have smerter og ømhed i ryggen efter operationen. De smerter, der var til stede før operationen, vil ofte først klinge af efter nogen tid
opleve føleforstyrrelser i nogle måneder efter operationen
du har behov for flere hvileperioder, end du plejer
Øvelser
Hvis du er sengeliggende i længere tid, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne.
Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen.
Her ses forslag til gode hvilestillinger:
Prøv også at komme om på maven ind imellem:
Du må vende dig i sengen, som du finder lettest.
Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen, kan du benytte teknikken i omvendt rækkefølge.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
For at styrke og stabilisere ryggen er det vigtigt, at du begynder at træne dine muskler allerede under indlæggelsen, og at du følger denne træning op med daglige øvelser hjemme, indtil du starter træning i kommunen. Dette er fundamentet for den videre træning og for at få det bedst mulige resultat af operationen. Du kan starte med øvelserne umiddelbart efter operationen.
Øvelserne skal udføres dagligt med 5 gentagelser af hver til at begynde med. Senere kan du øge antallet gradvist, som du fornemmer det muligt (op til 10-15 gentagelser af hver øvelse).
Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som et aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning.
Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i ”korsettet”. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal ikke spænde mere, end du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen 5-10 sekunder.
Ved alle de efterfølgende øvelser er det vigtigt, du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelse.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet og hold ryggen i neutralstilling. Hvis det er svært at holde lændesvajet, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Lad hælen på det ene ben glide lidt fremefter. Før ikke benet længere væk, end du stadig kan holde lændesvajet. Træk herefter roligt foden tilbage til udgangspositionen.
Skift til det andet ben.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lig på ryggen med strakte ben. Aktivér muskelkorsettet. Pres hænder, hæle og baghovedet i madrassen og spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Der skal ikke ske nogen bevægelse.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lig på ryggen med knæene bøjet og samlet. Før roligt knæene fra side til side med små bevægelser. Får du smerter eller andre kendte symptomer under eller efter øvelserne - gøres bevægelserne mindre.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lig på maven med armene ned langs siden. Aktivér muskelkorsettet og spænd i ballerne. Træk skulderbladene sammen og løft hovedet ganske let fra underlaget. Hold nakken lige og hold spændingen kort. Sænk ned, idet du bevarer spændingen i muskelkorsettet, til hovedet er tilbage i underlaget.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet. Læg hænderne på lårene og løft skuldrene fri fra underlaget, mens hænderne kører op mod knæene. Hold spændingen i mavemusklerne indtil skuldrene atter hviler i underlaget.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Placer evt. en stol bag dig. Stå med ret ryg og med en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Bøj i hofte og knæ og sænk dig ned til bagdelen lige rører kanten af stolen. Rejs dig op igen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af.
Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem.
Videre forløb
Bevæger dig, men du skal være opmærksom på, at aktiviteterne ikke udløser forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. I så fald har du lavet for meget og må holde lidt igen.
Gør det du kan holde til. Det er også god træning at gå på trapper eller i ujævnt terræn.
Lytter til din egen krop og dens signaler om træthed, smerter og behov hvile.
Planlægger din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile.
Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Uanset hvilken aktivitet, det drejer sig om, skal du starte langsomt og øge gradvist i varighed og tempo.
Gåture
Begynd med at gå ture. Det kan generelt anbefales at bruge gode sko, der sidder fast på foden - gerne med stødabsorberende såler.
Svømning
Du må svømme, når såret er helet.
Andet sport
Tidspunktet for genoptagelse af andre aktiviteter fx cykling og jogging bestemmer du selv.
Der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten under indlæggelsen. Du får tilsendt en kopi til din E-boks. Samtidig bliver der sendt en kopi til din hjemkommune, og det er din henvisning til videre træning i kommunen. Kommunen giver dig besked om, hvor og hvornår du skal møde til træning. Genoptræningen må starte 4 uger efter operationen.
Mere information
Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. En diskusskive er en bruskskive, der ligger mellem 2 ryghvirvler. Den består yderst af en ring af fast bindevæv. Midt i skiven er der en blød, elastisk kerne, som holdes på plads af det faste bindevæv. En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne presses bagud gennem revner i bruskskiven. Den bløde kerne kan forårsage tryk på nerveroden, som kan give føleforstyrrelser eller smerter.
Rygsøjlen er forbundet af stærke muskler og ledbånd imellem hver hvirvel fra nakke til lænd. Disse strukturer giver ryggen stor bevægelighed. En række tilstande kan give vedvarende smerter i ryggen samt eventuel udstråling til benene. Andre symptomer kan være ændret følesans, nedsat muskelstyrke og styringsbesvær af benene.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 8
Telefon
7845 6750
Telefontid
Hverdage 08.00 - 14.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 45 8200 Aarhus N Indgang J, Plan 2, J215
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.