Lymfødem: Guide til selvbehandling af ben og fod med kortstræksbandage
Gå direkte til
Lymfødem: Guide til selvbehandling af ben og fod med kortstræksbandage
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lymfødem er en kronisk hævelse, som opstår, når lymfesystemet ikke kan transportere lymfevæsken væk i tilstrækkeligt omfang.
Lymfødem kan være medfødt eller kan opstå efter en skade på dit lymfesystem. Lymfødem kan også skyldes medfødt misdannelser eller et ikke fuldstændigt udviklet lymfesystem
Primær lymfødem
Primær lymfødem skyldes et utilstrækkeligt udviklet lymfesystem.
Hævelsen kan være til stede fra fødslen eller opstå senere i livet.
Sekundær lymfødem
Sekundær lymfødem kan opstå, hvis lymfesystemet bliver beskadiget ved:
operation, hvor lymfeknuder bortopereres
strålebehandling
kemoterapi
store skader på kroppen fx ved ulykker eller indgribende og omfangsrige operationer
Lymfesystemet er et transportsystem og en del af kroppens immunforsvar, som samarbejder med kredsløbet.
Det består af:
lymfekar
lymfeknuder
lymfevæske
Lymfekarrene dækker hele kroppen med både overfladiske og dybere-liggende kar.
Lymfevæske dannes på baggrund af den væske, som presses ud af blodkarrene i blodkredsløbet. Lymfevæsken består bl.a. af vand, forsvarsceller og proteiner.
På vej gennem lymfesystemet passerer lymfevæsken flere lymfeknuder. Lymfeknuderne ligger i bundter forskellige steder i kroppen. Bundterne modtager lymfevæske fra hvert sit kropsområder.
Lymfesystemets opgave er at opsamle overskydende lymfevæske og transportere det tilbage til kredsløbet.
Noget tyder på, at jo mere omfattende din behandling har været, des større er risikoen for at udvikle lymfødem.
Det kan fx handle om:
hvor mange lymfeknuder du har fået fjernet
du har fået kemoterapi
du har fået stråler
du har haft infektion i forbindelse med din behandling
Efter skildvagtsundersøgelse er risikoen for at udvikle lymfødem lille.
Lymfødem udvikler sig individuelt og kan opstå umiddelbart efter din operation eller flere år efter.
Det er meget forskelligt, hvilke symptomer du får, og hvor hurtigt hævelsen udvikler sig.
Noget tyder på, at inaktivitet øger risikoen for lymfødem. Er du overvægtig på behandlingstidspunktet, så har du også øget risiko for at udvikle lymfødem.
synlig hævelse
tøj eller smykker strammer
der kan sættes mærker i huden efter tryk (pitting)
fornemmelse af spænding
fornemmelse af tyngde
fornemmelse af hurtig udtrætning i det hævede område
Vær opmærksom på
Smør din hud ind i fed creme, da bandagen udtørrer huden.
Sørg for, at alle materialer er klar og lige ved hånden.
Det skal du bruge:
Bomulds tubebandage, som passer til benets størrelse
1 stk. tåbandage af 4 eller 6 cm, foldet på langs og rullet op med let stræk
Pladevat (Cellona) - 2-3 x 10 cm afhængig af benets størrelse
2 stk. skumbønner (kan undlades)
Kortstræksbandager:
Fod: 1 x 6 cm, 1 x 8 cm
Ben: 1 x 8 cm, 3-4 x 10 cm, 3 x 12 cm (afhængig af benets størrelse)
Tape - gør tapestykkerne parat
Sådan gør du
Se video med bandagering
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lav et anker omkring forfoden med den hvide bandage.
Rullen skal vende udad.
Fortsæt ud til spidsen af storetåen.
Rul med et halvt overlap indtil tåen er dækket.
Afslut altid med at rulle op over foden og omkring forfoden inden næste tå.
Lilletåen skal ikke bandageres.
Tjek om bandagen dækker ved mellemrummene mellem tæerne.
Hvis der er en tå, der ikke er dækket helt, kan du lave en ekstra omgang omkring tåen med bandagen.
Du skal nu trække bomuldsstrømpen på.
Dæk din fod og ankel med vat.
Læg skumbønner med den flade side udad under hver ankelknogle.
Skumbønnernes funktion er at lave et godt tryk mellem achillessenen og ankelknoglen.
Dæk herefter resten af dit underben med vat med et halvt overlap.
Resten af dit ben skal dækkes med vat.
Ved knæhasen skal vattet ligge 3-dobbelt.
Vattet skal overlappe med en halv omgang.
Fold bomuldsstrømpen op over vattet på foden.
Læg kortstræksbindet en omgang omkring forfoden.
Rullen skal vende udad.
Foden skal være i 90 graders vinkel.
Læg bandagen fast hen over skumbønnen og løst rundt om anklen.
Fast over den anden skumbønne og løst om forfoden.
Fortsæt til rullen er brugt op.
Start med 2. kortstræksbind omkring forfoden.
Rullen skal vende udad.
Læg bandagen bag om foden og tilbage til forfoden i 8-tal.
Flyt 8-tallet længere og længere op af benet til hælen er dækket.
Sørg for at lægge bandagen på i modsatte retning af sidst, når du starter på en ny rulle.
Læg kortstræksbandagen på resten af benet i sildebensmønster eller cirkulære omgange.
Det er lettest at få et jævnt kompressionstryk, hvis bandagen rulles på tæt på benet.
Ved knæet lægges bandagen i 8-tal.
Husk, at rullen skal vende udad.
Krydset, som ses på billedet, skal være i knæhasen.
Du skal sørge for, at bandagen dækker dit ben helt op til lysken.
Tjek til sidst om trykket af bandagen er gradueret. Det vil sige, at trykket skal være størst ved foden og aftage op ad benet.
Mere information
Der er ingen restriktioner i forhold til fysisk aktivitet, fordi du har lymfødem. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder også her: "Vær fysisk aktiv 30 min. dagligt moderat intensitet og 2 gange om ugen i 20 min. med høj intensitet". Du skal vælge den træningsform, som du har lyst til og prøve dig frem. Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og samtidig lytter til din krops signaler.
Generelt:
Vi anbefaler, at du bygger træningen langsomt op for at undgå forværring af lymfødemet. Søg evt. vejledning hos en fysioterapeut.
Hævelsen kan godt øges umiddelbart efter træning. Hvis hævelsen ikke er aftaget 1-2 døgn efter, har træningen være for hård og må nedjusteres.
Nogle har behov for at træne med kompression. Andre tager det først på efterfølgende. Prøv dig frem.
Din hud kan hurtigere tørre ud og blive skrøbelig, når du har lymfødem. Brug gerne en pH-neutral sæbe, samt hyppigt brug af en fed creme (gerne 70%). God hudpleje hjælper til at holde huden smidig og intakt og beskyttes med infektioner.
Undgå sår og rifter i det berørte kropsområde for at nedsætte risikoen for roseninfektion.
Når du har et lymfødem eller har fået fjernet lymfeknuder, er du mere udsat for at få en rosen-infektion i det berørte kropsområde.
Rosen er en infektion i underhuden og opstår på grund af bakterier udefra. Bakterierne kan trænge ind gennem huden fx via sår eller rifter, men det er ikke altid muligt at se indgangen.
Symptomerne på Rosen-infektion er kraftig rødme, smerter, hævelse samt influenzalignende symptomer, som kulderystelser og feber.
Får du mistanke om rosen-infektion, skal du kontakte en læge og hurtigst muligt opstarte behandling med penicillin.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Vær opmærksom på
Sådan gør du
Lav et anker omkring forfoden med den hvide bandage.
Afslut altid med at rulle op over foden og omkring forfoden inden næste tå.
Lilletåen skal ikke bandageres.
Du skal nu trække bomuldsstrømpen på.
Dæk din fod og ankel med vat.
Læg skumbønner med den flade side udad under hver ankelknogle.
Resten af dit ben skal dækkes med vat.
Fold bomuldsstrømpen op over vattet på foden.
Læg bandagen fast hen over skumbønnen og løst rundt om anklen.
Start med 2. kortstræksbind omkring forfoden.
Sørg for at lægge bandagen på i modsatte retning af sidst, når du starter på en ny rulle.
Ved knæet lægges bandagen i 8-tal.
Du skal sørge for, at bandagen dækker dit ben helt op til lysken.
Mere information
Kontakt