På hospitalet vil du få foretaget en CT-skanning af hjernen eller i enkelte tilfælde en MR-skanning, som vil påvise en blødning.  

Når blødningen er påvist, så er det vigtigt, at vi finder ud af, hvor den er opstået fra. Det er derfor nødvendigt, at vi foretager en detaljeret fremstilling af hjernens blodkar, så vi kan vælge den bedste behandling til dig. 

I de fleste tilfælde gøres det ved at udføre en A-grafi, som er en røntgenundersøgelse af hjernens blodkar med kontrastvæske. Undersøgelsen foregår ved at indføre et meget tyndt kateter via lysken, hvor arterien ligger overfladisk og tilgængelig. Kateteret føres herfra op gennem hovedpulsåren til halsen, hvor der sprøjtes kontrastvæske ind samtidig med, at der tages røntgenbilleder. 

Undersøgelsen kan foretages i både lokal- eller fuldbedøvelse afhængig af din tilstand. 

• Der kan opstå skade på hjernen i større eller mindre omfang som følge af blødningen
• Der kan opstå ny blødning fra den bristede udposning. Risikoen er størst i perioden lige efter blødningen og indtil udposningen er behandlet
• Blodkarrene i hjernen kan blive påvirket af blodet omkring dem og som følge heraf trække sig ufrivilligt sammen. Dette fører til nedsat forsyning med ilt til nogle områder af hjernen, og dermed opstår risiko for skade. I værste tilfælde kan det være livstruende. Karspasmer ses typisk de første 3 uger efter blødningen og kan medføre behov for øget overvågning
• Hjernen er omgivet af en væske som dannes fra blodet og genoptages via blodet fra dele af hjernens blodkar. En hjernehindeblødning kan ødelægge hjernens evne til at genoptage væsken, hvorved denne hober sig op. Dette fører til forhøjet tryk i hjernen. Tilstanden kaldes hydrocephalus og ses hos ca. 20% i den akutte fase. I nogle tilfælde bliver tilstanden vedvarende og kræver livsvarig behandling
• Herudover er der risiko for lungebetændelse som særligt ses ved behandling i respirator 

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Formålet med behandlingen er at lukke udposningen for at beskytte mod en ny blødning. Denne del af behandlingen har ikke effekt på den blødning, som allerede er indtruffet.

Der er to måder at behandle på:

1. Den ”indvendige” behandling hvor der placeres coils og evt. en stent inde i blodkarret.
2. Den ”udvendige” behandling; der er en operation, hvor kraniet åbnes, og udposningen aflukkes med clips.

Lægen tager stilling til, hvilken behandling der er bedst i dit tilfælde.

Under coil/stent behandlingen er der en lille risiko for, at der går hul på udposningen, og kommer yderligere blødning. Desuden er der en lille risiko for, at der kan dannes blodpropper, som kan lukke blodforsyningen til en del af hjernen. I enkelte tilfælde kan dette medføre blivende skader. Risikoen ligger på 4-5 procent.

Kirurgisk behandling vælges, hvis coil/stent behandling ikke er mulig, eller hvis man af andre årsager vurderer at operation er den bedste behandling. Ved operation åbnes kraniet på den side, hvor udposningen findes, og denne lukkes med en metalclips.

Operationen varer oftest 2-3 timer og foregår i fuld bedøvelse. 

Der er ved denne behandling risiko for blødning fra udposningen samt for hævelse og iltmangel i hjernen. Dette kan i værste fald kan medføre blivende skader.

Efter udposningen er lukket bliver patienten fortsat overvåget, plejet og behandlet på Intensiv Nord, så længe der er behov for dette. Opholdet i Intensiv Nord varierer fra få dage til få uger afhængigt af patientens tilstand.

Når der ikke længere er behov for intensiv overvågning og pleje, bliver patienten overflyttet til Hjerne- og Rygkirurgisk observationsafsnit eller et Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit.

I nogle tilfælde vil der være behov for genoptræning. Patienten bliver i så fald enten henvist til et regionalt eller til et kommunalt genoptræningstilbud med henblik på, at få den bedst mulige form for genoptræning svarende til det individuelle behov.

I alle – også de bedste – tilfælde må man forberede sig på, at det tager tid at komme sig over en hjernehindeblødning, og at eksempelvis træthed og hovedpine kan være til stede en længere periode, efter patienten er kommet hjem igen.

Efter coil/stent behandling anbefaler vi, at der senere foretages en ny A-grafi (røntgenundersøgelse af blodkar med kontrastvæske) for at sikre, at udposningen fortsat er helt lukket. Patienten bliver derfor indkaldt til dette ca. 9 måneder efter behandlingen.

Efter operation med clips indkaldes patienten til kontrol hos vaskulær neurokirurg i Hjerne- og Rygkirurgisk klinik ca. 3 måneder efter operationen.