Information og øvelser ved behandling med hængselsbandage til knæ anlagt i skadestuen - DonJoy
Gå direkte til
Information og øvelser ved behandling med hængselsbandage til knæ anlagt i skadestuen - DonJoy
Hængselsbandagen skal stabilisere og støtte dit knæ.
Vær opmærksom på
Så knæet er låst, benet er strakt
Så knæet kan bøje inden for en begrænset bevægelighed
Så der er fri bevægelighed i dit knæ
Du vil under indlæggelsen få tilrettet bandagen så den passer til dit ben samt indstillet i de grader den skal ift. din behandling.
Men du skal være obmærksom på om du må:
Tage bandagen af under bad
Tage bandagen af om natten
Støtte på benet
Skyggestøtte på benet
Ikke støtte på benet
Hvis du i forbindelse med bad må tage bandagen af, skal du sidde ned, evt. på en badebænk eller skammel, og holde dit ben i ro under hele seancen. Hvis din bandage er låst i 0 grader er det vigtigt at du ligeledes holder dit knæ strakt.
Ved nogle behandlinger må bandagen slet ikke tages af. Dette vil du blive informeret om.
Hvis bandagen glider ned, kan du løsne den og trække den op og stramme velcroen igen.
Når du hviler dig, er det en god ide, at du placerer benet højt og bevæger foden, for at undgå hævelse. Det er vigtigt at bandagen ikke laver trykmærker på din hud.
Bandagen kan påvirke hævelsen ved knæet og det kan i nogle tilfælde være en fordel at have komprimerende støttebind på ved knæet under bandagen. Dette skal af om natten.
Bevæg fodled og hofte så ofte som du kan
Sådan gør du
Sådan tager du bandagen af:
Hvis bandagen må tages af, løsnes velcrobåndene foran. Undlad at adskille skinnen og polstringen.
Sådan tager du bandagen på:
Når bandagen skal på igen, er det vigtigt at hængslerne er ud for knæets midte.
Den røde knap skal flugte med toppen af knæskallen.
De to metalskinner skal være placeret på siderne af dit ben, så de flugter dit lår og dit underben som syningerne i et par bukser.
Spænd de to bånd tættest på knæet først. Derefter de andre.
Vær opmærksom på, at velcrobåndene er stramme hele vejen rundt.
Øvelser
Når du har benet i bandage sker der et tab af benets muskelmasse. For at mindske dette tab, skal du lave nedenstående øvelser 2-4 gange dagligt. Alle øvelser gentages 10-15 gange i træk.
Bøj og stræk fodleddet.
Øvelsen er også god til raske side.
Pres knæhasen mod underlaget således at lårmusklen spændes. Hold spændingen i 5-10 sek så kraftigt du kan uden smerter. Og slip langsomt igen.
Stå ved en stol med det raske ben ind mod stolen.
Hold ryggen ret under hele øvelsen. Spænd balden og pres det skadede ben bagud, så hoften strækkes. Hold knæet strakt under hele øvelsen.
Stå på det raske ben og hold gerne ved noget for kunne holde balancen. Det skadede ben med bandage på føres ud til siden og lidt bagud i en langsom bevægelse. Spænd i balden. Hofter og overkrop skal gerne forblive lige og ikke dreje med.
Hvis bandagen er indstillet så du kan bøje i knæet, skal du øve at bøje dit knæ. Bøj så langt som bandagen tilllader eller til smertegrænsen.
Hold knæet bøjet i 5-10 sekunder før du strækker knæet igen.
Videre forløb
Behold skinnen på til du har været til kontrol i Klinikken
Mere information
Har du spørgsmål i forbindelse med din behandling på Skadestuen, kontakt da Skadestuen.
Har du spørgsmål eller behov for at låne hjælpemidler, kan du kontakte fysioterapeuterne.
Du finder kontaktoplysninger på både Skadestuen og fysioterapeuterne nederst i denne vejledning.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.