Hjernetræthed som følge af skade på eller påvirkning af hjernen

Hjernen er et meget energikrævende organ. Efter en hjerneskade bliver den nemmere overanstrengt og skal bruge mere energi end den raske hjerne til at sende og modtage signaler.

Mange oplever, at hjernetrætheden kommer, når man overstimuleres af mange sanseindtryk. Det kan være under socialt samvær, på indkøbsturen eller efter en dag med flere små gøremål. Hjernetrætheden udløses ofte uforudsigeligt og af langt mindre anstrengelse, end man er vant til. Hjernetræthed varer ofte længere end normal træthed/søvnighed og forsvinder ikke efter hvil eller en god nats søvn.

Det kan være svært for omgivelserne at forstå hjernetrætheden. Ofte tror andre, at den ramte blot har brug for at hvile, eller at den ramte blot skal tage sig sammen, men hjernetræthed har intet med mangel på søvn eller viljestyrke at gøre. Hjernetræthed er en følgevirkning efter hjerneskade på lige fod med andre symptomer.

Hvis man forestiller sig hjernen som et batteri, kan den raske hjerne lades op til 100% efter en god nats søvn. En skadet hjerne kan ikke længere lades fuldt op, og den mindre mængde af energi, skal man lære at forvalte i dagligdagen. Batteriet løber også hurtigere tør, og der er ikke altid nogen indikator på, hvornår batteriet er lavt.

Hjernetræthed er en type af overvældende træthed og udmattelse, der er anderledes end dén, raske mennesker oplever, når de er søvnige. Den kan opstå pludseligt og gør det umuligt at færdiggøre det, man var i gang med. Aktiviteter, der før kunne gøres med rutine, kræver nu mere energi.

Der kan være lang restitutionstid, og det kan tage tid at blive frisk igen, hvis man først overanstrenges.

Den ramte kan opleve søvnproblemer og følelsen af aldrig at være udhvilet.

Den ramte kan opleve nedsat initiativ og at være mere træg og langsommelig i tanke og handling.

Den ramte kan opleve opmærksomheds- og koncentrationsbesvær. Det kan være specielt vanskeligt at bevare overblikket og udføre flere aktiviteter på én gang.

Den ramte kan opleve ændrede følelser; en øget sårbarhed, en tendens til at blive trist og ked af det eller et øget stressniveau med irritation og ”kort lunte”.

Den ramte kan opleve, at andre symptomer bliver tydeligere eks. besvær med at finde ordene eller besvær med at bruge arm og ben.

De fleste oplever, at trætheden bedres over tid, men det er en god idé at indstille sig på, at trætheden kan vedblive i et eller andet omfang, og at man må lære at mestre sin energi på en ny måde i hverdagen.

Trætheden vil føles mindre slem, når du lærer den at kende, lærer at håndtere den og måske endda opnår en kontrol over den.

Hjernen arbejder med alle de informationer og indtryk omverdenen giver, og hos den sårbare hjerne kræver det mere energi end normalt. Det kan være svært at vænne sig til en ny hverdag, hvor du kan holde til mindre, end du plejer.

Det er afgørende, at du som ramt lærer dine træthedstegn at kende og indretter din hverdag efter dem.

Nedenfor uddybes Hjerneskadeforeningens råd til til at træne og beskytte din hjerne ud fra Energiforvaltningens 4 P’er udarbejdet med inspiration fra bl.a. Annemarie Hilkjær, Neuropsykolog ved Center for Hjerneskade.

Struktur er vigtigt, når man har en sårbar hjerne, hvor det kan være svært at bevare overblikket. For at kunne gennemføre dagen med de opgaver, du vil lave, og de pauser, som du har brug for, skal du lave en god planlægning. Inddrag gerne familien, brug en kalender og tilstræb faste rutiner. Det kan hjælpe med et dags- eller ugeprogram, hvor du nedskriver, hvad du laver hvornår og indlægger pauser.

Ignorer ikke trætheden da det kan forværre den. Tag trætheden alvorligt og reager på den. Lær signalerne at kende så du ved, hvornår trætheden er på vej og undgår, at batteriet løber tør.

Socialt samvær kan være anstrengende for hjernen, da det typisk er forbundet med mange indtryk og krav til dig som person. Det er en god ide at hvile sig før socialt samvær og sørg for at planlægge længden heraf. Samvær med børn kan være ekstra krævende. Sørg for at planlægge det, så der er mulighed for, at du kan aflastes.

Identificer hvad der giver dig energi, og hvad der dræner dig. Find ud af hvad der er vigtigt for dig, så du kan gøre plads til det i din hverdag og prioriter at gøre noget godt for dig selv, at være fysisk aktiv og at få godt med søvn.

Det kan være frustrerende ikke at kunne fungere på samme måde som tidligere. Gå langsomt frem og planlæg en arbejdsfordeling med dine nærmeste, så du ikke bliver overrumplet. Prøv dig gradvist frem med hvilke opgaver du kan lave i hjemmet. Sørg for kun at gå i gang med én opgave ad gangen og løs den i roligt tempo. Går du på arbejde bør du her ligeledes gå langsomt frem og starte i et passende antal timer og dage.

Vær på forkant med trætheden ved at indlægge pauser. En hjernepause er en pause, hvor du begrænser sanseindtryk til hjernen. En hjernepause er ikke nødvendigvis en lur på sofaen men kan være en gåtur i naturen eller andet, der virker afslappende for dig. Fælles for pauserne skal dog være, at du ikke udsættes for mange lyd- og lysindtryk. Derfor er aktivitet foran en skærm sjældent givtigt. Nogen har gavn af afspænding og mindfulness for at lære at slappe af og slippe tankemylder.

Planlæg hjernepauser i løbet af dagen og tag en ekstra pause, hvis du har brug for det.

Find ud af; Hvad er en god pause for mig? Hvor tit har jeg brug for en pause? Hvor lange skal pauserne være?

Eksempler på hjernepauser:

• Powernap/kort lur  hvor du udelukker alle udefrakommende stimuli.
• Vågent hvil  hvor du slapper af i liggende eller siddende, fokuserer på dit åndedræt, anvender mindfulnessøvelser eller lytter til rolig, afslappende musik.
• Aktiv pause  hvor du eks. går en rolig tur i naturen eller i din have.
• Fast pause  hvor du eks. holder 5 min. pause hver time.
• Sovende hvil  hvor du lægger dig til at sove. Undgå at sove et længere stræk efter kl. 15 af hensyn til din døgnrytme.

Sørg generelt for en god søvnrutine. Stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag. Sov i et mørkt og køligt lokale og benyt kun sengen til søvn og sex.

Det tager tid at lære nye vaner, og det kan tage lang tid, før du kan klare det samme som før. Vær tålmodig og tilgiv dig selv de dage, hvor noget ikke lykkes. Tag ved lære og brug dine erfaringer næste gang.

Skru ned for forventninger og krav til dig selv. Man kommer sig bedst ved at gå langsomt frem og ikke presse sig selv for meget. Der kan være forventninger fra din omgangskreds eller arbejdsgiver, som er svære at opfylde. Her er det vigtigt, at du er realistisk og åben omkring, hvad du magter. Oplys dine nærmeste om trætheden og søg hjælp og forståelse.

Besøg Hjerneskadeforeningens hjemmeside

Træthed er en almindelig følge efter en hjerneskade (hjerneskadet.dk)

Hør Center for Hjerneskades oplæg om Hjernetræthed

Hjerneskadetræthed - YouTube