HydroFlex - elektronisk spørgeskema til patienter med hydrocephalus
Gå direkte til
HydroFlex - elektronisk spørgeskema til patienter med hydrocephalus
Vi ønsker at forbedre kvaliteten af vores tilbud i Hydrocephalusklinikken, hvorfor vi har indført et elektronisk spørgeskema, HydroFlex.dk.
Formålet med spørgeskemaet er at få et overblik over dit helbred og din hverdag med hydrocephalus.
Når du besvarer spørgeskemaet, så kan vi få vigtig information om din hydrocephalus samt følge din tilstand og behandling.
Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om dine symptomer, din trivsel og dit funktionsniveau. Det er spørgsmål, som du også besvarer, når du er til kontrol.
Hvis du har det godt og ikke føler et behov for en tid i klinikken, så kan besvarelsen af spørgeskemaet betyde, at du kan undgå unødvendige besøg i klinikken.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Lægen og sygeplejersken i Hydrocephalusklinikken taler med dig om muligheden for, at blive tilknyttet HydroFlex.dk.
Hvis I sammen beslutter, at det er en god mulighed for dig, får du tilsendt spørgeskemaet via din e-boks med bestemte intervaller.
Du bedes besvare spørgeskemaet, når du modtager det.
Det gøres elektronisk via din e-boks, hvor du modtager et link til internettet på www.HydroFlex.dk. Her vil du finde dit spørgeskema.
Når du udfylder spørgeskemaet, giver det dig mulighed for at reflektere over din tilstand og blive opmærksom på ændringer.
Det giver det også mulighed for, at overveje, hvad du kan bruge os til.
Det kan være en fordel at udfylde spørgeskemaet sammen med en pårørende, som kender dig og din situation godt.
Det er muligt i spørgeskemaet at krydse af, hvis du gerne vil kontaktes af Klinikken.
Vær opmærksom på, at spørgeskemaet ikke er gemt og sendt, før det er afsluttet og du har trykket ”indsend”.
Hvis du har angivet en mailadresse modtager du en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din besvarelse.
Det tilstræbes, at besvarelsen ses indenfor 2 uger, fra du har sendt den.
I ferieperioder kan der gå længere tid.
Det er læger og sygeplejersker i Hydrocephalusklinikken, der har adgang til at se din besvarelse.
Vi ser din besvarelse og kontakter dig ved behov eller hvis du har udtrykt ønske om at blive kontaktet.
Hvis der ikke er behov for yderligere kontakt, tilsendes nyt spørgeskema efter aftalt interval.
Mere information
Ud over at forbedre din behandling og kontakt med Hydrocephalusklinikken er formålet med HydroFlex.dk også systematisk at indsamle erfaring og viden.
Det kan bruges til at forbedre behandlingen af hydrocephalus for alle patienter på længere sigt.
For at forstå hvad hydrocephalus er, er det nødvendigt med viden om hvordan hjernen er opbygget.
Hjernen er omgivet af et støddæmpende lag hjernevæske under kraniet. Hjernevæsken dannes i hjernens hulrum, de såkaldte ventrikler, hvoraf der findes fire i alt.
Hjernens ventrikler
Højre laterale ventrikel
Venstre laterale ventrikel
Tredje ventrikel
Fjerde ventrikel
Ventriklerne står i forbindelse med hinanden, hvor hjernevæsken strømmer fra de laterale ventrikler, ned i 3. ventrikel og via en smal forbindelse mellem storhjernen og lillehjernen (aqueducten) ned til 4. ventrikel.
Herfra løber hjernevæsken videre ud i rummet som omgiver hjernen (subarachnoidalrummet), og videre op over hjernens overflade, hvor den opsuges og optages i blodet.
Hjernevæsken er således i en konstant dannelse, bevægelse og opsugning.
Hydrocephalus kan opstå, hvis denne balance forstyrres.
Betegnelsen hydrocephalus er græsk. Hydro betyder vand og cephalus betyder hoved.
Ved hydrocephalus ophobes hjernevæske i hjernens hulrum - de såkaldte ventrikler.
Der findes to typer af hydrocephalus:
Obstruktiv hydrocephalus: Her er der tale om en afklemning af væskestrømningen. Fx ved en svulst eller i form af en sammenvoksning af aqueducten (aqueductstenose)
Non-obstruktic hydrocephalus: Her er afløbet af hjernevæske over i blodbanen tilstoppet. Fx ved en blødning eller hjernehindebetændelse.
Hydrocephalus kan være medfødt eller erhvervet. Hvis sygdommen er erhvervet kan den udvikles efter fødslen som følge af blødning, svulst, arvæv eller hjernehindebetændelse men også uden kendt årsag.
Hydrocephalus er sjældent arvelig.
I de fleste tilfælde er hydrocephalus en livslang tilstand, men behandling i form af drænage eller kikkertkirurgi tillader, som regel, at man har en velfungerende hverdag.
Hos voksne er kraniets knogler vokset sammen. Disse patienter med hydrocephalus har tegn på forhøjet tryk i hovedet.
Der kan ses:
hovedpine
kvalme
opkastning
synsforstyrrelser
personlighedsforandringer
sløvhed
dårlig koncentrationsevne
problemer med de finere bevægelser
forværring af gangproblemer
forværring af vandladnings - og afføringsproblemer
forværring af hukommelsesproblemer
Kontakt
Spørgsmål til patientansvarlig læge, ændring af tid eller svar på undersøgelse
Kontakt sekretæren i hydrocephalusteamet.
Telefon
78 45 44 30 (tast 1)
Telefontid
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8-15
Onsdag kl. 9-15
Fredag kl. 8-14
Spørgsmål til medicin, sårpleje eller lignende
Kontakt sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik.
Telefon
78 45 44 30 (tast 2)
Telefontid
Alle hverdage kl. 10-12
Spørgsmål til dit forløb, din behandling, din ventil, symptomer eller lignende
Kontakt den sygeplejefaglige forløbskoordinator for hydrocephalus.
Telefon
29 13 91 62
Telefontid
Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8-11
Sundhedsfaglige problemstillinger, som opstår udenfor åbningstid, og som ikke kan vente til den efterfølgende hverdag
Kontakt Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit.
Telefon
78 45 44 60
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/745345
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.