Følgende træningsprogram indeholder 5 relevante øvelser på basisniveau som du kan gå i gang med at træne derhjemme.
Vi anbefaler, at du konsulterer en fysioterapeut for at få yderligere information om, hvordan du bedst håndterer din skade og for at opnå den bedste effekt af din træningsindsats.
Når du har en slidt menisk er det afgørende, at dine led belastes i et neutralt mønster – dvs. at hofte, knæ og fod bevæges i samme lodrette linje. Derfor skal dit fokus være på dette i al aktivitet – også når du gennemfører øvelserne.
Start med at gentage hver øvelse 10 gange. Efterhånden kan du øge antallet, så du til sidst laver øvelsen i 2-3 serier med 10-15 gentagelser.
Men husk – det er vigtigere, at du udfører en øvelse korrekt, end at du gentager den mange gange!