Din akillessene er revet over (akillesseneruptur), og derfor er din fod i støvle med 3 kiler under hælen så foden holdes i spidsfod. Akillessenen aflastes, når din fod holdes i spidsfod.
Overrivningen sker typisk ved sportsudøvelse med kraftigt afsæt, såsom padeltennis, fodbold og badminton. Man mærker typisk et kraftigt smæld i læggen, hvorefter man ikke er i stand til at gå normalt, eller stå på tæer.
Senen kan behandles med eller uden operation. Senen trækkes ikke op i læggen/knæhasen som nogen tror. Derfor er det muligt at få senen til at hele uden operation.
Forskning viser, at behandling uden operation generelt er lige så effektiv som med operation. Der er lidt højere risiko for at senen springer igen uden operation, til gengæld undgår man de risici der er ved operation som infektion, nerveskade og arvævsproblemer.
På Aarhus Universitetshospital behandler vi som udgangspunkt akutte ukomplicerede akillessenerupturer uden operation.
Senevæv er meget langsomt helende efter skader. For at opnå optimal heling skal senen beskyttes af en støvlebandage, i 8 uger, og samtidigt udsættes for helt specifikke øvelser/træning, der sigter mod at senen heler så optimalt som muligt.
Det er meget vigtigt at du følger vores retningslinjer nøje, så du får et godt resultat. Se 'Sådan ser forløbet ud' og 'Øvelser'.
Vær opmærksom på
Foden er fikseret i en støvle, og det giver risiko for yderligere hævelse. Det kan give smerter i benet, dårligere heling af akillessenen og risiko for en blodprop i benet. For at forebygge dette skal du:
Sørge for at hvile med benet hævet over hjertehøjde mange gange i løbet af dagen, især i de første 2 uger
Bevæge dine tæer og lave cykeløvelser med knæ og hofte mindst 1 gang i timen
Løsne stropperne, hvis støvlen føles for stram.
Hvis du oplever pludselig forværret smerte i læggen eller knæhasen, der ikke falder til ro, eller at benet hæver, op over støvleniveau, skal du kontakte skadestuen eller Akut Dagklinik.
Du bør være sygemeldt de første 3 uger, uanset hvilken type arbejde du har. Det er fordi, du skal have foden hævet over hjertehøjde en stor del af tiden, og fordi det er meget vigtigt, at du ikke støtter på foden de første 2 uger i behandlingsperioden.
Det er også vigtigt for dit forløb, at du får sat dig godt ind i behandlingsforløbet, og at du får lavet øvelser. Har du tungt arbejde, eller arbejde hvor du går eller står meget, bør du være sygemeldt i længere tid.
Sådan ser forløbet ud
Din fod er i en støvle med 3 kiler i, så foden holdes i spidsfod
Du må ikke støtte på foden
Du må ikke tage støvlen af – heller ikke om natten, eller når du går i bad
Du skal have hjælpemidler så du kan klare dig uden at støtte på støvlen, såsom krykker, gangstativ, toiletforhøjer eller lignende. Ring til fysioterapeuterne, hvis du har brug en vurdering af dette
Du skal udføre øvelser 3-5 gange dagligt, se afsnittet om 'øvelser' nedenfor
Du skal ses af en fysioterapeut til en 2-ugers kontrol hvor vi undersøger senens heling, ved at udføre nogle tests og mærke på den.
Du må støtte delvist på støvlen
Du må, efter 2 uger, begynde at støtte delvist på støvlen inden for smertegrænsen, hvis vi vurderer at senen er klar til det. Hvis den ikke er klar, skal du vente en uge. Du skal stadigvæk bruge krykker, da du ikke må lægge hele din vægt på støvlen.
Stram gerne stropperne når du støtter på støvlen, så du ikke glider frem i støvlen. Løsn stropperne igen når du slapper af.
Du må tage støvlen af ved bad og øvelser
Du skal have støvlen på døgnet rundt. Den må kun tages af når du laver øvelser og under bad, hvis du kan følge vores anvisninger. Under bad skal du sidde ned.
Det er meget vigtigt, at du aldrig støtter på foden uden at du har støvlen på.
Du skal ikke gå eller gangtræne for træningens skyld, da for megen gang er belastende for akillessenen. Øvelserne er udformet, så det stimulerer senens heling.
Du skal nu selv tage 1 kile ud af støvlen
Du må endnu ikke træde med fuld vægt på støvlen
Det er stadigvæk meget vigtigt at du ikke går, uden du har støvlen på
Vær opmærksom på, at kilerne sidder godt sammen med dobbeltklæbende tape.
I nogle tilfælde skal du ses til kontrol ved fysioterapeut
Der skal tages 1 kile ud af støvlen så der er 1 kile tilbage
Du må opstarte fuld støtte på støvlen. Øg det gradvist, stille og roligt. Det må ikke give ubehag, eller blive ømt og hævet i din akillessene.
Du skal gå så lidt som muligt, kun for at bevæge dig rundt, så din dagligdag fungerer.
Du må cykle på motionscykel/hometrainer med støvlen på. Træd med hæl på pedalen. Højest 10-20 minutter.
Du skal stadigvæk have støvlen på hver gang du går, også hvis du er oppe om natten.
Gå så lidt som muligt, kun for at bevæge dig rundt så dagligdagen fungerer
OBS: Du skal nu lave starte med balanceøvelsen
Du skal ses til en afsluttende kontrol ved en fysioterapeut
Tag krykkerne med til denne kontrol, da det er normalt at halte i starten når støvlen er taget af. Vi anbefaler at bruge krykkerne så længe du halter.
Du får undersøgt senens heling ved forskellige tests og bevægelser af foden.
Du får fjernet støvlen og skal medbringe 2 sko med støtte omkring hælen, gerne løbesko. Skoene skal være højere under hælen end under forfoden.
Du skal bruge sko både inde og ude
Du skal medbringe 2 stk. hælkiler, en til hver sko. Hælkilerne skal være 10 mm. høje og gerne være lavet af kork så de holder højden når du træder på dem. De kan købes i skoforretninger og på nettet. Du skal anvende hælkiler i begge sko i 3 måneder, både inde og ude, og dermed undgå at gå i stømper/bare tæer.
Du skal opstarte genoptræning i din hjemkommune (genoptræningsplan). Du får en kopi i af denne tilsendt.
Du må ikke gå for meget de næste 2 måneder. Du skal have fokus på at lave daglige øvelser 3 gange dagligt, og træne senen/benene hårdere 2-3 gange ugentligt, gerne i træningscenter. Se anbefaling til træning her: www.akilles-traening-efter-8-uger-ov.auh.dk
I løbet af de næste 3-4 uger anbefaler vi, at du bruger støvlen i særlige situationer, hvor senen risikerer at blive sat på stræk. Det kan for eksempel være, hvis du går på ujævnt underlag. Der er størst risiko for at sprænge senen igen de første 2 måneder. Du skal derfor undgå alle pludselige kraftige belastninger og udstrækninger af senen.
Hvis din fod har tendens til at hæve, anbefaler vi, at du anvender compressionsstrømpe eller flystrømpe, i de timer du er vågen.
For at få den bedste funktion i benet igen, er det meget vigtigt at du genoptræner.
Øvelser
Basisøvelser skal laves fra behandlingsstart
15-20 gentagelser, gerne 1 gang i timen
Lig på ryggen
Bøj og stræk i knæleddet som om du cykler
15 gentagelser, gerne 1 gang i timen
Klem dine tæer nedad, og før dem efterfølgende opad
Sørg for at remmen er godt spændt, så du IKKE bevæger hele foden opad
2 x 10 gentagelser, 3-5 gange dagligt
Stræk dit knæ så du spænder godt i lårmusklen
Hold spændingen i 3-5 sekunder, og sænk langsomt igen
2 x 10 gentagelser, 3-5 gange dagligt
Lig på siden med den nederste ben bøjet
Det øverste ben skal være strakt, og sigt mod at hælen skal højest mod loftet
Løft dit ben op og ned, hvor du ligger lige med hofterne, så din hofte ikke tilter bagud
2 x 5-10 gentagelser, 3-5 gange dagligt
Lig på maven
Spænd i ballemusklerne og før benet lidt op mod loftet
Undgå at svaje i din lænd, ved at spænde dine mavemuskler
Løft kun så højt du kan uden at bevæge i lænden
Der udarbejdes genoptræningsplan til træning ved kommunal fysioterapeut, til opstart efter dit forløb afsluttes på hospitalet. Denne sendes som henvisning til din hjemkommune. Der vil blive sendt en kopi til dig og din egen læge.
Mere information
Har du spørgsmål i forbindelse med din behandling på Skadestuen, kontakt da Skadestuen.
Har du spørgsmål eller behov for at låne hjælpemidler, kan du kontakte fysioterapeuterne.
Du finder kontaktoplysninger på både Skadestuen og fysioterapeuterne nederst i denne vejledning.
Se vejledning der gælder efter støvlen er taget af, på følgende link:
Palle Juul-Jensens Boulevard 161 Indgang J3 8200 Aarhus N
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1431448
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.