Du skal ikke selv betale for kompressionsstrømpen.

Lymfødem-terapeuten søger kommunen om en bevilling.

Du skal selv bestille tid hos Aarhus Kommune eller en sygeplejeforretning for at få taget mål til strømpen.

I første omgang skal du kun bestille ét sæt kompression, da der kan være behov for justering inden sæt nummer to bestilles.

Det kræver tilvænning at gå med kompressionsstrømpe. 

Nogle oplever, at den er varm og generende, så du skal forberede dig på, at det tager tid at vænne sig til strømpen.

Du skal bruge strømpe hver dag i dagtimerne. 

Hvor mange timer aftaler du med lymfødem-terapeuten.

Formålet med at bruge strømpe hver dag er at forebygge, at dit ben hæver op.

En kompressionsstrømpe udvider sig ved brug. 

Du skal derfor skylle strømpen op hver dag, så materialet trækker sig sammen og kan give et tilstrækkeligt tryk på ben og fod.

Vi har ikke set skadevirkninger ved korrekt brug af en velsiddende strømpe.

Vi vil gerne se dig i Lymfødemklinikken til en opfølgende konsultation 4-6 uger efter, at du har taget strømpen i brug.

Ved denne konsultation vil vi vil sammen vurdere, om det har givet effekt, og om du har behov for yderligere behandling og opfølgning.

Du skal selv søge om nye stømper hos kommunen, hvis du får brug for det.

Dit forløb hos os afsluttes 6 måneder efter dit fremmøde.

Du er altid velkommen til at ringe til os! Har du spørgsmål omkring dit lymfødem, kan du kontakte Lymfødemklinikken inden for 6 måneder efter dit sidste besøg. Du kan se telefonnummer og træffetid nederst i den grønne boks.

Efter 6 måneder skal du kontakte din egen læge eller den sygehusafdeling, som du er tilknyttet, som vil henvise dig til Hud- og Kønssygdomme.

Et lymfødem er en kronisk lidelse og kan ikke fjernes ved behandling.

Behandling kan lindre på symptomerne og forebygge forværring.

Formålet med behandlingen er at stimulere transporten i lymfesystemet, så lymfevæsken ledes væk fra det område på din krop, hvor du er hævet. På den måde kan man:

• mindske omfanget
• blødgøre vævet
• forebygge sårbar hud
• minimere risikoen for infektioner

Behandlingen kan bestå af flere forskellige indsatser, der supplerer hinanden og som bliver tilpasset dine behov og din hverdag.

I de fleste tilfælde kan du arbejde som vanligt samtidig med, at du er i behandling.

Der er ingen restriktioner i forhold til fysisk aktivitet, fordi du har lymfødem. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder også her: "Vær fysisk aktiv 30 min. dagligt moderat intensitet og 2 gange om ugen i 20 min. med høj intensitet". Du skal vælge den træningsform, som du har lyst til og prøve dig frem. Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og samtidig lytter til din krops signaler.

Generelt:

• Vi anbefaler, at du bygger træningen langsomt op for at undgå forværring af lymfødemet. Søg evt. vejledning hos en fysioterapeut.
• Hævelsen kan godt øges umiddelbart efter træning. Hvis hævelsen ikke er aftaget 1-2 døgn efter, har træningen være for hård og må nedjusteres.
• Nogle har behov for at træne med kompression. Andre tager det først på efterfølgende. Prøv dig frem.

Din hud kan hurtigere tørre ud og blive skrøbelig, når du har lymfødem. Brug gerne en pH-neutral sæbe, samt hyppigt brug af en fed creme (gerne 70%). God hudpleje hjælper til at holde huden smidig og intakt og beskyttes med infektioner.

Undgå sår og rifter i det berørte kropsområde for at nedsætte risikoen for roseninfektion.

Når du har et lymfødem eller har fået fjernet lymfeknuder, er du mere udsat for at få en rosen-infektion i det berørte kropsområde.

Rosen er en infektion i underhuden og opstår på grund af bakterier udefra. Bakterierne kan trænge ind gennem huden fx via sår eller rifter, men det er ikke altid muligt at se indgangen.

Symptomerne på Rosen-infektion er kraftig rødme, smerter, hævelse samt influenzalignende symptomer, som kulderystelser og feber.

Får du mistanke om rosen-infektion, skal du kontakte en læge og hurtigst muligt opstarte behandling med penicillin.

Her kan du læse mere om lymfødem:

• Kræftens Bekæmpelse
• Sunhed.dk
• Dansk selskab for lymfødembehandling
• Dansk netværk for lymfødem
• DBO (Dansk brystkræft organisation)

Der finde også følgende grupper til vidensdeling:

• Dalyfo.dk (patientforening)
• Facebook grupper