Ryggen vil sædvanligvis være så stabil, at du igen kan bevæge dig naturligt uden restriktioner, men du skal dog først regne med at ryggen har fuldt styrke efter 1 år.

• have smerter og ømhed i ryggen efter operationen. De smerter, der var til stede før operationen, vil ofte først klinge af efter nogen tid.
• opleve føleforstyrrelser i nogle måneder efter operationen.
• du har behov for flere hvileperioder, end du plejer.
• opleve ændret balance og holdning i ryggen. Det kan du mærke som en let usikkerhed de første dage, men kroppen vænner sig til den nye balance, og du vil mærke mindre til det.

Hvis du er sengeliggende i længere tid, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne.

Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen.

Her ses forslag til gode hvilestillinger:

Prøv også at komme om på maven ind imellem:

Du må vende dig i sengen, som du finder lettest.

For at styrke og stabilisere ryggen er det vigtigt, at du begynder at træne dine muskler allerede under indlæggelsen, og at du følger denne træning op med daglige øvelser hjemme. Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som et aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning.

Øvelserne kan du starte umiddelbart efter operationen, og du skal bruge dem som hjemmeprogram de første 6 uger.

Øvelserne skal udføres 1-2 gange dagligt med 5 gentagelser af hver til at begynde med. Senere kan du øge antallet gradvist, som du fornemmer det muligt (op til 10-15 gentagelser af hver øvelser).

Stå med ret ryg og en lille afstand mellem fødderne.

Spænd muskelkorsettet.

Før vægten skiftevis fra højre til venstre ben i et langsomt tempo.

Du kan evt. støtte dig til en væg eller bordkant.

Stå med en lille afstand mellem fødderne.

Spænd muskelkorsettet. Stå på hæle og stå på tæer.

Skridtstående mod væg. Fødderne skal pege lige frem.

Bagerste ben skal være strakt og forreste ben bøjet.

Flyt vægten frem på forreste ben. Pres hælen på det bagerste ben

i gulvet og bøj knæet.

Mærk udspændingen dybt i læggen på det bagerste ben.

Stå med ret ryg og spænd de stabiliserende mave- og rygmuskler. Støt dig til væggen eller lignende hvis du har behov for det.

Stå på ét ben. Du kan udfordre balancen ved at bevæge benet frem og tilbage med den frie fod. Hvis du vil gøre det sværere, kan du bevæge benet i cirkler eller i otte-tal.

Gentag med modsatte ben.

Placer evt. en stol bag dig. Stå med ret ryg og med en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Bøj i hofte og knæ og sænk dig ned til bagdelen lige rører kanten af stolen. Rejs dig op igen.

Træk skuldrene op til ørerne - hold spændingen 5 sekunder og sænk langsomt. Læg mærke til forskellen mellem spænding og afslapning.

Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af.

Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem.

• Bevæger dig, men du skal være opmærksom på, at aktiviteterne ikke udløser forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. I så fald har du lavet for meget og må holde lidt igen.
• Gør det, du kan holde til. Det er også god træning at gå på trapper eller i ujævnt terræn. Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen.
• Lytter til din egen krop og dens signaler om træthed, smerter og behov hvile.
• Planlægger din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile.

Gåture

Begynd med at gå ture. Det kan generelt anbefales at bruge gode sko, der sidder fast på foden - gerne med stødabsorberende såler.

Gør dine gåture længere og længere for hver dag.

Cykling

Sid med ret ryg hvis du træner på kondicykel.

Løb

Vi anbefaler først løbetræning efter 6 uger.

Svømning 

Du må gå til svømning, når såret er helet. Begynd med rygsvømning.

Andet sport

Træning i træningscenter, lettere sportsudøvelse, gymnastik og cykling i trafikken anbefales først efter din 6 ugers kontrol.

Du bør vente med kontaktsport til 6 måneder efter operationen.

Der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten under indlæggelsen. Du får tilsendt en kopi til din E-boks. Samtidig bliver der sendt en kopi til din hjemkommune, og det er din henvisning til videre træning i kommunen. Genoptræningen opstartes som udgangspunkt 6 uger efter operationen.

I disse 6 uger skal du undgå at bøje eller vride i ryggen. Som beskrevet i din genoptræningsplan kan din træning intensiveres efter 6 uger i samråd med den læge, der har opereret dig og efter røntgenkontrol. Kommunen giver dig besked om, hvor og hvornår du skal møde til træning.

Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. En diskusskive er en bruskskive, der ligger mellem 2 ryghvirvler. Den består yderst af en ring af fast bindevæv. Midt i skiven er der en blød, elastisk kerne, som holdes på plads af det faste bindevæv. En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne presses bagud gennem revner i bruskskiven. Den bløde kerne kan forårsage tryk på nerveroden, som kan give føleforstyrrelser eller smerter.

Rygsøjlen er forbundet af stærke muskler og ledbånd imellem hver hvirvel fra nakke til lænd. Disse strukturer giver ryggen stor bevægelighed. En række tilstande kan give vedvarende smerter i ryggen samt eventuel udstråling til benene. Andre symptomer kan være ændret følesans, nedsat muskelstyrke og styringsbesvær af benene.

Ved operationen stivgøres ryggen i det område, hvor forandringerne er. Der laves først en dekompression, hvorved der skabes mere plads til nervernes udløb fra rygsøjlen. Efterfølgende sættes der skruer i de involverede ryghvirvler og stave monteres i skruerne mellem knoglerne. Der placeres knoglechips omkring skruerne, for at de bedre kan hele op som en sammenhængende knogle.