der er føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i området som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen.

Mens du var bedøvet, kan kirurgen have anbragt et dræn under huden ved operationsstedet for at lede blod væk. Beslutningen om at anbringe et dræn afhænger af kirurgens individuelle vurdering, så det er ikke muligt at forudsige på forhånd, om du vil få et dræn.

Du er velkommen til at sidde op og bevæge dig rundt med drænet.

Normalt fjernes drænet i løbet af det første døgn efter operationen.

Du kan tage et brusebad 24 timer efter, at drænet er blevet fjernet.

Mens du var bedøvet kan du have fået lagt et kateter i urinblæren. Dette fjernes, når du er frisk nok til at komme op.

Vi tilstræber, at du ikke har smerter og kan ligge afslappet i hvile. Du vil få smertestillende medicin. Hvis ikke det er dækkende skal du sige det til personalet. Når du bevæger dig og skal bruge dine muskler, fx når du skal ud af sengen og op at stå, kan det gøre ondt. Disse smerter ved bevægelse er normale og kan ikke helt fjernes ved hjælp af smertestillende medicin, men vi tilstræber, at du har det så behageligt som muligt.

Efter udskrivelsen vil du gradvis have mindre brug for smertestillende medicin, og vi er behjælpelig med forslag til nedtrapning. Du kan også spørge din egen læge.

Hovedpine

Du kan de første dage have hovedpine på grund af mistet rygmarvsvæske under operationen. Hovedpinen kan mindskes ved at ligge fladt i sengen og drikke rigeligt gerne koffeinholdige drikke; kaffe, cola. Det tager 2-3 døgn at gendanne rygmarvsvæsken.

Feber

Du må forvente at have feber op til 38,5 grader de første døgn efter operationen. Feberen skyldes at blod i rygmarvsvæsken giver temperaturstigning, hvilket er helt normalt.

Det er vigtigt at du skiftevis ligger på højre/venstre side, ryggen eller på maven for at undgå tryksår og for at afhjælpe smerter.

Efter operationen vurderer kirurgen, hvornår du må begynde at komme op at sidde og ud af sengen. De første gange får du hjælp til at komme op at sidde og stå, i det omfang du har behov for det. Varigheden af den siddende eller stående stilling afhænger bl.a. hovedpine og/eller smerter. Nogle har brug for fladt sengeleje i en kortere periode for at mindske hovedpinen.

Du må vende dig i sengen, som du finder det lettest. For at komme hensigtsmæssigt ud af sengen kan du anvende ”albueteknik” der beskrives i næste afsnit.

Operationsstedet skal den første tid efter operationen have ro af hensyn til heling. Du må gerne bevæge hovedet, men bevægelserne må ikke fremkalde eller forøge smerter. Når du skal ud af sengen kan ”albueteknik” benyttes:

Vend om på siden - hold ryggen lige og skub fra med armene samtidig med at benene svinges ud over sengekanten - sid på sengekanten.

Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig som du er i stand til.
Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt, og sætter selv grænser for dine aktiviteter.

Du skal undgå forværring af smerter/føleforstyrrelser i skuldre og armene.

• De fleste patienter udskrives 2 dage efter operationen
  
  
• Hvis du har fået sat skruer og skinner ind i ryggen, i forbindelse med din operation, skal du have taget et røntgenbillede efter operationen inden udskrivelse. Herved kan vi  kontrollere, at det indsatte materiale er korrekt placeret
   
• Inden du udskrives laves en plan for din smertebehandling
  
  
• Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen, og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene

Plasteret over operationsstedet må fjernes dagen efter operationen. Hvis der sidder små strips under plasteret, skal de blive på, indtil de falder af, gerne først efter 10 dage.

Trådene må fjernes efter 10 dage. Bestil tid til dette hos din egen læge.
Når trådene er fjernet, anbefaler vi, at du anvender micropore plaster/englehud på langs af dit ar, de første 3 mdr. efter operationen. Dette giver huden ro til at hele og et pænere ar.  

Du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Dette skyldes, at små nervetråde i huden skæres over under operationen. Føleforstyrrelserne kan være permanente.

Umiddelbart efter operationen skal du igen til at bevæge dig så meget som muligt. Du vil i starten have brug for hjælp til at vende dig i sengen, men du må gøre det, som er muligt. Af hensyn til sårheling og smerteprovokation anbefales det, at du i begyndelsen undgår vrid i ryggen.

Siddende stilling

Du skal prøve at finde en behagelig siddestilling, som ikke udløser ubehag eller smerter. Ved situationer hvor du skal sidde i længere tid, fx på arbejde, under spisning, bilkørsel, kan du eventuelt bruge en skråkile.

Fysioterapeuten

Fysioterapeuten vil umiddelbart efter operationen iværksætte træning med fokus på aktiv deltagelse i dagens gøremål, smidighed i nervevævet og vedligeholdelse/styrkelse af muskler. Du vil også få instruktion i nogle øvelser, som du selv skal fortsætte med efter udskrivelsen.

I samråd med lægen vurderes behovet for yderligere genoptræning efter din udskrivelse. Ved behov for yderligere genoptræning udarbejder fysioterapeuten en genoptræningsplan, som sendes til kommunen og til din egen læge. Ved behov iværksættes udlån af hjælpemidler.

Daglige aktiviteter

Ved daglige aktiviteter som at snøre sko, bade, rydde op osv., gælder det om at du bliver mest muligt selvhjulpen. Det er vigtigt at du indretter dit hjem, så du selv kan klare så meget som muligt. For eksempel kan du sidde på en skammel under bad. Ved behov kan ergoterapeuten instruere i brug af hjælpemidler til brug ved vask og påklædning.

Du må regne med, at det tager lidt tid at vende tilbage til dit tidligere aktivitetsniveau. Du må forsøge at gøre det mulige indenfor smertegrænsen.

• Du kan genoptage dit arbejde, når du selv føler dig i stand til det, almindeligvis i løbet af 3 måneder, afhængig af arbejdets art
  
  
• Du må svømme, når operationssåret er fuldt helet og alle sårskorper er faldet af
  
  
• Du må genoptage anden sport (boldspil, ridning etc.), efter individuel aftale og hvis det ikke udløser smerter eller andre gener

På www.sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, det offentlige har registreret om dig. Det kan være prøvesvar, din journal, oversigt over din medicin og de behandlinger, du har været igennem på forskellige sygehuse.

Din praktiserende læge får et udskrivningsbrev med oplysninger om indlæggelsen. Du kan se indholdet af udskrivningsbrevet på www.sundhed.dk, i appen MinSundhed eller hos din læge.

Om rygmarven

Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem rygraden, og fordeler sig herfra via forgreninger ud i hele kroppen. Da der er stor bevægelighed i rygraden, er der behov for, at rygmarven kan bevæge sig under bevægelse og vækst. 

Bunden rygmarv (Tethered Cord)

Bunden rygmarv – Tethered Cord, er oftest en medfødt misdannelse af rygmarven, hvor rygmarven er bundet i den nederste del af rygraden. Derved mister rygmarven sin bevægelighed. Denne binding kan under vækst og  den daglige brug af ryggen give en skadelig påvirkning af rygmarven (Tethered Cord Syndrom). Tethered Cord syndromet begynder, når rygmarven bliver så stram, at det medfører irritation og dårlig blodtilførsel så rygmarven ikke kan fungere som den skal.

Symptomerne kan vise sig som:

• Nytilkommen stivhed i fødderne eller en forværring af eksisterende stivhed
• Tiltagende lammelser i benene, som oftest starter i den ene fod eller underbenet
• Øget muskelspænding/stivhed i benene med overlivlige reflekser
• Sovende fornemmelse og føleforstyrrelser i fødder og ben
• Ændring af styring af vandladning og afføring
• Begyndende skævhed af ryggen (skoliose) eller forværring af kendt skoliose
• Voksne kan opleve smerter der stråler ud i benene

Hvem får bunden rygmarv?
Børn/voksne der fødes med rygmarvsbrok eller lignende misdannelse har risiko for udvikling af bunden rygmarv. En eller flere af de ovennævnte symptomer, findes typisk allerede hos børn født med rygmarvsbrok, og er en del af den medfødte misdannelse. Det er derfor vigtigt at registrere forværring i tilstanden. Ca. 40% af børn med rygmarvsbrok vil udvikle Tethered Cord syndromet.

Hvorfor operation?
Opererer man ikke, når rygmarven lider af Tethered Cord Syndrom, kan man miste evnen til at gå og evnen til at holde på afføring og urin i løbet af 0-10 år. Man opererer for at stoppe denne forværring. Det sker ved at løsne rygmarven, så den igen kan bevæges frit.

I nogle tilfælde genvindes nyligt tabte funktioner. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på symptomerne, så operationen kan komme på tale og planlægges så tidligt som muligt, og derved minimere tabet af funktion.

På følgende hjemmesider kan du finde mere information:

• www.rygmarvsbrokforeningen.dk
• www.sjaeldnediagnoser.dk
• www.facebook.com/Rygmarvsbrokforeningen
• www.hjerneskadeforeningen.dk: Hvad er hydrocephalus?