Dysfagi er en samlet betegnelse for spise-, drikke- og synkeproblemer. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv men et symptom ved mange sygdomme og tilstande.

Hver gang, vi synker, aktiveres 26 muskelpar i en glidende bevægelse. Der er således tale om en funktion, der kræver både styrke, koordination og sensibilitet i de involverede kropslige strukturer.

Dysfagi kan forekomme i forbindelse med sygdomme som stroke, traumatisk hjerneskade, tumorer, parkinsonisme, sklerose samt ved almindelig aldring. Det skyldes en nedsat funktion i de muskler og nerver, der styrer tygge- og synkefunktionen, og det kan også skyldes en påvirkning af de anatomiske strukturer f.eks. efter operation, ved brug af sonde eller tracheostomi.

Lider du af dysfagi, er du i risiko for at fejlsynke, så mundvand, mad eller væske kommer i luftvejene. Du er også i risiko for at få spist og drukket for lidt eller for ensformigt.

Tegnene på dysfagi kan være:

• Du hoster eller rømmer dig efter synk
• Din stemme ændres og lyder grødet efter synk
• Du har svært ved at holde mundvand eller mad/drikke i mundhulen
• Du bruger lang tid på at tygge og synke maden og får ikke sunket det hele
• Du får feber og/eller lungebetændelse
• Du taber dig i vægt eller dehydreres

Det kan være svært at få nok næring, når du har synkebesvær, og mange oplever et vægttab eller at de får for lidt væske. Træthed, modløshed og almen utilpashed kan også være tegn på, at du ikke får nok næring. Det er derfor vigtigt at tænke over madens sammensætning for at sikre tilstrækkelig ernæringsmæssig kvalitet.

Spis mad, du kan lide, og anret det i små portioner. Det fremmer appetitten, og du undgår, at maden bliver kold.

Spis gerne 6-8 små, energitætte måltider dagligt, drik rigeligt med væske og gerne mindst 2 liter om dagen.

Sørg for at spise protein- og energirigt. Protein finder du i kød, fisk, fjerkræ, ost, mælkeprodukter og i mange bælgfrugter. Energi findes især i fede madvarer fx olie, smør, margarine, fløde, fede mælkeprodukter, fede kødprodukter og i mange desserter.

Måske har du i en periode gavn af kosttilskud i form af en vitaminpille, skummetmælks-/proteinpulver eller proteindrikke.

Problemer med at synke kan også give problemer med at indtage medicin. Måske kan dine tabletter knuses. Sygeplejersken og lægen kan rådgive dig i forhold til medicinindtag.

Hygge og socialt samvær er tæt knyttet til måltidet. Du er vant til at spise sammen med andre og er måske også vant til at lave mad til andre.

Den dysfagivenlige mad, du anbefales at spise, kan se anderledes ud end den mad, de andre spiser. Du kan også opleve vanskeligheder med at håndtere bestikket eller med mundvand, der løber. Det kan give mindre lyst til at deltage i sociale sammenkomster, og der er risiko for, at du isolerer dig. Det er vigtigt at være åben og tale med dine omgivelser om din situation.

Som pårørende bør du følge den anbefaling for konsistens af mad og drikke, patienten har fået af ergoterapeuten. Rådfør dig altid med plejepersonalet, inden du tilbyder patienten noget.

Når du spiser med patienten, placerer du dig hensigtsmæssigt i øjenhøjde med og gerne foran den spisende. Undgå unødig snak, så den spisende kan koncentrere sig om at tygge og synke og ikke udtrættes af samtale. Giv gerne støtte til at den spisende får renset munden efter måltidet.

Sørg for at du er udhvilet forud for måltider. Læg også mærke til, om du bliver udtrættet undervejs.

Har du synkeproblemer, kan det være en god idé at “varme op” til at spise og drikke med øvelser fra ergoterapeuten. Sørg desuden for at munden er ren og renset for slim og mundvand.

Sørg for at have god tid og ro under måltidet og undgå unødig samtale. Spis små mundfulde og synk gerne en ekstra gang efter hver mundfuld. Undgå at blande mad og væske i mundhulen.

Det er vigtigt at have en god siddestilling for at fremme dine forudsætninger for sikker og effektiv synkning.

• Sid tæt på bordet i en stol med ryggen så rank som muligt
• Placer dine fødder på et fast underlag og sørg for, at underarmene kan hvile på bord eller armlæn
• Sænk hagen en smule mod brystet, når du synker

Har du problemer med at holde hovedet selv, er det vigtigt at få hjælp til dette under måltidet. Hvis det er nødvendigt at sidde i sengen, når du spiser og drikker, er det meget vigtigt, at du hjælpes til at sidde helt ret op og godt understøttet.

Undgå at lægge dig fladt i sengen til hvil i de første 15-30 minutter efter måltidet, så du minimerer risikoen for refluks og opstød.

Har du dysfagi, har du som regel også problemer med rensning af munden efter et måltid. Nedsat bevægelighed og følelse i munden og tungen gør det vanskeligt at fjerne madrester fra mundhulen og fra tænder eller protese. Det er dog vigtigt at fjerne madrester og belægninger for at nedsætte risikoen for infektioner. Børst tænder, rens mundhulen med swaps eller skyl munden efter hvert måltid.

Vær opmærksom på, om du kan styre/synke dit mundvand i forbindelse med tandbørstning, hvis du bruger almindeligt vand. Vær også opmærksom på ikke at fejlsynke mundvand med tandpastaskum. Brug da en ganske lille mængde der eventuelt er rørt ud i væske.

Alle ingredienser og råvarer skal være naturligt bløde eller også skal de koges, dampes, bages eller nænsomt steges, så de ikke har skorpe eller skind. Maden skal være let at bide over og være let at dele eller mose med en gaffel.

Eksempler på mad af blød konsistens:

• Brød uden skorpe og kerner
• Kartofler
• Ris eller pasta med sov
• Risengrød
• Kogte eller dampede grøntsager
• Blød frugt
• Bløde pandekager
• Supper (vær opmærksom på konsistensen af evt. fyld)
• Fars u/stegeskorpe
• Kogt eller dampet fisk
• Æg
• Blødt pålæg og smørepålæg
• Bløde oste

Gratinkonsistens er fast i konsistensen og holder formen på tallerkenen. Maden må ikke indeholde hele kostkomponenter og skal kunne spises med gaffel. Alle ingredienser og råvarer skal være ensartede, sammenhængende og evt. purerede inden tilberedning.

Eksempler på mad af gratinkonsistens:

• Æggestand
• Purerede kødprodukter
• Øllebrød
• Havregrød
• Skyr
• Kartoffelmos
• Grøntsagsmos
• Fromage

Alle ingredienser og råvarer skal være naturligt cremede eller pureres til en cremet konsistens. Maden skal være fugtig og holde sin sammenhængende form på en ske. Cremet konsistens er ikke fuldgyldig ernæring og bør altid suppleres med eks. sondeernæring.

Eksempler på mad af cremet konsistens:

• Ensartet og pureret frugt- og grøntsagsmos
• Flødeskum
• Youghurt u/klumper
• Is (vær opmærksom på konsistensen når det smelter)
• Cremet smoothie
• Blendet suppe
• Blendet grød

Let fortykket væske kan drikkes af et glas, men det ”løber” langsommere end normale, tynde drikke. Det løber hurtigt gennem tænderne af en gaffel og efterlader en let belægning - se foto.

Alle tynde væsker kan fortykkes til let fortykket konsistens med fortykningsmiddel, der kan købes på apoteket.
Alternativt kan du vælge naturligt tykke drikkevarer som kakaomælk, kærnemælk, koldskål, drikkeyoghurt eller proteindrik.

Moderat fortykket væske svarer til rumtempereret honning eller en tyk shake. Det kan drikkes direkte fra et glas, men væsken løber meget langsomt og indtages bedst med en teske. Væsken er sammenhængende og drypper langsomt gennem tænderne af en gaffel - se foto.

Alle tynde væsker kan fortykkes til moderat fortykket konsistens med fortykningsmiddel, der kan købes på apoteket.

Meget fortykket væske er ekstremt tykt og svarer til budding, gelé eller mousse. Det har intet flow, er ikke muligt at drikke fra et glas og indtages med teske.

Væsken er sammenhængende og holder formen på en teske. Væsken sidder fast og løber ikke gennem tænderne af en gaffel.

Alle tynde væsker kan fortykkes til meget fortykket konsistens med fortykningsmiddel, der kan købes på apoteket.

Dysfagidiæt og konsistenser, Den Nationale Kosthåndbog

Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens) | Kosthåndbogen.dk (xn--kosthndbogen-xcb.dk) Udgivet af Kost- og Ernæringsforbundet

Gratis, elektronisk dysfagikogebog

Tygge- synkevenlige opskrifter (kk.dk)

Udgivet af Københavns Kommune

Information og opskrifter

Dysfagi Centret – VÆRDIG MAD. HELE LIVET.