Overrevet akillessene: Genoptræning efter 2-5 uger
Gå direkte til
Overrevet akillessene: Genoptræning efter 2-5 uger
Vær opmærksom på
Efter en overrivning af akillessenen er det vigtigt:
At senen ikke springer igen
At senen ikke bliver unødigt forlænget
For at mindske risikoen for dette, må akillessenen ikke udsættes for stor udspænding, for tidligt. Senen udspændes når forfoden bøjes opad (se billede).
Du skal tage foden ud af støvlen og lave øvelser 3-5 gange dagligt
Øvelserne virker på senen, så de stimulerer til senens heling. Alle øvelserne skal udføres uden det strammer, stikker eller giver ubehag eller smerte i akillessenen.
De skal udføres langsomt og kontrolleret. Der skal være ro omkring dig under øvelserne.
Det er normalt at den skadede ankel er lidt mere hævet, og evt. lidt varmere end raske side. Den må ikke blive mere hævet og varm. Det er et tegn på at du overbelaster senen.
Du skal fortsætte med basis øvelserne for hofte og knæ, og nu tilføje følgende øvelser
Du skal begynde at støtte delvist på støvlen, måske skal støvlen strammes ekstra når du går
Du må tage støvlen af under bad, du skal sidde ned
Du skal fjerne en kile om 1 uge, så der er to kiler tilbage
Se mere i det samlede overblik, i den vejledning der dækker 0-8 uger.
Når du går på trapper skal du:
gå opad med det raske ben først
gå nedad med det skadede ben først
Støt dig samtidig til krykkerne og evt. gelænder.
Øvelser
I siddende stilling kan du støtte dine hænder på knæene. Pres nu forfoden ned i støvlen uden der sker bevægelse i foden, og uden tæerne krummes. Start blidt, og øg presset med tiden.
2 x 10 gentagelser
Spænd i 3 sekunder pause i 3 sekunder.
Hold 15-30 sekunders pause før du tager 10 gentagelser mere.
Tag støvlen af. Sæt dig så hele benet er understøttet af seng, sofa eller lignende. Stræk/pres foden langsomt og med fuld kontrol nedad, så du spænder din lægmuskel, og slip langsomt spændingen igen. Start blidt og med lidt bevægelse og øg gradvist over de næste uger. Kan også udføres liggende.
25 gentagelser
Spænd på 3 sekunder, hold i 3 sekunder og slap af på 3 sekunder
I samme position som øvelse 2, skal du udføre en lille bevægelse med foden langsomt fra side til side, mens du stadigvæk ikke bevæger forfoden opad.
2 x 10 gentagelser
Tag 4 sekunder om at bevæge fra den ene til den anden side. Hold foden i hver side i 2 sekunder.
Hold knæet stille under øvelsen, så det ikke drejer med
Tag en pause efter 10 gentagelser på 30-60 sekunder.
Tag støvlen på igen efter øvelserne er udført.
Øvelse 2: Bevæg forfoden nedad
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Øvelse 3: Bevæg foden fra side til side
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Mere information
Der udarbejdes genoptræningsplan, en henvisning til træning ved kommunal fysioterapeut, med opstart ca. 8 uger efter behandlingsstart. Den sendes som henvisning til din hjemkommune. Der vil blive sendt en kopi til dig og din egen læge.
Se andre vejledninger om genoptræning på følgende links:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.