Information og øvelser efter operation for brud på bækkenringen
Gå direkte til
Information og øvelser efter operation for brud på bækkenringen
Vær opmærksom på
Du vil under indlæggelsen blive informeret af lægen om, hvilke restriktioner du har.
Man må oftest støtte max. 20 kg på benet i den opererede side. Du skal derfor bruge et ganghjælpemiddel, f.eks. krykker eller gangstativ for at kunne overholde dette.
Hvis du er opereret i begge sider af dit bækken, må du ikke kommer op at stå, men skal lave en forflytning fra seng til kørestol, hvor du ikke kommer helt op at stå. Dette vil du få videre træning og instruktion i sammen med fysioterapeuen.
Når du er siddende eller liggende, må du bevæge dine ben frit. Se mere under øvelser.
For at du opnår de bedst mulige resultater, er det meget vigtigt, at du deltager så aktivt som muligt i træningen, også ud over det tidsrum, hvor du er sammen med fysioterapeuten. Dette gælder både under indlæggelsen og efter udskrivelsen.
Fysioterapeuten instruerer dig i dine øvelser. Efter instruktionen er du selv ansvarlig for at lave dine øvelser.
Det er vigtigt at vedligeholde styrken og bevægeligheden i de led/dele af kroppen, der ikke er skadet/opereret samt at du holder resten af din krop i gang under hensyn til eventuelle restriktioner.
Øvelser
at du vedligeholder mest mulig bevægelighed i dine led
at du opretholder mest mulig muskelfunktion
Når du laver dine øvelser må du gerne opleve lette til moderate smerter, stramning eller at det spænder omkring operationsområdet, men smerterne skal aftage umiddelbart efter endt træning.
Det vil ofte være nødvendigt at tage smertestillende medicin for at kunne gennemføre træningen.
Øvelse 1 udføres så ofte du kan, gerne 3-5 gange dagligt og gerne 20-25 gentagelser pr. gang.
Øvelse 2 - 6 udføres 2 gange dagligt med 1-3 sæt af 10-25 gentagelser efter evne.
Du vil formentlig over tid kunne lave flere sæt og gentagelser end du kan i starten.
Bøj og stræk anklerne skiftevis i rolige bevægelser.
Øvelsen kan alternativt udføres i siddende som vist nedenfor
MANGLER DER BILLEDE??
Udgangstilling: Rygliggende
Træning: Bøj det opererede ben så meget du kan. Stræk det roligt igen. Hold hælen i underlaget under hele øvelsen.
Brug evt. et glidestykke/plastikpose under foden, for lettere at kunne udføre øvelsen.
Udgangstilling: Rygliggende
Træning: Stræk knæet helt og lad tæerne pege lige op mod loftet. Før roligt benet ud til siden – og roligt ind til midten igen.
Brug evt. et glidestykke/plastikpose under benet for lettere at kunne udføre øvelsen.
Niveau 1
Udgangsstilling: Rygliggende.
Træning: Pres knæet ned i underlaget, så du strækker dit knæ helt.
Når du kan udføre niveau 1, kan du skifte til eller supplere med niveau 2 nedenfor.
Niveau 2
Udgangsstilling: Sid helt tilbage på en stol
Træning: Stræk knæet helt, hold stillingen 3 sekunder, sænk langsomt benet igen. Sørg for ikke at løfte låret fra stolen, når du strækker knæet.
Udgangstiling: Stående ved stol. Hold ryggen ret under hele øvelsen.
Træning: Stræk knæet og hold benet strakt under hele øvelsen. Løft det skadede ben skråt bagud.
Sørg for at resten af kroppen peger fremad under øvelsen og ikke drejer i retning mod det skadede ben.
Udgangstiling: Rygliggende med begge ben bøjet.
Træning: Spænd balderne og bækkenbunden og løft bækkenet op. Sænk det roligt igen.
Videre forløb
Du vil efter 6-8 uger blive indkaldt til kontrol, hvor du vil se en læge og en fysioterapeut. Fysioterapeuten vil efter lægens anbefalinger give dig nye øvelser og udarbejde en genoptræningsplan, som er en henvisning til kommunen til yderligere træning.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.