Træningsprogram i forbindelse med brug af myoelektrisk armprotese

Både bandagist, læge og ergoterapeut kan være tilstede i træningsforløbet. Der vil være et tæt samarbejde med bandagisten, som varetager fremstilling, tilpasning og vedligeholdelse af protesen.

Vi samarbejder med forskellige bandagister, og en af dem vil være tilstede ved din første samtale. Du har dog ret til selv at vælge bandagist. Ønsker du en specific bandagist, skal du informere Håndklinikken om dette forud for din samtale.

Ergoterapeuten vil instruere i og løbende tilpasse dit træningsprogram, således at protesen stille og rolig bliver en del af din dagligdag.

I færdselsloven står der, at man skal være i besiddelse af den fornødne legemlige førlighed for at være fører af en bil. Det anbefales, at kontakte det lokale politi med henblik på, om der skal laves nogle justeringer i din bil, for at den kan føres på lovlig vis.

Det er normalt, at din arm kan hæve op efter operationen, men hævelse kan opstå i alle stadier af dit træningsforløb. Hævelse i din arm kan give smerter samt forsinke tidspunktet for fremstilling af din protese. Derfor skal du lave venepumpeøvelser.

Sådan laver du venepumpeøvelser:

1. Løft armen op over hovedet
2. Sænk armen

Derudover kan du forbygge og minimere hævelsen ved at gøre følgende:

• at bruge en pude under din arm om natten, så den holdes over hjertehøjde, så længe der er hævelse. Undgå at bøje din albue helt, da det hæmmer væksen i at flytte sig fra underarmen.
• at bruge den liner (silikone-hylster), du har fået udleveret af ergoterapeuten, mest muligt. OBS! Du skal ikke bruge liner, hvis du har væskende sår på din arm.

Hvis din arm bliver ved med at hæve op, kan det være fordi:

• du har trænet for meget
• din arm hænger for meget nedad
• du ikke har brugt din liner eller lineren ikke længere passer.

Det frøste halve år efter operationen vil dine ar være røde, hårde og stramme, men det forbedres typisk i løbet af det første år. Det er dog individuelt, hvor meget arvæv der dannes.

Når der er gået 6 uger kan du hjælpe med til at arrene bliver så pæne og smudige som muligt:

• Undgå direkte sol og solarium på arrene det første år
• Lav arvævsmassage for at øge blodgennemstrømningen. Dermed nedsættees risikoen for blivende fast arvæv.

Sådan laver du arvævsmassage:

Øvelse 1

1. Placer tommelfingeren ved siden af arret
2. Træt blidt til siden, indtil du mærker arret udspændes. Hold trækket i længst mulig tid
3. Gentag dette på den anden side af arret.

Efter amputationen kan du opleve at huden på stumpen føles anderledes i form af nedsat eller øget følesans. Du kan også opleve at berøring fremkalder smerter eller ubehag. Disse symptomer kan opstå på grund at at nerverne har været udsat for tryk eller overskæring i forbindelse med operationen.

En forudsætning for at bære protesen i dagligdagen er at sensibiliteten på stumpen er så tæt på normal som muligt. Det er derfor vigtigt at lave sensibilitetstræning, der hærder stumpen, så du kan klare trykket og vægten fra protesen. Under hærdningen vil der også ske en ændring i hjernens opfattelse af smerter.

Hvis du oplever en forværring af ubehaget eller smerter i forbindelse med træning, bør du nedsætte træningstiden samt undgå at lave træningen på smertegulde områder.

Træningen skal udføres 2-3 gange dagligt og må maksimalt tage 10 minutter.

Der vil oftest gå ca. 14 dage før du vil kunne mærke effekt af træningen, men det kan tage op til måneder, før du mærker væsentlig bedring eller normalisering.

Øvelse 2

Massér henover det følsomme område uden/med creme.

Øvelse 3

"Bank" henover det følsomme område.

Øvelse 4

Berør huden med forskellige overflader f.eks. en vaskeklud, uld eller en glat overflade.

Øvelse 5

Berøring f.eks. ved at grave stumpen ned i en skå med ris, sand, gule ærter el. lign.

Fantomsmerter

Efter en amputation kan du opleve fantomsmerter. En af årsagerne kan være at hjernen ofte vil huske den placering armen havde, da skaden skete. Hjernen vil fortsætte med at sende besked til armen om at trække sig væk, men modtager ikke besked om, at dette er sket. Smerterne vil derfor ikke forsvinde, før hjernen registrerer, at armen er flyttet fra den uhensigtsmæssige stilling.

Ved brug af spejl ser hjernen et billede af en "hel" arm, og det er derved muligt at få armen ud af den uhensigtmæssige stilling. Nogle oplever også, at fantomsmerterne vil mindskes, når protesen bruges dagligt.

Om spejlterapi

Ved brug af spejlterapi forsøges det at få hjernen til at tro, at den smertefulde hånd er "normal" eller smertefri ved at se å spejlbilledet af den raske hånd.

Hvordan skal jeg træne?

Det anbefales, at du udfører spejlterapi 4-5 gange dagligt, ca. 5 min. af gangen eller indtil du oplever, at du ikke kan holde koncentrationen længere.

Oplever du smerter eller stivhed ved brugen af spejl, skal du stoppe og gå tilbage til blot at observere den gode hånd.

Hvordan skal jeg placeres?

Det er vigtigt, at du finder et roligt og uforstyrret sted at sidde, for at bibeholde koncentrationen. Ligeledes er det vigtigt, at du sidder behageligt og afslappet, og tager ur og smykker af begge hænder/arme.

Placer spejlet foran dig, så du kan se spejlbilledet af din hånd uden at skulle bevæge dig. Den påvirkede hånd er gemt bag spejlet.

Øvelse 6

Se på spejlbilledet, uden at du bevæger hænderne. Hold koncentrationen på spejlbilledet i et par minutter.

Øvelse 7

Bevæg langsomt din hånd samtidig med, at du ser på spejlbilledet. Du skal ikke tænke på stumpen. Forestil dig, at den manglende hånd bevæges, som den raske.

Øvelse 8

Hold fast i fornemmelsen og grib om forskellige genstande f.eks. en "skum-mus" eller berøre med forskellige overflader, som f.eks. en vaskeklud eller bordplade.

Øvelserne udføres 2 gange dagligt og gentages 10 gange.

Øvelse 9

1. Sæt elastikken rundt om stumpen
2. Hold elastikken fast med den anden hånd
3. Bøj og stræk i albuen.

Øvelse 10

1. Sæt elastikken fast i en skabslåge/dør og omkring stumpen
2. Stræk armen
3. Før armen bagud til elastikken strammes. Du må ikke bøje albuen. Drej derefter rundt og stå med ryggen mod skabet/døren
4. Stræk armen
5. Før armen fremad til elastikken strammes. Du må ikke bøje i albuen.

Øvelse 11

1. Stil dig med siden til skabet
2. Stræk armen
3. Før armen ind foran kroppen til elastikken strammes. Du må ikke bøje i albuen. Drej derefter rundt og stå med modsatte side ind mod skabet/døren
4. Stræk armen
5. Før armen væk fra kroppen til elastikken strammes. Du må ikke bøje i albuen.

Øvelse 12

1. Sæt elastikken rundt om stumpen
2. Hold fast i elastikken med den anden hånd
3. Før armen op mod loftet til elastikken strammes.

Øvelserne udføres 3-5 gange dagligt og gentages 5-10 gange.

I de følgende øvelser kan det være en idé, at bevæge modsatte hånd for at finde bevægelsen. Vær opmærksom på, at du skal spænde mindst muligt i musklen, og huske at slappe af i musklerne mellem hver muskelsammentrækning.

Øvelse 13

Trin 1

1. Sid på en stol
2. Placere elektroderne på det optegnede område
3. Aktivere de muskler du normalt vil bruge til at åbne hånden med, mens du ser protesehånden åbne
4. Aktivere de muskler du normalt vil bruge til at lukke hånden med, mens du ser protesehånden lukke.

Trin 2

1. Når du kan åbne/lukke protesehånden kontrolleret, skal du variere grebsåbningen og hastigheden, når du åbner og lukker hånden.

Trin 3

1. Åben og luk protesehånden omkring forskellige genstande. Start med hårde genstande og senere bløde genstande f.eks. fra et drikkeglas til et plastkrus.

Øvelse 14

1. Placér tøjklemmen
2. Åben og luk tøjklemmen
3. Åben/luk tøjklemmen i forskellige grader
4. Variér hastigheden.

Øvelse 15

Trin 1

1. Sid på en stol og hold prøveprotesen med den anden hånd i forlængelse af stumpen
2. Før armen væk fra kroppen samtridig med at du åbner og lukker hånden
3. Gentag med armen over hovedet

Trin 2

1. Når du kan lave trin 1, skal du gentage øvelsen stående.

Trin 3

1. Gentag øvelsen fra trin 1 siddende på en træningsbold eller andet ustabilt underlag.

Trin 4

1. Prøv at gentage øvelsen med lukkede øjne.

Der er flere forskellige protesetyper på markedet og der kan derfor være en variation i, hvilke greb protesen har og hvor megen belastning protesen kan holde til. Som udgangspunkt skulle din protese kunne holde til at udføre de daglige aktiviteter, du har brug for.

Hvor længe skal jeg have protesen på?

Det anbefales, at du starter med:

• at have protesen på i 30 min. 2 gange dagligt
• at øge den tid du har protesen på med 15 min. pr. gang.

Er stumpen meget følsom, start da med ca. 20 min. 3 gange dagligt og øj gradvist med ca. 5 min. pr. gang.

Du skal være opmærksom på:

• at undersøge stumpen for rødme, irritation og/eller tryk, når du tager protesen af
• at kontakte bandagisten, hvis du efter 20 min. har et eller flere af disse tegn. Undlad at bruge din protese til du er set af bandagisten
• at undgå vedvarende træthed f.eks. sitren og ømhed i dine muskler. Oplever du træthed i musklerne, kan du tage protesehånden af og bruge protesehylsteret.

Du skal vedligeholde protesen/handsken ved:

• at rengøre protesehylsteret dagligt med en fugtig klud
• at bruge uparfumeret cream, når du tager protesen på for at undgå lugt fra protesen og irritation af din hånd
• at vaske protesehånden, som ved almindelig håndvask. Vær dog opmærksom på, at vandet ikke kommer ind i huller eller stikindtag.
• at skifte handsken, hvis der er huller eller revner i den
• at undgå højere temperaturpåvirkning af protesen.

Når du træner og bruger protesen i dagligdagen, vil du i begyndelsen ofte have brug for synet, for at fornemme protesens bevægelser og placering i rummet. Efter nogen tids træning, og når du føler dig tryg ved det, kan du øve dig i at klare daglige gøremål uden hele tiden at have øjne på protesen.

Øvelser udføres 2-4 gange daglig og gentages 5-10 gange.

Øvelse 16

Øvelserne fra "Elektrodetræning" udføres nu med protesen på.

Øvelse 17

1. Placér rask arm i en tilfældig stilling. Stå evt. foran et spejl
2. Luk øjenen og placér den amputerede arm i samme stilling
3. Åben øjnene og se om begge arme er i samme stilling.

En vigtigt del af træningen er, at bruge din protese i daglige aktiviteter. Det er naturligt, at du i en periode vil opleve at mange aktiviteter tager længere tid, når du bruger protesen. Efter mange gentagelser vil du opleve, at du gradvist bliver hurtigere til aktiviteterne. Nedenfor er der vist ngle eksempler på, hvordan du kan træne brug af din protese i daglige aktiviteter.

Madlavning

Hold på bestyk/grydeske

Spise med bestik

Brug af computer

Binde snørebånd

Hvis der er skader på eller problemer med din protese, skal du kontakte din bandagist.

Du kan få mere viden på hjemmesiden for Amputationsforeningen og Landsforeningen for ben- og armdefekter.