Hvis du oplever en væsentlig forbedring i din tilstand inden operationen, bedes du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik senest en uge før. Vi vil så vurdere, om der fortsat er indikation for at udføre den planlagte operation.

Du bør også kontakte os, hvis der er sket ændring i din generelle helbredstilstand, fx hvis:

• Du er blevet ramt af anden sygdom, der har krævet lægelig behandling 
• Du har betændelse i kroppen
• Du har sår eller bylder i nærhed af operationsområdet
• Du har feber

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din indlæggelse eller operation.

Vi ønsker at inddrage dine pårørende i det omfang, som du og dine nærmeste ønsker det, så vi kan opnå et trygt og godt samarbejde.

Det er dig, som bestemmer, hvad du vil have dine pårørende med til. Der kan være individuelle hensyn, der begrænser mulighederne, men som udgangspunkt gælder det, at:

• Der er fri besøgstid 
• En pårørende kan overnatte hos dig på stuen
• Pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om hvordan vi gerne vil samarbejde med dine pårørende i vejledning til pårørende.

Du må meget gerne vælge en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb, mens du er indlagt hos os.

Sidste hverdag inden din operation modtager du enten en SMS eller en opringning mellem kl. 12.00 og 13.00.

Her får du at vide, hvornår du præcist skal møde på operationsdagen.

Træffer vi dig ikke, så skal du møde kl. 7.00.

Hvis du skal opereres og får blodfortyndende medicin eller anden medicin, som nedsætter blodets evne til at størkne, så er det vigtigt, at personalet i god tid ved, hvad du tager og hvorfor.  

Personalet vil vejlede dig om, hvornår og hvordan du skal stoppe med medicinen før operationen. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, da din operation kan blive aflyst, hvis du har taget blodfortyndende medicin.

Vær opmærksom på at nogle typer af smertestillende medicin også kan nedsætte blodets evne til at størkne.

Hvis du er i tvivl skal du ringe til sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Se kontaktoplysninger til sidst i vejledningen under "Kontakt". 

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter operationen:

• Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)  

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Kost

Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Læs om kørsel til og fra hospitalet samt kørselstilskud på www.befordring.rm.dk.

Du skal være sygemeldt i en periode efter operationen, hvilket du bør planlægge med. Ved udskrivelsen taler kirurgen med dig om varigheden af din sygemelding.

Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Forbered derfor og planlæg evt. hvem der kan hjælpe dig med husarbejde, indkøb, husdyr osv.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du tage den medicin, som du har aftalt med lægen eller sygeplejersken samt 1 g Paracetamol (Fx Pamol, Panodil, Pinex), dvs. to tabletter af 500 mg.

Det er desuden altid vigtigt at du tager din faste smertestillende medicin. 

Hvis ikke andet er aftalt, så skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. Efter operationen aftaler du med personalet, om du selv tager din egen medicin, eller om du har behov for, at personalet hjælper dig med at huske den og/eller kommer med medicinen. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N.

• Se kort eller anvend "AUH Find Vej" app. 

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Der kan opstå ventetid pga. akutte patienter. Vi informerer dig løbende herom.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Først bliver du lagt til at sove, hvorefter kirurgen fjerner håret i området omkring operationsstedet.

For at sikre at dit hoved er helt i ro under operationen, så kan det være nødvendigt at spænde det fast i en ramme med fire små skruer. Du kan derfor opleve, at du efter operationen har fire ømme punkter i hovedet, men de heler hurtigt.

Kirurgen laver en åbning ind til hjernen svarende til placeringen af dit AVM og anvender under operationen et mikroskop for at være meget præcis og nøjagtig.

Operationen varer i gennemsnit 4 timer, men kan variere afhængigt af størrelsen og lokalisationen på AMV'et.

Når operationen er slut, så vækkes du på operationsstuen og køres til opvågningen. 

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Efter operationen kan du forvente at have sårsmerter, som du får smertestillende for.

Alle patienter oplever hovedpine, træthed, kvalme og svimmelhed. Det er meget individuelt, i hvilken grad man oplever at have disse symptomer, men hos langt de fleste fortager det sig indenfor 1-3 døgn. 

Ved alle operationer i hjernen er der en risiko for komplikationer. Der kan f.eks. opstå en blødning eller en blodprop i hjernen. Risikoen er lille, men hvis det opstår, så kan det medføre lammelser, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser eller sprogforstyrrelser. 

Efter operationen er der en mindre risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret.

Kirurgen vil også informere dig om, at der til tider ikke opnås fjernelse af hele AVM'et, hvorfor der kan være en rest tilbage efter endt operation. I sådanne situationer vil kirurgen efterfølgende overveje en ny operation, embolisering, stråleterapi eller opfølgning med nye skanninger.

I forbindelse med operationen er der en lille risiko for blødning og/eller blodprop i hjernen. Symptomer herpå vil afhænge af, hvor komplikationerne opstår, men efter operationen skal du være opmærksom på:

• Pludselig indsættende hovedpine

• Nyopstået føleforstyrrelser i hænder, arme og/eller ben

• Nyopstået kraftnedsættelse i arm eller ben

• Talebesvær

Oplever du nogle af disse symptomer skal du henvende dig til personalet med det samme. Hvis du er udskrevet og oplever ovenstående symptomer indenfor 24-timer efter udskrivelsen, så skal du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit (se tlf. nr. under afsnittet "Kontakt").

Oplever du disse symptomer mere end 24-timer efter udskrivelsen, så skal du rette henvendelse til egen læge eller vagtlægen.

Når du vågner efter operationen, kan du have hovedpine, ømhed, kvalme, svimmelhed og en strammende fornemmelse omkring operationssåret.

Hvis du har smerter, er det vigtigt, at du fortæller os det, så vi kan behandle dig med smertestillende tabletter eller medicin i dit drop.

Smerter og kvalme kan og bør afhjælpes med medicin i de dage, det er nødvendigt.

Tiden, du er indlagt, kan variere. De fleste bliver udskrevet efter 1-3 dage.

Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen hurtigst muligt for at mindske risikoen for komplikationer. 

Du skal forvente, at vi allerede få timer efter operationen vil opfordre dig til fx at gå til toilettet eller til at komme op at sidde i en stol. Første gang skal personalet hjælpe dig, da du kan være svimmel.

Dagen efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt.

Der er en mindre risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret.

Efter udskrivelsen skal du kontakte din egen læge, hvis:

• Du får feber
• Det siver fra såret
• Der er udtalt hævelse og ømhed 
• Huden omkring såret er rød

Ved udskrivelsen bliver du sygemeldt i 4 uger, men du må gerne genoptage dit arbejde, når du selv føler dig i stand til det.

Dine daglige aktiviteter må du genoptage, så snart du føler dig i stand til det.

Trådene må fjernes 7 til 9 dage efter operationen. Du skal bestille tid til dette hos din egen læge.

Du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Dette skyldes, at små nervetråde i huden skæres over under operationen. Føleforstyrrelserne kan være permanente.

Hårvask: Du må skylle håret 24 timer efter operationen. Der må ikke anvendes shampoo/balsam i såret, da dette kan irritere og hæmme sårets opheling. Du må anvende shampoo/balsam igen 24 timer efter at trådene er fjernet.

På www.sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, det offentlige har registreret om dig. Det kan være prøvesvar, din journal, oversigt over din medicin og de behandlinger, du har været igennem på forskellige sygehuse.

Din praktiserende læge får et udskrivningsbrev med oplysninger om indlæggelsen. Du kan se indholdet af udskrivningsbrevet på www.sundhed.dk, i appen MinSundhed eller hos din læge.

Ca. 3 måneder efter du er blevet udskrevet, vil du blive indkaldt til en opfølgende samtale med kirurgen. Samtalen kan være telefonisk, via video eller ved fremmøde. Kirurgen kan vælge at ordinere en skanning af dig før samtalen. Hvis du skal skannes inden din samtale, så vil du modtage en indkaldelse i din e-Boks. Afhængigt af din situation og resultatet af skanningen, så kan kirurgen vælge at afslutte forløbet eller at se dig igen efter nogle måneder til endnu en opfølgning.

Hvis du fremover skal følges med skanninger i et opfølgningsprogram, så kan kirurgen vælge, at du får svar på dine skanninger telefonisk eller per brev.

En arteriovenøs malformation (AVM) er en medfødt misdannelse af nogle af hjernens blodkar. Misdannelsen består af en garnnøgle af skrøbelige blodkar.

Et AVM kan give en øget risiko for en hjerneblødning. Nogle AVM'er kan medføre, at en del af hjernen ikke får den fornødne ilt og de næringsstoffer den har brug for, hvilket kan give epilepsi.

Diagnosen stilles ved at lave en skanning af hjernen. Der er flere slags skanninger, der kan vise et AVM.

Afhængigt af formålet kan lægerne vælge enten at lave en CT-skanning, en MR-skanning eller en A-grafi (som er en røntgenundersøgelse af blodårerne i hjernen).

Du kan læse om de enkelte undersøgelser på hjemmesiden for Røntgen og Skanning. 

Det er vigtigt at vide, at ikke alle AVM'er skal behandles. Mange AVM'er kræver ingen behandling. I disse situationer vil lægerne anbefale at lave en kontrol skanning efter et stykke tid for at se, at AVM'et ikke vokser.

Beslutningen om hvor vidt et AVM skal behandles eller ej beror på en konkret vurdering af, hvilke behandlinger der er mulige i den enkelte situation. Det vil også bero på en konkret afvejning af fordele og ulemper ved en evt. behandling.

Hvis lægen vurderer at dit AVM bør behandles, kan der være tale om enten:

1. Operativ fjernelse af AVM'et. Her laver man en hjerneoperation, hvor man åbner kraniet og fjerner AVM'et under mikroskop.
2. Lukning af AVM'et. Her anvendes en form for vævslim til at udstoppe AVM'et. Behandlingen foregår ved at et kateter føres ind i et blodkar i lysken og op til AVM'et i hjernen. Her sprøjtes vævslim ind i karmisdannelsen, som herved lukkes. Denne behandling kaldes embolisering.
3. Strålebehandling. Nogle AVM'er skrumper og lukker sig selv, hvis de udsættes for stråler. Du kan læse mere om strålebehandling på Kræftafdelingens hjemmeside.
4. I nogle tilfælde kan der være behov for at kombinere flere af de nævnte behandlinger.

Hvor effektiv behandlingen er, afhænger af hvor tilgængeligt et AVM er for behandling.

Nogle AVM'er er små og/eller overfladiske og er derfor "lette" at fjerne. Andre AVM'er er store og dybe, hvorfor de kan udgøre en udfordring at fjerne helt. 

I hver eneste situation laver neurokirurgen en individuel vurdering og orienterer om hans/hendes konklusion og anbefaling.