I forbindelse med din indlæggelse vil du blive tilset af en fysioterapeut både før og efter operationen. Du vil blive vejledt i vejrtrækningsøvelser og fysisk træning. I forbindelse med din udskrivelse vurderes behovet for videre genoptræning.
Vær opmærksom på
Du bør ikke løfte til mere end smertegrænsen de første 6 uger efter operationen.
Du skal livslangt sove med hovedgærdet hævet min. 30 grader.
Du skal vente en time med at ligge efter at du har spist eller drukket
Du må gerne udføre øvelser fladtliggende, hvis du ikke får gener af det
I de første uger efter operationen bør du dog kun blive forpustet til "snakkegrænsen". Det betyder, at du ikke bør blive mere forpustet, end du kan føre en samtale under træningen. Det er ligeledes vigtigt, at du respekterer signaler fra kroppen, såsom smerter og utilpashed.
Det er vigtigt at være fysisk aktiv. Herved bliver du bedre til at udholde åndenød uden at den udløser angst og du styrker samtidigt musklerne, så du bliver mindre forpustet ved de daglige aktiviteter.
Daglige øvelser for arme, skuldre og brystkassen gør det desuden lettere at hoste slim op. (se f.eks. øvelserne under sektionen 'Øvelser').
Efter din operation skal du forvente en genoptræningsperiode på 3-5 måneder hvor du fortsat kan være træt og forpustet.
Bevæge dig langsommere eller finde en god hvilestilling (se nedenfor).
Lave "pustelyd", – dvs. trække vejret roligt ind gennem næsen og derefter puste luften roligt ud med spidsede læber.
Bruge PEP-fløjten efterfulgt af host eller stød. Du støder ved, at du udfører en kraftig, lang udånding - som at ånde kraftigt på en rude, så den dugger. Det er mindre anstrengende end at hoste og er også medvirkende til at løsne slim.
Forsøge at stoppe hosteanfaldet ved at holde vejret et par sekunder og derefter puste langsomt ud med spidsede læber. Gentag dette til du får kontrol over vejrtrækningen.
Oplever du meget tør hoste (krillerhoste) kan du drikke lidt vand eller lignende (gerne varmt eller med brus), da det "smører" halsen. Tør hoste kan også betyde, at der er noget slim, der skal hostes op.
Hvilestillinger
Hvilestillinger gør det lettere for dig at trække vejret igennem. Ligeledes hjælper de dig med at få kontrol over vejrtrækningen, når du har åndenød.
Øvelser
For at forebygge lungekomplikationer, herunder lungebetændelse, er det vigtigt, at du udfører vejrtrækningsøvelser og tidligt kommer ud af sengen.
Du skal bruge din PEP-fløjte hver 2. vågne time under indlæggelsen. Du skal bruge fløjten i 3 runder af 10-15 pust, efterfulgt af host eller stød. Hvis du fortsat har slim, kan du fortsætte med at bruge fløjten efter udskrivelse.
Under indlæggelsen og efter udskrivelsen er det vigtigt, at du gradvist øger dit aktivitetsniveau. Efter operationen er det vigtigt, at du tidligt kommer ud af sengen. F.eks. kommer op at sidde i stol samt begynder at gå kortere ture. Dette vil i starten foregå sammen med fysioterapeuten eller plejepersonalet.
Start med at gå kortere ture og stil så gradvist højere krav til dig selv f.eks. ved at gå længere og øge tempoet. Trappegang og kondicykling er også god træning.
Under indlæggelsen og efter udskrivelsen kan du med fordel lave nedenstående øvelser. Øvelserne er med til at bedre vejrtrækningen, øge brystkassens bevægelighed, smidiggøre omkring operationsarret samt mindske evt. gener fra skuldrene.
Øvelserne skal udføres 10 gange og 1–2 gange dagligt. Det må ikke gøre ondt at udføre øvelserne.
Øvelse 1
Udfør langsomme cirkelbevægelser med skuldrene.
Gør bevægelsen så stor som muligt.
Øvelsen udføres både forlæns og baglæns.
Øvelse 2
Løft armene strakt op over hovedet og ned igen i langsomt tempo.
Øvelsen kan også udføres liggende på ryggen.
Øvelse 3
Træk skulderbladene sammen på ryggen.
Mærk spændingen, hold den i 5–10 sekunder og slap derefter af.
Øvelse 4
Lad armene hænge ned langs kroppen, stræk armen op over hovedet og stræk kroppen til siden.
Det skal stramme på siden af kroppen.
Hold stillingen i 5-10 sekunder før armen tages ned igen. Gentag øvelsen til modsatte side.
Videre forløb
Inden udskrivelse vurderes det om du har behov for videre kommunal genoptræning og en henvisning til dette.
Det er vigtigt at du fortsætter med at gå daglige ture. Når du får det bedre, kan du gøre turene længere eller gå i et mere rask tempo.
Kondicykel, trappegang, stavgang, golf, dans og korsang er ligeledes eksempler på god træning.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 3
Telefon
7845 6730
Telefontid
Hverdage 08.00 - 12.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Indgang F, Plan 2, F206
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.