Øvelse til stimulering af kredsløbet
Dit knæ vil normalvis være hævet efter din operation, og i den første tid efter operationen vil dit kredsløb ikke blive stimuleret så meget som det plejer. Derfor er det vigtigt, at du laver følgende øvelse mange gange om dagen i de første dage efter operationen.
Lig med benet hævet på en pude - knæet skal være strakt. Vip op og ned med foden.
Øvelsen udføres 4 gange dagligt med 20 gentagelser.
Det er almindeligt, at du kan have svært ved at strække knæet både før og efter din operation. Det er vigtigt at genvinde evnen til at strække knæet, for at du for eksempel kan komme til at gå normalt igen. Du bør undgå at lægge en pude under dit knæ, så det ligger bøjet, når du hviler dig. Herved vil knæet blive sværere og sværere at strække ud. For at du hurtigt genvinder evnen til at strække knæet, bør du lave følgende øvelser:
Øvelse 1
Sid med benet strakt på et fast underlag. Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned imod underlaget. Hold strækket i 5 sek.
Hvis ikke du kan strække knæet ud med hjælp fra lårmusklen alene, så lig evt. et pres på låret med hænderne. Spænd dernæst lårmusklen - slip presset med hænderne og hold strækningen i 5 sek.
Uanset hvilken af øvelserne du laver, skal du udføre øvelsen i 2 sæt af 10 gentagelser
Øvelse 2
Lig på ryggen eller sid med strakte ben. Drej benet lidt udad. Spænd lårmusklen og hold spændingen i 5 sekunder. Vær særligt opmærksom på at spænde den inderste del af lårmusklen.
Udfør øvelsen i 2 sæt af 5-10 gentagelser.
Øvelse 3
Sid på kanten af en stol med foden på gulvet. Bevæg foden frem og tilbage langs gulvet, så du strækker og bøjer knæet. Lig evt. noget under foden så den glider uhindret. Du må bøje knæet så meget du kan.
Udfør øvelsen med 20 gentagelser 3-4 gange om dagen
Øvelse 4
Sid med strakte ben. Bøj og stræk det opererede knæ. Brug evt hænderne til hjælp.
Udfør øvelsen med 20 gentagelser 3-4 gange om dagen
Øvelse 5
Lig på siden med opererede ben øverst. Nederste ben er lidt bøjet.
Spænd lårmusklen og løft øverste ben strakt opad og bagud, sænk det langsomt igen. Benets retning skal være i lige forlængelse af kroppen og storetåen skal pege fremad.
Hvis ikke du kan udføre øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen stående
Uanset hvilken af øvelserne du laver, skal du udføre øvelsen i 2 sæt af 5-10 gentagelser.
Øvelse 6
Lig på maven. Spænd lårmusklen og løft benet fra underlaget. Knæet skal være strakt.
Udfør øvelsen i 2 sæt af 5-10 gentagelser.