Forvirringstilstand efter svær hjerneskade

Patienten kan have svært ved at finde de rigtige ord og kan gentage de samme ord eller sætninger om og om igen.

Nogle snakker også sort eller bander mere, end de plejer.

Patienten kan være usikker på eller tage fejl af fx dato, tidspunkt på dagen, egen alder og adresse, hvor han/hun er, og hvad der er sket.

Mange patienter har en tendens til at udfylde huller i hukommelsen med historier, der ikke svarer til virkeligheden. Dette kaldes konfabulering og er sandsynligvis et forsøg på at skabe mening i en for dem kaotisk verden.

Du kan som regel ikke tale patienten til fornuft og/eller korrigere ham/hende.

Patienten kan kræve sig udskrevet på trods af tydelig forvirring, eller kan gå fra afdelingen uden at vide, hvor han/hun går hen.

Patienten husker ofte ikke, at have fået en hjerneskade, og hvad der er sket i en periode før skaden. Det kan dreje sig om alt fra få dage til flere år. Patienten taler måske om hændelser, der er sket for længe siden, eller spørger til mennesker, der for længst er døde.

Desuden kan patienten have vanskeligt ved at lære og huske nye ting. I nogle tilfælde kan han/hun ikke huske, hvad der foregik for blot få minutter siden. De lever så at sige i øjeblikket.

• Afledelighed: Patienten har svært ved at fastholde opmærksomheden og bliver let distraheret.

• Impulsivitet: Patienten gør, hvad der falder ham eller hende ind – uden at tænke over konsekvenserne.

• Agitation: Patienten bliver let ophidset eller opkørt.

• Rastløshed: Patienten har svært ved at holde sig i ro og hvile.

• Irritabilitet: Patienten bliver lettere frustreret og irritabel.

• Aggression: Patienten har ofte en kort lunte og kan pludselig blive meget vred. Dette kan komme til udtryk i både det patienten siger (fx bandeord og råben) og gør (fx bider og slår).

Patienten kan opleve, at berøring føles ubehageligt, og kan have større følsomhed over for lyde end normalt. Hos mange ses også søvnforstyrrelser. Disse ændringer kan være med til at øge forvirringen hos patienten og skabe angst.

I forhold til at huske taler man også om ”øer af viden”. Det betyder, at patienten husker lidt hist og pist, og at det, der huskes det ene øjeblik, kan være glemt det næste.

I dagligdagen kan man fx se dette ved, at patienten i en situation korrekt husker sin alder, mens han eller hun ti minutter senere kan have glemt det. Hvor godt patienten husker, afhænger blandt andet af, hvor træt patienten er.

Netop det at viden, der er tilgængelig det ene øjeblik, pludselig ikke kan huskes det næste øjeblik, kan være meget svært at forholde sig til for dig som pårørende. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at tolke dette som et udtryk for manglende vilje fra patientens side.

Det er forskelligt, hvor længe patienten er i forvirringstilstanden. Det afhænger af, hvor svær hjerneskaden er, og om der har været komplikationer i forløbet. Tilstanden kan vare fra få minutter til mange måneder.

I mange tilfælde vil patienten i tiden efter hjerneskaden gradvist bliver mindre forvirret. Efterhånden synes tingene langsomt at falde på plads for patienten.

Med tiden vil patienten begynde at huske tid og dato, egen alder og adresse, hvor vedkommende befinder sig og hvad der er sket. Ligeledes vil patienten begynde at huske enkelte episoder.

I nogle tilfælde kan forvirringstilstanden vise sig at være vedvarende. Det er ikke muligt at forudsige eller at fastlægge en tidsgrænse for, hvornår man må betragte tilstanden som vedvarende, da hver enkelt person er unik.

Når/hvis patienten kommer ud af forvirringstilstanden, husker han/hun som regel ikke, hvad der er sket i perioden. Enkelte husker brudstykker.

Du kan som pårørende hjælpe ved:

• at give ham/hende ro til at komme sig

• at hjælpe med at begrænse mængden af stimulation

• at hjælpe med at skabe et kendt miljø

Du kan fx tage nogle kendte ting med hjemmefra, der kan fungere som bindeled til patientens liv før ulykken. Det kan fx være fotos, børns tegninger eller andre genstande, som betyder noget for din patienten.

Du vil desuden være den, der oftest ved mest om, hvad der var vigtigt for, og interesserede ham eller hende tidligere. Denne viden er meget værdifuld for personalet. Vi opfordrer dig derfor til at dele din viden med personalet.

Det er vigtigt, at du kommer på besøg, mens patienten er i forvirringstilstanden, men patienten har også behov for megen hvile. Derfor bør besøgene være korte - du må gerne komme på besøg flere gange over nogle timer, så længe der er pauser imellem.

I forvirringstilstanden vil patienten desuden have svært ved at forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset til allernærmeste pårørende.

Vi anbefaler 1-2 besøgende af gangen, og max 30 minutters besøgstid. Herefter skal patienten hvile sig i min. 30 minutter.

Når du taler med patienten, så hjælper det ham/hende at tale om her-og-nu og at være konkret. Tal for eksempel om noget, I lige har lavet sammen. Brug helst korte sætninger og undgå at bruge ironi. Hvis patienten taler sort eller bander, så skift emne eller aktivitet i stedet for at rette på ham eller hende.

Hvis patienten har hukommelsesvanskeligheder, bør du undgå at spørge til ting, som du på forhånd har en formodning om, at han/hun ikke kan svare på. Det kan for eksempel være spørgsmål som "Hvad har du lavet i dag?". Man kan ikke på denne måde træne hukommelsen, som var det en muskel. Støt istedet ved at give information om situationen til ham/hende og spørg eventuelt til følelsen, fx “Jeg ved, du har været i bad i dag. Hvordan var det?”.

Patienten er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål, men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede ham eller hende om at tage stilling til praktiske og økonomiske spørgsmål.

Det er svært at være pårørende til en patient i en forvirringstilstand. Det er derfor vigtigt, at du også selv sørger for at få støtte fra familie og venner.

Patienter i en forvirringstilstand bliver let overstimulerede, fordi de ikke kan filtrere information fra. Det betyder, at de er ude af stand til at sortere og udelukke uvæsentlig information fra egen krop og fra omgivelserne.

Hvis patienten overstimuleres, bliver han/hun mere forvirret, rastløs og til tider aggressiv. Reaktionerne på overstimulering kan komme med det samme, men ses ofte først senere på dagen eller dagen efter.

Overstimulation kan være med til at forlænge forvirringstilstanden, hvilket har vist sig at have uheldige konsekvenser for patientens muligheder for at komme sig på sigt.

Derfor vil personalet lægge en plan for patienten med udgangspunkt i følgende strategier:

• Patienten holdes på stuen en stor del af tiden for at undgå støj og overstimulation

• Patienten oplever en dagligdag med fast struktur. Det betyder at han/hun oplever, at der sker de samme ting hver dag og at han/hun har personlige ejendele på stuen

• Personalet orienterer løbende patienten om dato, tid, sted samt om, hvad der skal ske. For at skabe ensartethed bruger vi seks orienterende standard oplysninger

1. Patientens navn

2. Eget navn og relation til patienten

3. Hospitalets navn og årsag til indlæggelse

4. Ugedag, dato, måned og årstal

5. Tid på dagen (morgen, middag, aften og nat)

6. Årsag til besøg (for at besøge, aktivitet, undersøgelse, mm)

• Personalet giver kun kortfattede vejledninger og forklaringer.

• Patienten skal have god tid til at besvare spørgsmål.

• Personalet afleder ved at skifte emne eller situation, når patienten kører i ring, digter historier eller udfører en uhensigtsmæssig handling - i stedet for at diskutere eller rette vedkommende.

• Personalet forsøger at undgå at patienten bliver overtræt. Behov for støtte til hvile/søvn og evnen til at indgå i en aktivitet vurderes løbende.

• Personalet sikrer, at der ikke er besøg, når personen er træt eller urolig - besøg gør i disse tilfælde kun at forvirringen bliver værre.

Den overordnede tanke er således, at stimulation og orientering er godt, men at det skal ske i små og passende doser. Det vil sige, at personen får mere ud af mange korte aktiviteter end få lange, fordi man på denne måde bedre kan sørge for, at stimulationen er tilpas.

Du er altid velkommen til at kontakte personalet, så vi kan rådgive dig i, hvordan du bedst takler situationen med patienten i forvirringstilstand.