Hvordan viser problemerne sig?

• Du bliver hurtigere træt både fysisk og mentalt
• Du oplever en lav udholdenhed
• Opgaver tager lang tid, og du orker ikke at færdiggøre dem
• Ting, du før har mestret, kræver nu mere/al energi
• Din reaktionsevne er nedsat
• Andre vanskeligheder eks. med sprog eller hukommelse opleves værre ved træthed

Gode råd

• Giv dig god tid
• Hold mange pauser og hvil dig hyppigt
• Tilpas løbende dagens og ugens aktiviteter efter formåen
• Gør brug af et ugeskema
• Husk at træthed er et sygdomssymptom og ikke et udtryk for dovenskab
• Opgiv ikke alle aktiviteter, men vær opmærksom på, at der skal beregnes ekstra hvil før/efter
• Vær opmærksom på din sikkerhed eks. i trafikken

Læs mere om Hjernetræthed som følge af skade på eller påvirkning af hjernen på www.hjernetraethed.auh.dk.

Hvordan viser problemerne sig?

• Du glemmer aftaler og navne
• Du har svært ved at modtage og huske information og instruktion
• Du har problemer med at fastholde en besked og udføre en handling
• Du oplever hukommelsestab for en bestemt periode og i særlige tilfælde; hukommelsestab for det, der skete for et øjeblik siden
   

Gode råd

• Brug kalender, dagbog og ugeskema
• Hav altid pen og papir på dig eller brug din mobiltelefon som hjælpemiddel
• Giv vigtige genstande som nøgler og pung faste pladser
• Sørg for at få aftaler på skrift
• Sørg for gentagelser og påmindelser og bed om hjælp i dine omgivelser
• Brug systemer og rutiner

Hvordan viser problemerne sig?

• Du taber tråden
• Du kan ikke samle dig om en opgave
• Du kan kun fastholde én ting i hovedet ad gangen
• Du oplever rastløshed eller afledes let
• Du forvirres i større selskaber, i butikker mm.
• Det, du læser, fæstner sig ikke
   

Gode råd

• Hold mange små pauser
• Lav én ting ad gangen og hold opmærksomheden på det
• Sørg for ro og afskærm forstyrrende forhold
• Undgå myldretid eks. ved ærinder og i trafik
• Hold vigtige samtaler på tomandshånd

Hvordan viser problemerne sig?

• Du kan ikke overskue dagens forløb
• Du har svært ved at holde rede på aftaler
• Du får sat for mange ting i gang på én gang og taber tråden
• Du oplever problemer med at strukturere handlinger
• Dine opgaver bliver ikke gjort færdige
• Du har svært ved at tage dig sammen til at gå i gang
   

Gode råd

• Brug en kalender
• Lav en liste over dagens gøremål og kryds af løbende
• Brug dags- og ugeskema
• Gør den ting færdig, du er i gang med, og gør én ting ad gangen
• Begynd ikke på for store opgaver
• Bed om støtte i dine omgivelser til planlægning og prioritering

Hvordan viser problemerne sig?

• Du kan ikke mærke temperaturforskelle
• Du har problemer med at holde styr på dine lemmer og fornemme din krop, når synet ikke bruges
• Du kan ikke genkende lyde eks. dørklokken, mobiltelefonen eller lyden af kogende vand
• Du har problemer med at genkende ting og personer med synet
• Du ser kun den ene halvdel af din omverden
• Du ”glemmer” den ene side af din krop
• Det er svært at læse
• Huden er ekstra følsom, og berøring kan føles ubehagelig
   

Gode råd

• Lær at dreje hovedet og orientere dig til alle sider som et fyrtårn
• Prøv at bruge andre sanser end den/de skadede
• Vær opmærksom på begge sider af tekstfeltet, når du læser
• Undgå let berøring. Bed om faste tryk eller lad dig pakke tæt ind i en dyne eller tæppe og mærk kontakten
• Undgå farlige situationer eks. i køkkenet eller trafikken
• Bed om hjælp eller opsøg andre handlemønstre eller hjælpemidler

Hvordan viser problemerne sig?

• Du har svært ved at bruge redskaber som bestik, toiletsager eller værktøj eller vælge det rette
• Du har svært ved at udføre almindelige motoriske bevægelser
• Du har svært ved at få tøj af og på
• Du kommer til at gøre ting i uhensigtsmæssig rækkefølge
• Du har svært ved at dække bord, følge en opskrift eller arbejde ud fra en vejledning
• Du har problemer med at standse en bevægelse eller med at skifte fra én handling til en anden.
   

Gode råd

• Sørg for at forenkle omgivelserne så der er mindst muligt at tage fejl af
• Tal i korte sætninger og fokuser på budskabet
• Del handlinger op i trin-for-trin og brug evt. tegninger og fotos
• Indøv faste rutiner
• Læg ting frem i rette rækkefølge

Hvordan viser problemerne sig?

• Det er svært at finde de rigtige ord eller bytter rundt på dem
• Dit sprog føles intakt i dit hoved, men du har svært ved at få ordene ud
• Du får sagt noget andet end det, du mener
• Du kan kun udtrykke de samme få ord eks. bandeord
• Du taler ”sort”
• Det er svært at skrive, læse eller regne
• Du har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt
• Du har svært ved at følge instruktioner
• Din mimik er måske bevaret, du kan holde blikkontakt og smile og giver derved dine omgivelser en opfattelse af, at du forstår
• Du har svært ved at forstå abstrakt sprog, humor, ironi og billedsprog
• Du har svært ved at tolke andres mimik og kropssprog
• Du mangler mimik og kropssprog
• Din stemmeføring er monoton, og du taler for hurtigt/langsomt
• Du taler længe og gentager dig selv
   

Gode råd

• Tag dig god tid og hav tålmodighed
• Giv tilbagemeldinger på, om du forstår
• Brug kropssprog og mimik
• Brug alternative kommunikationsformer eks. tegning, fotos, enkle ord på skrift
• Søg vejledning hos en talepædagog/logopæd

Gode råd særligt til pårørende

• Brug korte sætninger og tal klart og tydeligt
• Vær konkret og undgå abstrakt sprog
• Tal én person ad gangen
• Giv én besked ad gangen og undgå hurtige og hyppige emneskift
• Udstrål god tid og tålmodighed som samtalepartner
• Bed om tilbagemeldinger på, om noget er forstået korrekt
• Undgå at tale for højt og at anvende forenklet ”børne”-sprog
• Brug alternative kommunikationsformer eks. tegning, fotos, enkle ord på skrift
•  

Hvordan viser problemerne sig?

• Du har svært ved at holde rede på tid, sted, oplysninger om egen person og omgivelser
• Du har problemer med at holde styr på dine lemmer og fornemme din krop, når synet ikke bruges
• Du ser kun den ene halvdel af din omverden

Gode råd

• Lær at dreje hovedet og orientere dig til alle sider som et fyrtårn
• Prøv at bruge andre sanser end den/de skadede
• Vær opmærksom på begge sider af kroppen
• Undgå farlige situationer eks. i køkkenet eller trafikken
• Bed om hjælp eller opsøg andre handlemønstre eller hjælpemidler
• Sørg for at ur og kalender er synligt og let tilgængeligt. Skriv oplysninger om person/sygdom ned

Hvordan viser problemerne sig?

• Du har svært ved at vurdere egen formåen, du overvurderer egne muligheder og ressourcer og negligerer vanskeligheder
• Du fremstår ubekymret og føler dig ikke syg
• Du oplever ikke den fremgang, der er
• Du fremstår selvoptaget og glemmer at tage hensyn til andre
• Du kommer til at overtræde normer for almindelig gængs opførsel
• Du optræder impulsiv og har svært ved at vente
• Du kan være udfordret i forhold til egen sikkerhed; du tror, du kan køre bil trods lammelser eller nedsat syn, du tror, du kan rejse dig fra kørestol trods nedsat stå- og gangfunktion, du forventer, du kan vende tilbage til dit arbejde med det sammen mm.

Gode råd

• Få støtte i omgivelserne ift at fastholde realiteter
• Tag imod tilbudt hjælp - også selvom det ikke føles nødvendigt
   

Gode råd særligt til pårørende

• Husk at ændringer i personligheden skyldes hjerneskaden. Det er ikke udtryk for ”ond vilje”
• Støt den ramte i at fastholde realiteter men undgå konflikt herom
• Det kan være nødvendigt at tage et øget ansvar for den ramtes sikkerhed eks. ift. bilkørsel og færden
• Pas på dig selv. Søg fysisk og psykisk aflastning i dine omgivelser og søg om nødvendigt professionel hjælp
   

Hvordan viser problemerne sig?

• Du har svært ved at holde rede på dato og klokkeslæt
• Dit ”indre ur” går forkert
• Tiden kan føles ekstra lang eller kort
• Din evne til timing er nedsat – du trækker eks. i overtøjet længe før tid
• Du kan have svært ved at holde rede på spisetider og aftaler
• Du bliver nervøs for ikke at blive færdig til tiden
• Du opsluges let og glemmer tiden
   

Gode råd

• Sørg for at ur og kalender er synligt og let tilgængeligt
• Brug faste tider, skriv dem ned og overhold dem
• Brug hjælpemidler eks. minutur eller mobilens alarmfunktion
• Aftal opringning fra pårørende eller hvis du skal huske en vigtig aftale

Hvordan viser problemerne sig?

• Du har svært ved at vurdere egen formåen, du overvurderer egne muligheder og ressourcer og negligerer vanskeligheder
• Du fremstår euforisk
• Du fremstår ligeglad, apatisk eller følelsesmæssigt affladet
• Du fremstår depressiv, trist eller opgivende
• Du har ukontrollerbare gråd- eller latterudbrud
• Du kommer til at sige ting, der af andre opleves stødende eller socialt uacceptable
• Du har svært ved at sætte dig i andres situation
• Du oplever et ændret temperament, en tendens til at blive hurtigt vred og frustreret
• Du bliver ligeglad med dig selv og situationen
• Du mangler selvtillid og en følelse af selvværd.
   

Gode råd

• Få støtte i omgivelserne ift at fastholde realiteter
• Tal med en læge om evt. medicinsk hjælp til gråd, ændret humør mm
• Søg afledning ved den pludselige gråd. Husk at trist, sørgende gråd kan være en naturlig krisereaktion, der skal have plads og luft
• Tal med andre om tristhed eller ændret humør
• Søg strategier til at dæmpe hidsighed
   

Gode råd særligt til pårørende

• Husk at ændringer i personligheden skyldes hjerneskaden. Det er ikke udtryk for ”ond vilje”
• Pludselig gråd er ikke altid et udtryk for, at den ramte er ked af det
• Støt den ramte i at fastholde realiteter men undgå konflikt herom
• Prøv at være følelsesmæssigt neutral
• Lyt til den ramte. Den ramte har brug for anerkendelse, og at fremskridt bemærkes
• Pas på dig selv. Søg fysisk og psykisk aflastning i dine omgivelser og søg om nødvendigt professionel hjælp.
   

Hvordan viser problemerne sig?

• Du oplever manglende seksuel lyst
  Du oplever øget seksuel drift og mangler hæmninger
   

Gode råd

• Hold ikke problemer og bekymringer skjult. Vær åben og søg evt. professionel hjælp
• Vær opmærksom på risikoadfærd i forhold til omgivelser og andre mennesker

Besøg Hjerneskadeforeningens hjemmeside

Konsekvenser af en hjerneskade – når livet forandrer sig (hjerneskadet.dk)