Information fra ergoterapeuten til dig der har fået hofteprotese - 110 graders fleksionsbegrænsning
Gå direkte til
Information fra ergoterapeuten til dig der har fået hofteprotese - 110 graders fleksionsbegrænsning
Vær opmærksom på
I de første __________________ efter din operation vil der være behov for, at du passer på din hofte, da der er en risiko for, at den kan gå af led. Du vil nedenfor kunne orientere dig om, hvilke bevægelser du skal undgå.
Du må IKKE bøje mere end 110 grader i hoften.
Du må IKKE lægge benene over kors eller krydse dem.
Du må IKKE dreje knæet eller foden indad.
For at overholde bevægerestriktionerne anbefales det, at du sidder i en passende siddehøjde, som er din underbenslængde + 5-10 cm.
For dig anbefales en siddehøjde på (eksklusiv skråpude): _______ cm.
Skråpude: Når du sidder på en stol, anbefales brug af skråpude, så sædet bliver højere bagtil.
Toiletforhøjer og badebænk: Indstilles efter din anbefalede siddehøjde og bør desuden være skråtstillet, dvs. de bagerste ben skal være to huller højere end de forreste.
Sengehøjden bør som minimum være den samme som din anbefalede siddehøjde (målt når du sidder på madrassen).
Stoleforhøjere og sengeklodser: Der er mulighed for at låne forhøjere til stole og/eller seng ved behov.
Da du skal undgå at bøje til mere end 110 grader i hoften, vil der være aktiviteter under knæhøjde som du ikke kan udføre uden et hjælpemiddel, eksempelvis at tage strømper og benklæder af og på.
Med nedenfor viste hjælpemidler vil du selvstændigt kunne udføre daglige aktiviteter, samtidig med at bevægerestriktionerne overholdes.
Skohorn: Anvendes til at tage sko på og kan krænge en strømpe af.
Gribetang: Anvendes til påklædning og kan opsamle lettere genstande. Se hvordan gribetangen bruges under sektionen ”Sådan gør du”.
Strømpepåtager: (2 forskellige slags):
Anvendes til at tage strømper på. Se hvordan strømpepåtageren bruges under sektionen ”Sådan gør du”.
Sådan gør du
Hold håndklædet med den ene hånd og grib om håndklædet med gribetangen.
Håndklædet kan også med denne metode føres ind mellem tæerne.
1. Start med opereret ben. Først samles buksebenet, derefter anvendes gribetangen til at holde om stoffet. For at undgå at vride i overkroppen bør du anvende gribetangen i højre hånd, når højre ben påklædes, og venstre hånd når venstre ben påklædes.
2. Slip grebet med venstre hånd, så du kun har fat med gribetangen omkring buksen. Stræk det ben du skal påklæde og før gribetangen ned til foden, hvorefter foden føres igennem buksebenet.
3. Derefter griber du om bukselinningen med gribetangen og trækker buksen op mod låret. Når buksen er trukket op til knæhøjde, må modsatte hånd hjælpe med at trække buksen op. Når det andet bukseben skal på, samler du igen buksebenet og gentager ovenstående procedure.
1. Strømpepåtageren bøjes, hvorefter strømpen krænges udover. Det er vigtigt, at strømpepåtageren når helt ud til spidsen af strømpen, og strømpens hæl sidder på undersiden af strømpepåtageren. Resten af strømpen sidder nu i den fordybning, der er i kanten.
2. Strømpepåtageren svinges ned foran den fod, hvor strømpen skal på. Med strakt ben og strakt ankel føres foden ind i strømpepåtageren og arbejdes ud til spidsen af strømpepåtageren ved at vippe med tæerne, samtidig med at du trækker i snoren.
3. Når strømpepåtageren er trukket op forbi hælen, kan du med fordel bøje anklen og herefter trække strømpepåtageren op og ud af strømpen.
Skal du være passager i bil i perioden, hvor du har bevægerestriktioner, vil vi anbefale følgende metode til at komme ind og ud af bilen:
1. Sædet skal være skubbet helt tilbage og ryglænet skal indstilles, så det skråner bagud. Placer skråpuden på sædet. Læg eventuelt en plastikpose på skråpuden, så du bedre kan dreje dig ind i bilen (husk at fjerne posen inden kørsel).
2. Stå med ryggen til døråbningen. Tag fat i dørstolpen eller lofthåndtaget. Stræk det opererede ben frem, og sæt dig ind på kanten af sædet.
3. Læn dig tilbage, og vær opmærksom på at overholde bevægerestriktionerne, når du drejer dig ind i bilen.
4. Indstil sædet, så du sidder let bagud lænet.
Når du skal ud af bilen gentages rækkefølgen fra indstigningen,
blot modsat.
Mere information
Det kan være en hjælp at flytte lidt rundt på tingene i køkkenet/hjemmet. Er der nogle redskaber som f.eks. skåle, gryder, tallerkner du ofte bruger, bør de stå i en højde, så du let kan nå dem.
De første uger må du forvente både fysisk og psykisk træthed. Find en balance i de daglige aktiviteter.
Brug fodtøj med stødabsorberende hæle som sidder godt fast på foden. Undgå træsko, tynde sandaler og høje hæle.
Løstsiddende tøj er mere behageligt og lettere at få på.
Har du spørgsmål vedrørende dine bevægerestriktioner i forbindelse med operationen eller behov for yderligere vejledning i forhold til brugen af de små hjælpemidler, er du velkommen til at kontakte ergoterapeuten. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.
Har du andre spørgsmål i forbindelse med din operation, eller oplever du en forværring, skal du kontakte din egen læge eller den sengeafdeling, hvor du var indlagt.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.