PEP-maske- og PEP-fløjtebehandling til mindre børn
Gå direkte til
PEP-maske- og PEP-fløjtebehandling til mindre børn
Behandlingen skal løsne renseluftvejeme og forebygge samt afhjælpe aflukning af små lufteveje:
Rense luftvejene ved at løsne slim, så det bliver lettere at hoste op.
Forebygge og afhjælpe aflukning af små luftveje.
Sådan gør du
Du får udleveret en PEP-maske og/eller PEP-fløjte som består af:
maske eller fløjte
ensretterventil
lille modstandsrør på udåndingssiden
Her kan du se, hvordan du samler pepmasken/pepfløjten korrekt.
PEP-maske
Modstanden sættes altid på det grå rør på ensretterventilen.
PEP-fløjte
Modstanden sættes altid i toppen og altid i modsat ende af det gule bånd.
Dit barn kan frit trække vejret ind gennem masken eller fløjten. På udåndingssiden er der en let modstand, som giver et øget tryk i lungerne, når dit barn puster ud. Det øgede tryk sørger for, at slimen løsnes og transporteres op til de store luftveje, hvorfra dit barn selv kan hoste det op.
På grund af slim kan små dele af lungerne have lukket sig sammen, og det øgede tryk hjælper også på, at disse dele bliver åbnet igen.
Sid med dit barn i opret stilling på dit skød. Masken holdes helt tæt for næse og mund.
Lad dit barn trække vejret ___ gange. Hold en pause, til dit barn trækker vejret roligt og får mulighed for at hoste.
Gentag ___ gange eller ___ minutter.
Masken/fløjten anvendes ___ gange dagligt.
Under behandlingen kan du aflede dit barns opmærksomhed, hvilket gør det lettere at gennemføre PEP-behandlingen. Prøv eksempelvis at:
synge for barnet og vugge det fra side til side
gå rundt med barnet på armen
stå med den ene fod på en stol med barnet siddende på låret, så du kan hoppe med benet
blæse sæbebobler med masken/fløjten. Man holder sæbeboble”skeen” ud for modstanden, når der pustes ud
læse en bog/fortælle en historie
se TV
Tidshorisonten for brug af pepfløten/masken variere alt efter behov. Du skal bruge fløjten som anvist af lægen eller fysioterapeuten og det vil typisk være:
indtil barnet trækker vejret frit/hoster uden hørlig sekret
eller
indtil der bliver taget kontrolrøntgen
eller
permanent som forebyggelse
Forsøg at være positivt indstillet over for behandlingen, da dit barn hurtigt mærker din indstilling og derved lettere accepterer behandlingen.
Masken rengøres 2-3 ugentligt med almindeligt opvaskemiddel:
Alle enkeltdele tåler rengøring i lunkent vand. (30-35° C).
Sådan gør du
Ventil og modstand lægges i blød i lunkent vand med opvaskemiddel.
Masken/fløjten rengøres med en blød børste og almindeligt opvaskemiddel.
Efter rengøring skylles de enkelte dele under rindende vand og aftørres.
Det anbefales at tørre ventilen og modstanden med en føntørrer, så man undgår fugtdannelse. Det er vigtigt de enkelte dele er helt tørre, inden masken/fløjten samles igen.
OBS: Opvaskebørsten bør udelukkende anvendes til rengøring af maske eller fløjte. Efter rengøring vaskes opvaskebørsten i opvaskemaskine (min 55° C) eller koges i vand 1 min. Mellem brug opbevares opvaskebørsten stående med børsterne opad.
Vær opmærksom på, at du får samlet masken/fløjten korrekt efter rengøring. Se tidligere illustration.
Øvelser
For at løsne slim og få dit barn til at hoste, kan det hjælpe at ændre barnets stilling. Læg f.eks. dit barn på maven over dine knæ eller tag det op over skulderen.
Du kan også lave øvelser. Det får dit barn til at trække vejret dybere og området omkring lungerne bliver bevæget, hvorved slimen løsnes, så dit barn lettere kan hoste det op.
Gør det til en hyggestund for jer begge to, så dit barn oplever det som en leg i stedet for træning. De fleste børn er glade for øvelser, og vil derfor nyde, at I laver dem sammen.
Lav cyklebevægelser med benene.
Bøj benene op og før knæene fra side til side.
Før armene skiftevis op over hovedet og ned langs kroppen. (Nogle gange synes børn, at det er rarere at ligge på siden).
Før armene skiftevis ud til siden og kryds ind over.
Hoppebevægelser / ride-ranke
Leg evt. også med armene ved at føre dem skiftevis op over hovedet og ned langs kroppen.
Gyng barnet på en stor gymnastikbold og lad barnet ligge både på ryggen og på maven og lav små hop med bolden. Barnet kan sidde på skødet, mens en voksen sidder og hopper på bolden.
Mere information
Kontakt
Fysio- og Ergoterapi 4
Telefon
7845 6740
Telefontid
Hverdage 08.00 - 14.00
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 123 8200 Aarhus N Indgang H6, Plan 1, H103
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.