Hvor i benet symptomerne er tilstede, afhænger af hvilken nerverod, der er irriteret.

Det sker en sjælden gang, at en prolaps afklemmer nerver. Symptomer på dette er en af følgende:

• Ufrivillig vandladning
• Føleforstyrrelser i skridtet
• Ufrivillig afgang af luft eller afføring
• Pludselig tiltagende lammelse i benet- også selv om smerterne ryggen måske forsvinder

Hvis du oplever en eller flere af ovenstående symptomer, er det vigtigt at blive undersøgt. Kontakt egen læge eller vagtlæge med det samme, så lægen kan vurdere, om der er behov for operation.

Hvert enkelt forløb er forskelligt, både med hensyn til hvor kraftige smerterne er og hvor hurtigt, der opstår bedring. Omkring 90 % med en symptomgivende diskusprolaps kommer sig gradvist indenfor et år. De færreste bliver opereret. 

Behandlingen består af:

• smertebehandling med medicin
• vejledning hos relevant sundhedspersonale
• tilpasset dagligdags- og arbejdsliv
• hensigtsmæssige arbejdsstillinger
• træning.

Hvis der ikke er afgørende bedring indenfor 3-4 måneder, skal tilstanden vurderes igen. 

I de første uger er det ofte nødvendigt at tage smertestillende medicin og aflaste kroppen. Gør det du har det bedst med.

Ofte virker det lindrende at veksle mellem at være i bevægelse og ligge ned (se hvilestillinger). Smerterne kan veksle i intensitet og kan øges under aktivitet f.eks. når du er oppe at gå, og når du sidder. Det er helt naturligt. Prøv at justere dine aktiviteter så du minimerer smerterne. Ispakning eller varmepude kan måske lindre dine symptomer.

Øget træthed kan opstå, fordi du har smerter. 

Efter udskrivelse er det din egen læge, som skal hjælpe dig i dit videre forløb og justere din smertestillende medicin.

Dine symptomer er aftaget. Du oplever måske at dine symptomer fortsat svinger i tilstedeværelse og intensitet. Det er helt naurligt.

Forsøg gradvist at komme i gang igen med dine daglige gøremål, arbejde og motion. Du kan gradvis klare mere og mere. Prøv dig lidt frem. Hvis du oplever, at nogle aktiviteter provokerer eller forværrer bensmerter, så hold lidt igen med dem. Det kan ofte være smertefuldt at sidde ned i længere tid. Du kan fortsat have brug for at veksle mellem aktiviteterne og tage liggende pauser.

Vær god ved dig selv. Gør noget der afleder dig fra smerterne, noget der er sjovt, noget du bliver glad af. Hvile og afslapning er vigtigt.

Henvend dig hos din egen læge hvis du har brug for at vide mere. Du kan også få hjælp af en privatpraktiserende fysioterapeut til at komme i gang igen.

Husk at tage vare på din ryg og bevæg den. Det er den bygget til. Det er vigtigt, at du motionerer regelmæssigt, og at du fortsætter med at træne din ryg - også når du ikke mærker noget til den.

Du må gerne motionere og træne igennem hele forløbet, hvis du kan. Dine smerter vil forventeligt begrænse dig i starten af forløbet, i den akutte fase, og du vil typisk ikke kunne så meget. Påbegynd din træning når du mærker en bedring. Start stille og roligt. Træn uden at forværre dine smerter i nakke og arm. Du kan få hjælp til at justere din træning hos en fysioterapeut.

Hvis du har været indlagt eller har et ambulant forløb på et hospital, kan du blive henvist til et genoptræningsforløb. Træningen vil foregå i din hjemkommune.

Snarest muligt. Det afhænger naturligvis af din tilstand, og hvilket arbejde du har. Det kan måske være en hjælp for dig at begynde på nedsat tid. Få eventuelt tilpasset dine arbejdsopgaver. Hold eventuelt små pauser i løbet af dagen. Det kan måske være med til, at du kommer tidligere i gang med at arbejde. 

Tal med din arbejdsgiver om det. Kontakt eventuelt en ergonomisk vejleder, hvis du har besvær med at have gode arbejdsstillinger.

Tag det med ro nogle dage. Tilpas dine aktiviteter til tilstanden. Bevæg dig det du kan. Prøv om du kan bruge en eller flere af dine kendte øvelser.

Tag smertestillende medicin i en kort periode for eksempel 3-4 dage.

Hvis tilstanden ikke falder til ro med ovenstående, vil det være fornuftigt at søge læge.