Den skade, der er sket på nervevævet, er individuel. Det kan både være hævelse omkring nervevævet, men der kan også være tale om en hel eller delvis overrivning af nerven. Fuldstændig overrivning af nerven ses sjældent.

Armens funktion er på længere sigt afhængig af, hvor stor en skade, der er sket på nervevævet. Ofte vil der i begyndelsen være en hævelse omkring skulderen. Hævelsen kan trykke på nervevævet, men når hævelsen forsvinder i løbet af de første 1–2 måneder, ser man ofte en stor fremgang af armens funktion.

Hvis der er sket en skade på nervevævet, vil man fortsat se nedsat funktion af armen, når hævelsen er forsvundet. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan funktionen af armen bliver, før barnet er 6–12 måneder.

Ud over skadens omfang har genoptræning stor betydning for, hvor god funktionen af armen bliver. Genoptræningen består i at træne de muskler, som har nedsat kraft, bibeholde bevægeligheden og stimulere følesansen. Træningen afpasses hele tiden i forhold til barnets motoriske udvikling.

I den første tid efter fødslen, hvor barnets arm er mest slap, er det vigtigt at undgå uhensigtsmæssigt træk og vrid i armen. Vær derfor opmærksom på armens stilling, da barnet ikke selv kan flytte armen, hvis den er i en uhensigtsmæssig stilling.

I forbindelse med af- og påklædning er det vigtigt at undgå uhensigtsmæssigt træk i armen. Når barnet får trøje på, starter du med den påvirkede arm. Når barnet skal have trøjen af, starter du med den raske arm.

På grund af den nedsatte følesans i armen kan barnet „glemme“ armen. Når du stimulerer følesansen, bliver dit barn mere opmærksom på armen og bruger den mere.

Følesansen kan stimuleres på mange måder. Du kan f.eks. få barnet til at sutte på fingrene, eller du kan nusse, massere eller give faste tryk på armen. Vær opmærksom på at give dit barn noget i hånden, det kan gribe fat i. I begyndelsen kan det f.eks. være din finger, og senere, når barnet bliver interesseret i legetøj, kan det også bruges.

Som følge af nedsat opmærksomhed på armen, kan barnet få tendens til kun at dreje hovedet mod den raske arm.

Det er vigtigt at stimulere dit barn til også at kigge til den anden side. Det kan være ved at tale til barnet fra den side eller stimulere følesansen i den påvirkede arm.

Når dit barn sover, er det vigtigt, at det ligger med hovedet skiftevis til højre og venstre.

Når man har en OPBP, er der nogle muskler, der har tendens til at blive stramme og dermed bliver det sværere at bevæge armen på sigt. Det er derfor vigtigt at bevæge armen på bestemte måder og eventuelt lave udspænding. Som udgangspunkt er musklerne sjældent stramme. I begyndelsen kan dit barn være øm omkring skulderen, og øvelserne laves under hensyntagen til smerter.

Gentag 5–10 gange, hold i yderstilling i 2–5 sekunder.

Gentag øvelserne 2 gange dagligt.

Øvelse 1: Strækning af armen over hovedet

Læg dit barn på ryggen. Tag fat i hånden og før forsigtigt armen fremad og op over dit barns hoved. Albuen skal være strakt og tommelfingeren pege ned i underlaget.

Øvelse 2: Udaddrejning af skulderleddet

Læg dit barn på ryggen. Tag fat om hånden og albuen. Bøj albuen 90 grader og hold den ind til kroppen, drej underarmen udad.

Øvelse 3: Udaddrejning af hånd og underarm

Læg dit barn på ryggen med armen ned langs siden. Tag fat om håndleddet og albuen og drej underarmen, så håndfladen vender opad.

Øvelse 4: Berøring af den påvirkede arm

Berøring kan være at stryge, give faste tryk, holde i hånden osv.

Liggende på maven

Det er vigtigt, at barnet ligger på maven, når det er vågent. Alle børn har godt af at ligge på maven, da det styrker barnets motoriske udvikling. For børn med OPBP er det ekstra vigtigt, da det også styrker armenes muskler.

I begyndelsen er det en god idé at have barnet liggende på maven på ens eget bryst, både når barnet er vågent og når barnet hviler sig, da det giver en tæt kontakt.

Du kan også lægge barnet på maven hen over dine ben, som vist på billedet. Når barnet pusles, er det en god anledning til at lægge barnet om på maven. Det er vigtigt at dit barn ligger på maven flere gange om dagen.

Liggende på siden

Barnet må gerne ligge på siden. Når barnet ligger på den påvirkede arm, stimuleres følesansen ekstra meget, og opmærksomheden øges på armen.

Når barnet ligger med den påvirkede arm øverst, giver det barnet gode muligheder for at bevæge armen, bl.a. at få hånden ind foran kroppen, hvor barnet kan se hånden og få den op til munden.

Liggende på ryggen

Når barnet ligger på ryggen, er det en god idé at støtte den påvirkede arm, så den kommer ind til kroppen og evt. hviler oven på kroppen. Det kan gøres ved at lægge en stofble under armen.

Kig på, hvordan dit barn placerer den raske arm spontant, og forsøg at placere den anden på samme måde. Når dit barn bruger den raske hånd, så prøv at stimulere barnet til at gøre det samme med den anden hånd.

Det kan f.eks. være at sutte på den påvirkede hånd, række og gribe efter legetøj – både når barnet ligger på ryggen, siden, maven eller sidder på arm.

Det er en god idé og samtidig sjovt at træne i vand. Vandet har både opdrift og kan også give modstand. Det giver barnet mulighed for at bevæge og træne armen på andre måder end ellers.