Øvelser for arm og hånd med nedsat kraft og finmotorik efter hjerneskade
Gå direkte til
Øvelser for arm og hånd med nedsat kraft og finmotorik efter hjerneskade
En hjerneskade kan påvirke kraft, motorik og følesans i din arm og hånd. I denne vejledning får du instruktioner om aktive øvelser, du kan lave for at bevare og forbedre bevægelighed og styrke.
Vær opmærksom på
Det er vigtigt at inddrage hånden i de daglige gøremål som hidtil, også selv om det er svært og tager længere tid.
Det er en god idé at veksle mellem forskellige aktiviteter eksempelvis træningsøvelser, husholdning, gåture, hvil m.v.
Det er naturligt at opleve let muskelømhed efter træning. Respekter træthed og hold pauser.
Øvelser
Luk hånden og knyt næven. Derefter åbner du hånden og strækker og spreder fingrene.
Sid med underarmen og håndfladen støttende på et bord. Hold alle fingerne samlet. Spred og saml fingerne.
Stå op eller sid på en stol. Understøt eventuelt din underarm med din anden hånd eller lad den hvile på et bord. Sæt tommelfingeren mod pegefingeren og form et O. Stræk fingrene igen. Foretag samme bevægelser med de øvrige fingre.
Sid på en stol. Bøj 90 grader i albuen og hold hånden i neutralstilling. Hold albuen i ro og roter underarmen, så din håndflade på skift peger op og ned.
Stå med et godt greb om håndvægtene eller anden genstand (fx. en flaske med vand) og hold disse i skulderhøjde. Pres vægtene op i strakte arme over hovedet og før dem langsomt ned igen.
Sid på en stol ved et bord. Placér en elastik rundt om fingrenes yderled. Stræk og spred fingrene og tomlen med elastikken som modstand.
Lad din underarm hvile på et bord/armlæn med håndleddet udover kanten. Hold om fx. en flaske med vand i (du kan selv justere vægten). Løft flasken op og sænk den roligt ned igen.
Spis med almindeligt bestik eller bestik med fortykket greb. Forsøg at bruge de mest naturlige bevægelser og greb, når du spiser. Tag dig god tid.
Skru låget af og på en flaske/en cream/tandpasta eller fx. syltetøjsglas.
Hold rundt om en flaske og hæld væsken i glasset. Tag fat om et glas med én hånd, før glasset til munden og sæt glasset tilbage. Er det vanskeligt med én hånd, støt da med den anden, så du øver dig med din mindre stærke hånd/fingre.
Udfør køkken-/havearbejde hvor du bruger begge hænder samtidigt.
Skriv/tegn med den mindre stærke hånd.
Anvend den mindre stærke hånd på tastatur, tablet eller smartphone.
Saml små ting op med tommel og pegefinger.
Kast/tril bold fra hånd til hånd.
Flyt rundt med 2-3 små bolde i hånden.
Bland og spil kort eller læg kabale.
Strik eller hækl.
Anvend musikinstrumenter.
Videre forløb
Det vil blive vurderet af læge eller terapeut, om du har behov for en genoptræningsplan. En genoptræningsplan er en slags henvisning til et fortsat genoptræningsforløb i din kommune.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 8
Telefon
7845 6750
Telefontid
Hverdage 08.00 - 14.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 45 8200 Aarhus N Indgang J, Plan 2, J215
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.