Vi ønsker at inddrage dine pårørende i det omfang, som du og dine nærmeste ønsker det, så vi kan opnå et trygt og godt samarbejde.

Det er dig, som bestemmer, hvad du vil have dine pårørende med til. Der kan være individuelle hensyn, der begrænser mulighederne, men som udgangspunkt gælder det, at:

• Der er fri besøgstid 
• En pårørende kan overnatte hos dig på stuen
• Pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om hvordan vi gerne vil samarbejde med dine pårørende i vejledning til pårørende.

Du må meget gerne vælge en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb, mens du er indlagt hos os.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du tage den medicin, som du har aftalt med lægen eller sygeplejersken samt 1 g Paracetamol (Fx Pamol, Panodil, Pinex), dvs. to tabletter af 500 mg.

Det er desuden altid vigtigt at du tager din faste smertestillende medicin. 

Hvis ikke andet er aftalt, så skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Ved operationen lægges der et snit i huden. Det stykke kranieknogle, som ligger over blodansamlingen tages ud. Herefter lukkes de blødende kar og blodansamlingen fjernes. For at forebygge at en ny blodansamling opstår, syes den hårde hjernehinde fast til kraniets inderside. Hvis der også er kraniebrud opereres disse. Herefter lægges knoglestykket på plads igen og fastgøres til resten af kraniet. Til sidst sys huden sammen.

Under operationen gives antibiotika for at nedsætte risikoen for betændelse.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Ved alle operationer er der risiko for komplikationer.

Blødning
På trods af en vellykket operation kan der være risiko for, at blødningen gendannes og i sjældne tilfælde kan fornyet operation komme på tale.
Ved rutinemæssig kontrolscanning dagen efter operationen ser vi hyppigt små rester af blodansamlinger. Disse har oftest ikke betydning og vil med tiden forsvinde.

Betændelse
Betændelse i operationssåret eller i knoglepladen kan forlænge forløbet. I nogle tilfælde medfører det, at vi må fjerne knoglepladen og senere indsætte en kunstig knogleplade.

Komplikationer opstået i forbindelse med traumet  
Epilepsi, sprogforstyrrelser, lammelser i arme og ben med mere ses også efter en epidural blodansamling. Disse komplikationer er sædvanligvis ikke relateret til operationen, men er opstået i forbindelse med traumet eller trykket på hjernen fra blødningen.

Hvis du har behov for intensiv overvågning og pleje efter operationen overflyttes du til Intensiv Nord.

De fleste patienter vågner op kort efter operationen, men i nogle tilfælde er behandling med respirator og bedøvelse nødvendig for at kontrollere vejrtrækning, iltmætning i blodet og trykket i hovedet. Så snart det er muligt,  trappes sovemedicinen ud, så respiratoren kan frakobles.

Alt efter tilstanden kan yderligere scanninger, medicinsk behandling og operationer være nødvendige.

Når der ikke længere er behov for intensiv overvågning og pleje, overflyttes du til Hjerne- og Rygkirurgisk Observationsafsnit eller Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit. 

Hvis du har behov for genoptræning, vil du blive set af en ergoterapeut og en fysioterapeut under indlæggelsen. De vil sammen med dig vurdere din evne til at gå og færdes, samt din evne til at klare dagligdagens aktiviteter.

Har du brug for træning eller anden opfølgning i hjemmet efter udskrivelsen, vil de sørge for videreformidling til kommunen, evt. via en genoptræningsplan. Der kan gå op til en uge, før du bliver kontaktet af din kommune.

Evt. hjælpemidler bestilles af afsnittes terapeuter.

Har du behov for praktisk hjælp og pleje efter udskrivelsen, tager vi kontakt til din kommune, så I sammen kan beslutte, hvilke former for hjælp du skal have.

Efter en epidural blodansamling vil hjernen ofte være påvirket. Det er normalt at opleve følgende symptomer i flere uger eller måneder efter operationen. 

• Træthed og et øget hvile- og søvnbehov
• Hovedpine
• Lyd- og lysoverfølsomhed
• Nedsat hukommelse
• Koncentrationsbesvær 
• Nedsat evne til at tåle alkohol

Få patienter oplever at symptomerne bliver permanente, hvorfor det er vigtigt at respektere kroppens behov for ro og hvile.

Ofte er det ikke nødvendigt at komme til kontrol ved en neurokirurg.

Hvis du skal til kontrol i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik, vil du modtage en indkaldelse i din e-Boks, typisk 2-3 måneder efter udskrivelsen.

En epidural blodansamling er, når der samler sig blod mellem den yderste hjernehinde og kraniets inderside.

Den opstår ved, at de puls- og blodårer, der løber på indersiden af kranieknoglen, rives over. Ses ofte i forbindelse med kraniebrud.

Blødningen kan trykke så alvorligt på hjernen, at blodforsyningen nedsættes eller standser. Det kan i værste fald medføre døden, men ved behandling i tide er prognosen ofte god.

Der kan gå flere timer fra skaden er sket, til der opstår symptomer og tilstanden bliver livstruende.

Diagnosen stilles af neurokirurgen ud fra dine symptomer og en CT-skanning. 

En epidural blodansamling er som regel alvorlig, kan være livstruende, og kræver hurtig behandling.

Det første vi gør, er at sikre, at dit blodtryk og vejrtrækning er stabil, så hjernen og de øvrige organer får den ilt de behøver. Dernæst gælder, at

• Mindre blødninger kan behandles med observation og kontrol
• De fleste skal igennem en operation
• Hvis blødningen er stor, får du en hasteoperation

Hjerneskadeforeningen yder oplysning, rådgivning og støtte til patienter og pårørende, når hjernen er påvirket efter en skade.

Telefon: 4343 2433. Hjemmeside: www.hjerneskadeforeningen.dk

På www.sundhed.dk - den offentlige sundhedsportal kan du finde information om de lokale undervisnings- og genoptræningstilbud i din kommune.