Er det kort tid siden, du blev opereret, eller har du fornyligt afsluttet kemoterapi eller strålebehandling, kan hævelsen være en midlertidig bivirkning. Man kan ikke på forhånd vide, hvem der gælder for. Nogle foretrækker at se, om hævelsen forsvinder af sig selv, fremfor at få et kompressionshjælpemiddel.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lymfødem er en kronisk hævelse, som opstår, når lymfesystemet ikke kan transportere lymfevæsken væk i tilstrækkeligt omfang.
Lymfødem kan være medfødt eller kan opstå efter en skade på dit lymfesystem. Lymfødem kan også skyldes medfødt misdannelser eller et ikke fuldstændigt udviklet lymfesystem
Primær lymfødem
Primær lymfødem skyldes et utilstrækkeligt udviklet lymfesystem.
Hævelsen kan være til stede fra fødslen eller opstå senere i livet.
Sekundær lymfødem
Sekundær lymfødem kan opstå, hvis lymfesystemet bliver beskadiget ved:
operation, hvor lymfeknuder bortopereres
strålebehandling
kemoterapi
store skader på kroppen fx ved ulykker eller indgribende og omfangsrige operationer
Lymfesystemet er et transportsystem og en del af kroppens immunforsvar, som samarbejder med kredsløbet.
Det består af:
lymfekar
lymfeknuder
lymfevæske
Lymfekarrene dækker hele kroppen med både overfladiske og dybere-liggende kar.
Lymfevæske dannes på baggrund af den væske, som presses ud af blodkarrene i blodkredsløbet. Lymfevæsken består bl.a. af vand, forsvarsceller og proteiner.
På vej gennem lymfesystemet passerer lymfevæsken flere lymfeknuder. Lymfeknuderne ligger i bundter forskellige steder i kroppen. Bundterne modtager lymfevæske fra hvert sit kropsområder.
Lymfesystemets opgave er at opsamle overskydende lymfevæske og transportere det tilbage til kredsløbet.
Noget tyder på, at jo mere omfattende din behandling har været, des større er risikoen for at udvikle lymfødem.
Det kan fx handle om:
hvor mange lymfeknuder du har fået fjernet
du har fået kemoterapi
du har fået stråler
du har haft infektion i forbindelse med din behandling
Efter skildvagtsundersøgelse er risikoen for at udvikle lymfødem lille.
Lymfødem udvikler sig individuelt og kan opstå umiddelbart efter din operation eller flere år efter.
Det er meget forskelligt, hvilke symptomer du får, og hvor hurtigt hævelsen udvikler sig.
Noget tyder på, at inaktivitet øger risikoen for lymfødem. Er du overvægtig på behandlingstidspunktet, så har du også øget risiko for at udvikle lymfødem.
synlig hævelse
tøj eller smykker strammer
der kan sættes mærker i huden efter tryk (pitting)
fornemmelse af spænding
fornemmelse af tyngde
fornemmelse af hurtig udtrætning i det hævede område
Forbered dig til behandlingen
For nogle forsvinder en lettere hævelse af sig selv. Man kan ikke vide på forhånd, hvem det gælder for.
Hvis du for nyligt har afsluttet kemoterapi eller strålebehandling, kan hævelsen være en midlertidig bivirkning.
Om behandlingen
Du skal ikke møde til behandling i Lymfødemklinikken men selv observere derhjemme, hvordan hævelsen udvikler sig.
Du skal i en aftalt periode være særligt opmærksom på forandringer. Hvor ofte du skal holde øje, og hvordan det skal gøres, aftaler du med din lymfødem-terapeut.
Hvis der sker en forværring af din hævelse, kan vi sammen overveje, om du skal begynde selvbehandling med kompressionsmateriale.
Du har mulighed for at komme til en opfølgende konsultation, hvor vi finder ud af, hvad dit videre forløb skal være, og hvor lymfødem-terapeuten kigger på din hævelse.
Lymfødem-terapeuten taler med dig om, hvornår og hvordan du skal bestille tid til samtalen.
Når du kommer hjem
Du kan gå på arbejde, som vanligt, samtidig med, at du ser tiden an og holder øje med din hævelse.
Din hverdag forandrer sig ikke, mens du ser tiden an. Du kan fortsat gøre de samme ting, som du plejer.
Videre forløb
Dit forløb hos os afsluttes 6 måneder efter dit fremmøde.
Du er altid velkommen til at ringe til os! Har du spørgsmål omkring dit lymfødem, kan du kontakte Lymfødemklinikken inden for 6 måneder efter dit sidste besøg. Du kan se telefonnummer og træffetid nederst i den grønne boks.
Efter 6 måneder skal du kontakte din egen læge eller den sygehusafdeling, som du er tilknyttet, som vil henvise dig til Hud- og Kønssygdomme.
Et lymfødem er en kronisk lidelse og kan ikke fjernes ved behandling.
Behandling kan lindre på symptomerne og forebygge forværring.
Formålet med behandlingen er at stimulere transporten i lymfesystemet, så lymfevæsken ledes væk fra det område på din krop, hvor du er hævet. På den måde kan man:
mindske omfanget
blødgøre vævet
forebygge sårbar hud
minimere risikoen for infektioner
Behandlingen kan bestå af flere forskellige indsatser, der supplerer hinanden og som bliver tilpasset dine behov og din hverdag.
Mere information
Der er ingen restriktioner i forhold til fysisk aktivitet, fordi du har lymfødem. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder også her: "Vær fysisk aktiv 30 min. dagligt moderat intensitet og 2 gange om ugen i 20 min. med høj intensitet". Du skal vælge den træningsform, som du har lyst til og prøve dig frem. Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og samtidig lytter til din krops signaler.
Generelt:
Vi anbefaler, at du bygger træningen langsomt op for at undgå forværring af lymfødemet. Søg evt. vejledning hos en fysioterapeut.
Hævelsen kan godt øges umiddelbart efter træning. Hvis hævelsen ikke er aftaget 1-2 døgn efter, har træningen være for hård og må nedjusteres.
Nogle har behov for at træne med kompression. Andre tager det først på efterfølgende. Prøv dig frem.
Din hud kan hurtigere tørre ud og blive skrøbelig, når du har lymfødem. Brug gerne en pH-neutral sæbe, samt hyppigt brug af en fed creme (gerne 70%). God hudpleje hjælper til at holde huden smidig og intakt og beskyttes med infektioner.
Undgå sår og rifter i det berørte kropsområde for at nedsætte risikoen for roseninfektion.
Når du har et lymfødem eller har fået fjernet lymfeknuder, er du mere udsat for at få en rosen-infektion i det berørte kropsområde.
Rosen er en infektion i underhuden og opstår på grund af bakterier udefra. Bakterierne kan trænge ind gennem huden fx via sår eller rifter, men det er ikke altid muligt at se indgangen.
Symptomerne på Rosen-infektion er kraftig rødme, smerter, hævelse samt influenzalignende symptomer, som kulderystelser og feber.
Får du mistanke om rosen-infektion, skal du kontakte en læge og hurtigst muligt opstarte behandling med penicillin.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Forbered dig til behandlingen
Om behandlingen
Når du kommer hjem
Videre forløb
Mere information
Kontakt