Hvis du hører eller læser om sygdom, vil du være tilbøjelig til at frygte, at du har eller får samme sygdom
Du har ofte en overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom eller en urealistisk frygt for at blive smittet af noget, du f.eks. har rørt eller spist
Der ses ofte en frygt for at tage ordineret medicin
Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 3 måneder
Symptomerne skal være svært forstyrrende eller gribe ind i dine dagligdagsaktiviteter
Om helbredsangst
Helbredsangst er hyppig i befolkningen og starter ofte i en ung alder og kan være langvarig og invaliderende. I en dansk undersøgelse blev det påvist, at 10% af de 18-65 årige, der søgte læge med et nyt helbredsproblem, havde helbredsangst.
Tilstanden kan gå fra let helbredsangst, der er vanskelig at afgrænse i forhold til det normale, over til svær helbredsangst med flere og svært forstyrrende symptomer.
I de senere år er der kommet fokus på helbredsangst, idet det er svært belastende for én selv og kan være svært for de nære omgivelser.
Helbredsangst indebærer en risiko for ”overbehandling” med legemlige undersøgelser, fordi det ofte giver en kortvarig beroligelse at blive undersøgt (f.eks. mammografi eller kikkertundersøgelse).
Figurerne viser, hvordan helbredsangst kan fastholde dig i en uhensigtsmæssig spiral.
Figur 1: Symptomer bliver til tanker, som bliver til overopmærksomhed på kroppen. Sådan fortsætter det i en ring. Helbredsangst kan dermed fastholde dig i en uhensigtsmæssig spiral.
Figur 2: Helbredsangsten tiltager og forværres. Symptomerne bliver til katastrofetanker såsom "det er farligt", "jeg er alvorligt syg", "det kunne være tegn på kræft". Angsten stiger over tid og bliver til overopmærksomhed. Overopmærksomheden kan handle om at undersøge kroppen, gå til læge, undgå at læse om sygdom og søge information på nettet. Sådan fortsætter det i en tiltagende angstspiral, hvor helbredsangsten vokser sig større.
Om behandlingen
Der findes heldigvis behandling, der effektivt kan mindske helbredsangsten. I vores afdeling Funktionelle Lidelser består et behandlingstilbud for helbredsangst af gruppeterapi eller internetbehandling baseret på ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
ACT er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi. I ACT arbejder du med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved at lære at fokusere på de ting, du kan ændre og kontrollere frem for alt det, du ikke har kontrol over, og som sluger din energi. I terapien er der fokus på at øge opmærksomhed på værdier og i højere grad gøre de ting, der giver mening og glæde til dit liv. Endvidere lærer du i ACT en række afspændings– og opmærksomhedsøvelser inspireret af mindfulness.
ACT er en nyere psykoterapeutisk behandlingsmetode, som har vist sig at have god effekt i behandlingen af en række lidelser, bl.a. depression, angstlidelser, kroniske smerter og helbredsangst.
Det kan nogle gange være en hjælp at kombinere den psykologiske behandling med medicinsk behandling. Den type medicin, man anvender ved helbredsangst, er den samme som ved angstlidelser, nemlig antidepressiv eller antiangst medicin. Behandlingen vil oftest skulle trappes langsomt op, førend der registreres en positiv effekt af medicinen.
Medicin af typen ”antidepressiv medicin” giver ingen afhængighed og kan ikke misbruges, da det ikke giver eufori.
Mere information
Birch, K. (2021) Jeg er syg, men jeg fejler ikke noget. En personlig fortælling om helbredsangst. Gads Forlag
Sørensen L., Frostholm L., Rask C., Frydendal H.D., (2021) Kort og godt om helbredsangst. Dansk Psykologisk Forlag
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.