Lymfødem: Guide til selvbehandling af arm og hånd med kortstræksbandage
Gå direkte til
Lymfødem: Guide til selvbehandling af arm og hånd med kortstræksbandage
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lymfødem er en kronisk hævelse, som opstår, når lymfesystemet ikke kan transportere lymfevæsken væk i tilstrækkeligt omfang.
Lymfødem kan være medfødt eller kan opstå efter en skade på dit lymfesystem. Lymfødem kan også skyldes medfødt misdannelser eller et ikke fuldstændigt udviklet lymfesystem
Primær lymfødem
Primær lymfødem skyldes et utilstrækkeligt udviklet lymfesystem.
Hævelsen kan være til stede fra fødslen eller opstå senere i livet.
Sekundær lymfødem
Sekundær lymfødem kan opstå, hvis lymfesystemet bliver beskadiget ved:
operation, hvor lymfeknuder bortopereres
strålebehandling
kemoterapi
store skader på kroppen fx ved ulykker eller indgribende og omfangsrige operationer
Lymfesystemet er et transportsystem og en del af kroppens immunforsvar, som samarbejder med kredsløbet.
Det består af:
lymfekar
lymfeknuder
lymfevæske
Lymfekarrene dækker hele kroppen med både overfladiske og dybere-liggende kar.
Lymfevæske dannes på baggrund af den væske, som presses ud af blodkarrene i blodkredsløbet. Lymfevæsken består bl.a. af vand, forsvarsceller og proteiner.
På vej gennem lymfesystemet passerer lymfevæsken flere lymfeknuder. Lymfeknuderne ligger i bundter forskellige steder i kroppen. Bundterne modtager lymfevæske fra hvert sit kropsområder.
Lymfesystemets opgave er at opsamle overskydende lymfevæske og transportere det tilbage til kredsløbet.
Noget tyder på, at jo mere omfattende din behandling har været, des større er risikoen for at udvikle lymfødem.
Det kan fx handle om:
hvor mange lymfeknuder du har fået fjernet
du har fået kemoterapi
du har fået stråler
du har haft infektion i forbindelse med din behandling
Efter skildvagtsundersøgelse er risikoen for at udvikle lymfødem lille.
Lymfødem udvikler sig individuelt og kan opstå umiddelbart efter din operation eller flere år efter.
Det er meget forskelligt, hvilke symptomer du får, og hvor hurtigt hævelsen udvikler sig.
Noget tyder på, at inaktivitet øger risikoen for lymfødem. Er du overvægtig på behandlingstidspunktet, så har du også øget risiko for at udvikle lymfødem.
synlig hævelse
tøj eller smykker strammer
der kan sættes mærker i huden efter tryk (pitting)
fornemmelse af spænding
fornemmelse af tyngde
fornemmelse af hurtig udtrætning i det hævede område
Vær opmærksom på
Sørg for, at alle materialer er klar og lige ved hånden.
Det skal du bruge:
Bomulds tubebandage, som passer til din arms længde
2 stk. fingerbandager af 6 cm, foldet på langs og rullet op med let stræk
Pladevat (Cellona) - 1x6 cm + 1x10 cm
Skumbønne (kan erstattes af ekstra omgange vat)
Kortstræksbandager:
Hånd: 6 cm
Arm: 1-2x8 cm, 2-3x10 cm, 1-2x12 cm (varierer afhængig af, hvor stor din arm er
Tape - gør tapestykkerne parat
Smør din hud ind i fed creme, da bandagen udtørrer huden.
Sådan gør du
Se video med selvbandagering
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Start med at lave et anker omkring håndleddet.
Rullen skal vende udad.
Fortsæt ud til spidsen af lillefingeren.
Rul med halvt overlap indtil fingeren er dækket.
Du skal altid sørge for at afslutte med at køre op over håndryggen og bagom håndleddet.
Forsæt derefter til næste finger.
Tjek om bandagen dækker ved knoernes mellemrum.
Lav eventuelt en ekstra omgang her med resten af rullen for at dække.
Tjek, at din håndflade er fri for bandage.
Træk nu bomuldshandsken på, og klip hul til din tommelfinger.
Start med at lægge vattet på som et anker omkring håndleddet.
Rullen skal vende udad.
Dæk hånden med vattet.
Når hånden er dækket, lægger du skumbønnen ind i hånden med den flade side udad.
Dæk nu bønnen og din underarm med vat op til albuen.
Ved albuen skal du lægge vattet i 3 lag for at beskytte din hud i albuebøjningen ekstra meget.
Nu dækkes resten af armen med vat med halvt overlap.
Bomuldsærmet bøjes derefter op omkring knoerne.
Lav et anker omkring håndleddet med kortstræksbandagen.
Rullen skal vende udad.
Fortsæt ned til knoerne og lav 2-3 omgange omkring knoerne.
Spred fingrene, så bandagen ikke bliver for stram.
Forsæt op over din tommelfinger, så der derved laves et halvtag ud af tommelfingeren.
Luk med den næste omgang ved at køre neden om tommeltotten.
Dette gøres 2 gange.
Når du starter en ny bandage, skal du sørge for, at den kører i modsat retning af den tidligere bandage.
Det vil sige, at enderne skal pege samme vej.
Fortsæt opad hånden og armen med sildeben eller cirkulære omgange.
Mærk efter om trykket er gradueret, så det er hårdest forneden og blødest foroven.
Start bandagen, hvor der er behov for mere tryk.
Fortsæt op over din albue og din overarm med sildeben eller cirkulære omgange indtil armen er dækket helt op til armhulen.
Hvis det er svært at nå omkring overarmen, kan du støtte/holde bandagen mellem arm og væg eller arm og krop.
Mere information
Der er ingen restriktioner i forhold til fysisk aktivitet, fordi du har lymfødem. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder også her: "Vær fysisk aktiv 30 min. dagligt moderat intensitet og 2 gange om ugen i 20 min. med høj intensitet". Du skal vælge den træningsform, som du har lyst til og prøve dig frem. Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og samtidig lytter til din krops signaler.
Generelt:
Vi anbefaler, at du bygger træningen langsomt op for at undgå forværring af lymfødemet. Søg evt. vejledning hos en fysioterapeut.
Hævelsen kan godt øges umiddelbart efter træning. Hvis hævelsen ikke er aftaget 1-2 døgn efter, har træningen være for hård og må nedjusteres.
Nogle har behov for at træne med kompression. Andre tager det først på efterfølgende. Prøv dig frem.
Din hud kan hurtigere tørre ud og blive skrøbelig, når du har lymfødem. Brug gerne en pH-neutral sæbe, samt hyppigt brug af en fed creme (gerne 70%). God hudpleje hjælper til at holde huden smidig og intakt og beskyttes med infektioner.
Undgå sår og rifter i det berørte kropsområde for at nedsætte risikoen for roseninfektion.
Når du har et lymfødem eller har fået fjernet lymfeknuder, er du mere udsat for at få en rosen-infektion i det berørte kropsområde.
Rosen er en infektion i underhuden og opstår på grund af bakterier udefra. Bakterierne kan trænge ind gennem huden fx via sår eller rifter, men det er ikke altid muligt at se indgangen.
Symptomerne på Rosen-infektion er kraftig rødme, smerter, hævelse samt influenzalignende symptomer, som kulderystelser og feber.
Får du mistanke om rosen-infektion, skal du kontakte en læge og hurtigst muligt opstarte behandling med penicillin.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Vær opmærksom på
Sådan gør du
Start med at lave et anker omkring håndleddet.
Du skal altid sørge for at afslutte med at køre op over håndryggen og bagom håndleddet.
Tjek om bandagen dækker ved knoernes mellemrum.
Tjek, at din håndflade er fri for bandage.
Træk nu bomuldshandsken på, og klip hul til din tommelfinger.
Start med at lægge vattet på som et anker omkring håndleddet.
Når hånden er dækket, lægger du skumbønnen ind i hånden med den flade side udad.
Dæk nu bønnen og din underarm med vat op til albuen.
Ved albuen skal du lægge vattet i 3 lag for at beskytte din hud i albuebøjningen ekstra meget.
Nu dækkes resten af armen med vat med halvt overlap.
Lav et anker omkring håndleddet med kortstræksbandagen.
Fortsæt ned til knoerne og lav 2-3 omgange omkring knoerne.
Forsæt op over din tommelfinger, så der derved laves et halvtag ud af tommelfingeren.
Luk med den næste omgang ved at køre neden om tommeltotten. 
Når du starter en ny bandage, skal du sørge for, at den kører i modsat retning af den tidligere bandage.
Fortsæt opad hånden og armen med sildeben eller cirkulære omgange.
Fortsæt op over din albue og din overarm med sildeben eller cirkulære omgange indtil armen er dækket helt op til armhulen.
Mere information
Kontakt