Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken; øvelsesvejledning
Gå direkte til
Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken; øvelsesvejledning
Vær opmærksom på
du kan være spændt og have ondt i nakke- og skuldermusklerne i op til 8 uger efter operationen
opleve udstrålende smerter og føleforstyrrelser i armen, men de er sjældent så intense og ubehagelige som før operationen
du har behov for flere hvileperioder end du plejer.
Øvelser
Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen, kan du benytte teknikken i omvendt rækkefølge.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hver øvelse gentages 5-10 gange og udføres 3-4 gange dagligt.
Formålet med nedenstående øvelser er at undgå spændinger i nakke- og skuldermuskulatur og at bevare bevægeligheden.
Det er vigtigt, at du laver dine øvelser, indtil du ikke længere oplever muskelspændinger.
Skulderløft
Træk skuldrene op til ørerne - hold spændingen 5 sekunder og sænk langsomt. Læg mærke til forskellen mellem spænding og afslapning.
Skuldertræk
Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af.
Skulderrulninger baglæns
Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem.
Løft armene over hovedet
Løft skiftevis højre og venstre arm strakt op over hovedet. Hold tommelfingeren opad.
Lad smerterne være retningsgivende for bevægeudslaget.
Bagudbøjning og fremadbøjning af nakken
Før hagen ned til brystet i roligt tempo og før derefter hovedet tilbage til udgangsstilling.Før hovedet bagover i roligt tempo og før derefter hovedet roligt tilbage til udgangsstilling.
Sidebøjning af nakken
Før i roligt tempo øret ned mod skulderen og før derefter roligt hovedet tilbage til udgangsstilling.
Rotation af nakken
Drej hovedet til siden i roligt tempo og drej i roligt hovedet tilbage til udgangsstilling. Gentag øvelsen til modsatte side.
Video- øvelsesgennemgang
Her kan du blive vejledt i, hvordan øvelserne udføres:
Øvelsesgennemgang
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Videre forløb
Bevæger hovedet, men bevægelserne må ikke fremkalde eller forøge smerter.
Tilstræber et så normalt aktivitetsniveau som muligt. Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig som du er i stand til.
Selv sætter grænser for dine aktiviteter. Lyt til din krop og dens signaler om træthed og smerter.
Planlægger din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile.
Tungere løft, og mere belastende arbejde såsom støvsugning og havearbejde, skal du vente med, indtil smerterne er væk. Prøv dig gradvist frem.
Der kan ikke sættes generelle grænser for, hvornår du kan begynde at dyrke sport. Det er vigtigt, det foregår uden at fremkalde smerter eller øge smerter i nakke og arme.
Gåture
Start med korte ture og øg dem langsomt i hyppighed og længde. Lad armene svinge naturligt med.
Svømning
Når såret er helet. Rygsvømning tilrådes i starten.
Cykling
Når du føler dig i stand til det. Kondicykel må du bruge umiddelbart efter operationen.
Løb/jogging
Når du føler dig i stand til det. Prøv dig frem og start gradvist. Husk gode løbesko med stødabsorberende såler. Undgå ujævnt og hårdt terræn.
Træning i træningscenter
Efter 6 uger hvis du føler dig i stand til det. Træn med lav belastning og mange gentagelser. Vælg et træningscenter hvor du kan få instruktion af en fysioterapeut.
Anden sport
Kan genoptages senere. Sørg for at være trænet til det. Vi anbefaler, at du det første halve år er forsigtig i forhold til ekstremsport og voldsomme sportsgrene som kontaktsport, mountainbike, ridning og springgymnastik.
Hvis der er lammelser eller nedsat kraft i armene, vil du under indlæggelsen blive undersøgt af en fysioterapeut, der vil vurdere dit genoptræningsbehov og udarbejde en genoptræningsplan.
Genoptræning af nakken opstartes som udgangspunkt 6 uger efter operationen.
Mere information
Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus), der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger den bløde kerne gennem fiberringen mellem halshvirvlerne, og kan forårsage tryk på en nerverod eller på rygmarven.
Knogler, brusk og ledbånd ændres med tiden således, at pladsforholdene mindskes. Dette er en forsnævring og kan forårsage tryk på en nerverod eller på rygmarven.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 8
Telefon
7845 6750
Telefontid
Hverdage 08.00 - 14.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 45 8200 Aarhus N Indgang J, Plan 2, J215
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.