Råd og vejledning om fysisk aktivitet efter bortoperation af nyren (via åbent indgreb gennem brystben og bughulen)
Gå direkte til
Råd og vejledning om fysisk aktivitet efter bortoperation af nyren (via åbent indgreb gennem brystben og bughulen)
Efter en operation er det vigtigt at komme i gang igen hurtigst muligt.
Muskulaturen omkring maven, brystkassen og ryggen vil være påvirket som følge af indgrebet. Ligeledes kan du opleve en påvirkning af din vejrtrækning.
Vær opmærksom på
Efter en operation gennem brystbenet tager det 6-8 uger før brystbenet er helet og dermed stabilt. I de første 6-8 uger efter operationen skal du derfor skåne dit brystben for at sikre heling af knoglen.
Det betyder, at du:
ved host og nys skal krydse armene og tage fat med hænderne omkring nederste del af brystkassen for at stabilisere brystbenet og nedsætte smerter.
skal undgå at stemme fra med armene, når du rejser og sætter dig.
skal undgå at føre begge albuer bagud på samme tid.
må løfte og belaste armene til smertegrænsen, men løft, skub og træk skal foregå med albuerne ind til kroppen.
skal undgå vrid i overkroppen og skæve belastninger, såsom støvsugning og græsslåning.
må ikke køre bil, dog gerne være passager.
må ikke føre cykel, dog gerne cykle på en kondicykel. må begynde på aktiviteter som styrketræning, svømning og kontaktsport, når brystbenet er helet.
For at skåne brystbenet, bør følgende teknik benyttes ved forflytning ind/ud af seng:
lig på ryggen med bøjede ben
vend om på siden
hold ryggen lige og kom op at sidde ved hjælp af albue og hænder samtidig med, at benene svinges ud over sengekanten.
Øvelser
For at forebygge lungekomplikationer efter operationen, herunder lungebetændelse, er det vigtigt, at du udfører vejrtrækningsøvelser og tidligt kommer ud af sengen.
Sådan gør du:
Brug din PEP-fløjte hver 2. vågne time indtil du bliver mere aktiv.
Brug fløjten i 15 dybe vejrtrækninger og gentag dette 2-3 gange.
Host/stød (ligesom hvis du skal ånde på et spejl, så det dugger) gerne i pauserne med henblik på at løsne slim.
Du kan med fordel anvende PEP-fløjten i forskellige stillinger - siddende, stående og sideliggende.
Ømhed og smerter i nakke/skulder, øvre ryg og bryst-muskulatur er almindeligt efter operationen.
For at bevare bevægeligheden i nakke/skulder og mindske de muskulære spændinger, kan følgende øvelser udføres.
Øvelserne kan udføres flere gange dagligt. Det må ikke gøre ondt i brystbenet.
Hver øvelse gentages 5-10 gange.
Sid på en stol med begge fødder på gulvet og ret ryg. Lad armene hænge ned langs kroppen.
Løft skuldrene, hold stilling-en et par sekunder, og sænk skuldrene igen.
Udfør langsomme cirkelbevægelser med skuldrene. Gør bevægelsen så stor som mulig. Udføres både forlæns og baglæns.
Placér hænderne på lårene. Sænk skuldrene. Træk nu skuldrene frem, så du runder iden øverste del af ryggen, og muskulaturen mellem skulderbladene strækkes. Herefter retter du ryggen igen og kigger op.
Flet fingrene. Stræk armene, og før dem langsomt op over hovedet eller så langt, du kan komme. Sænk armene samlet igen. Øvelsen kan også udføres liggende.
Kig over venstre skulder uden
at dreje kroppen, hold hagen ind
mod brystkassen og rul hovedet
til modsatte side, indtil du kigger
over højre skulder.
Gentag til modsatte side.
Rul aldrig hovedet bagover.
Træk hagen ind
Læg langsomt øret ned mod skulderen, mens du kigger frem.
Hold skuldrene sænkede.
Mærk at det strammer på den modsatte side af halsen.
Når du ikke kan komme længere ned, holdes stillingen ca. 20 sekunder, inden du langsomt tager hovedet op igen og fortsætter øvelsen til modsatte side.
Videre forløb
Når du kommer hjem er det vigtigt, at du kommer godt i gang med genoptræningen og gradvist øger dit aktivitetsniveau.
Du bør gå ture i vekslende tempo og terræn. Begynd med at gå kortere ture og gradvist øge tempoet og længden af turene. Når du bevæger dig, må du gerne blive forpustet og mærke træthed i musklerne, men du må ikke blive utilpas. Det er normalt at føle træthed efter en operation.
I en periode efterfølgende vil du have brug for mere hvile end normalt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at træne 30 minutter dagligt, hvor dele af træningen føles så anstrengende, at du har svært ved at føre en samtale. Du må gerne dele de 30 minutter ud over flere gange i løbet af dagen.
Vær opmærksom på at overholde de restriktioner, du er blevet informeret om.
Generelt: når du genoptager motion og evt. arbejde, må det ikke give dig ubehag og smerter
Mere information
Såfremt funktionstab under indlæggelsen er du berettiget til at få en genoptræningsplan til almindelig genoptræning i din kommune.
Er du opereret for kræft og vurderes det, at der ikke er behov for almen genoptræningsplan i forbindelse med indlæggelse kan du benytte følgende kræftrehabiliteringstilbud. Disse tilbud findes på:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.