Sørg for at du er udhvilet forud for måltider. Læg også mærke til, om du bliver udtrættet undervejs.

Har du synkeproblemer, kan det være en god idé at “varme op” til at spise og drikke med øvelser fra ergoterapeuten. Sørg desuden for at munden er ren og renset for slim og mundvand.

Sørg for at have god tid og ro under måltidet og undgå unødig samtale. Spis små mundfulde og synk gerne en ekstra gang efter hver mundfuld. Undgå at blande mad og væske i mundhulen.

Det er vigtigt at have en god siddestilling for at fremme dine forudsætninger for sikker og effektiv synkning.

Sid tæt på bordet i en stol med ryggen så rank som muligt. Placer dine fødder på et fast underlag og sørg for, at underarmene kan hvile på bord eller armlæn. Sænk hagen en smule mod brystet, når du synker.

Har du problemer med at holde hovedet selv, er det vigtigt at få hjælp til dette under måltidet.

Hvis det er nødvendigt at sidde i sengen, når du spiser og drikker, er det meget vigtigt, at du hjælpes til at sidde helt ret op og godt understøttet.

Undgå at lægge dig fladt i sengen til hvil i de første 15-30 minutter efter måltidet, så du minimerer risikoen for refluks og opstød.

Husk at rense din mund efter du har spist og drukket.

Har du dysfagi, har du som regel også problemer med rensning af munden efter et måltid. Nedsat bevægelighed og følelse i munden og tungen gør det vanskeligt at fjerne madrester fra mundhulen og fra tænder eller protese. Det er dog vigtigt at fjerne madrester og belægninger for at nedsætte risikoen for infektioner. Børst tænder, rens mundhulen med swaps eller skyl munden efter hvert måltid.

Vær opmærksom på, om du kan styre/synke dit mundvand i forbindelse med tandbørstning, hvis du bruger almindeligt vand. Vær også opmærksom på ikke at fejlsynke mundvand med tandpastaskum. Brug da en ganske lille mængde der eventuelt er rørt ud i væske.

Det kan være svært at få nok næring, når du har synkebesvær, og mange oplever et vægttab eller at de får for lidt væske. Træthed, modløshed og almen utilpashed kan også være tegn på, at du ikke får nok næring. Det er derfor vigtigt at tænke over madens sammensætning for at sikre tilstrækkelig ernæringsmæssig kvalitet.

Spis mad, du kan lide, og anret det i små portioner. Det fremmer appetitten, og du undgår, at maden bliver kold.

Spis gerne 6-8 små, energitætte måltider dagligt, drik rigeligt med væske og gerne mindst 2 liter om dagen.

Sørg for at spise protein- og energirigt. Protein finder du i kød, fisk, fjerkræ, ost, mælkeprodukter og i mange bælgfrugter. Energi findes især i fede madvarer fx olie, smør, margarine, fløde, fede mælkeprodukter, fede kødprodukter og i mange desserter.

Måske har du i en periode gavn af kosttilskud i form af en vitaminpille, skummetmælks-/proteinpulver eller proteindrikke.

Problemer med at synke kan også give problemer med at indtage medicin. Måske kan dine tabletter knuses. Sygeplejersken og lægen kan rådgive dig i forhold til medicinindtag.

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset dine tygge- og synkeproblemer. Den rigtige konsistens kan afhjælpe fejlsynkning og give dig mulighed for at spise selvstændigt. 

Hvis ergoterapeuten har vurderet, at du fejlsynker tynde væsker og skal bruge fortykningsmiddel, skal du være opmærksom på, at eksempelvis supper, saucer, mælk på grød m.m. skal fortykkes til den anbefalede væskekonsistens.

Det anbefales, at du drikker tre energi/proteindrikke om dagen som supplement til din gratinkost, da det ellers kan være svært at få dækket dit kalorie- og proteinbehov.

For at få nok energi og protein anbefales det at spise tre hovedmåltider og tre mellemmåltider.

Du kan få 60% tilskud til energi- og proteindrikke via en ”Grøn recept” fra lægen.

• Mælkeprodukter uden frugtstykker med tilpassende mængder fortykningsmiddel.
• Fromage, budding eller gele uden klumper eller frugtstykker.
• Siet, cremet kartoffelmos eller grøntsagsmos.
• Siet torskerogn rørt med eks. creme fraiche.
• Æggestand.
• Fløderand.
• Finpureret, siet grød med fortykningsmiddel.

Vær opmærksom på om konsistensen er korrekt. Det kan være nødvendigt i enkle varianter af eks. yoghurt og grød at tilsætte fortykningsmiddel eller husblas.

Det er muligt at lave gratinkost selv, men det er meget tidskrævende, og det kræver bl.a. en god blender. Derudover skal man være opmærksom på, at alt maden skal blendes til en ensartet puré uden trevler, skorper eller skind og sies efter blanding. Derefter skal puréen tilsættes husblas ved kolde retter eller æggemasse til varme retter. Ved varme retter skal puréen med tilsat æggemasse bages i et vandbad. Det er vigtigt for at konsistens og formen holder.

Husk at holde god køkkenhygiejne (vask hænder før du starter madlavning, skyl grønsagerne og hold grønsager og kød adskilt). Det er vigtigt at du er omhyggelig omkring processerne med opvarmning og nedkøling og almen god hygiejne med bearbejdning i forhold til den store forarbejdning.

Det er afgørende, at gratinkost har den rette konsistens for at mindske risikoen for fejlsynk.

Hvis det ønskes at tilberede gratinkost selv, findes der links til anvisninger og opskrifter nederst i denne patientvejledning.

Det er muligt at bestille færdiglavet gratin kost gennem eks. en madserviceordning i din kommune. Det kan være en fordel for at sikre den rette konsistens.

Dysfagidiæt og konsistenser, Den Nationale Kosthåndbog

Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens) | Kosthåndbogen.dk (xn--kosthndbogen-xcb.dk) Udgivet af Kost- og Ernæringsforbundet

Gratis, elektronisk dysfagikogebog

Tygge- synkevenlige opskrifter (kk.dk)

Udgivet af Københavns Kommune

Information og opskrifter

Dysfagi Centret – VÆRDIG MAD. HELE LIVET.