Tag Prednisolon efter aftale med afdelingens personale
Sådan virker medicinen
Prednisolon er et kunstigt hormonpræparat, som ligner det hormon, der dannes i binyerne.
Prednisolon har god virkning på en række sygdomme, men har også god kvalmeforebyggende og kvalmestillende effekt.
Risici og bivirkninger
Ved behandling i 1-5 dage er der sjældent bivirkninger
Medicinen kan give halsbrand/sure opstød.
Dette kan behandles med mikstur eller brusetabletter, der kan købes i håndkøb.
Kontakt afdelingen, hvis ubehaget fortsætter.
Kortvarig rødme af ansigt, hals og bryst
Prednisolon kan medføre søvnløshed, og det er derfor hensigtsmæssigt at tage medicinen om morgenen.
Derudover kan Prednisolon give indre uro.
Tal med personalet for råd og vejledning.
Hjertebanken
Vær opmærksom på
Prednisolon kan få blodsukkeret til at stige og blusse op i et mavesår. Gør derfor din læge opmærksom på, hvis du har sukkersyge eller tendens til mavesår.
Hvis du har været i længerevarende behandling (over 5 dage), skal du aftale udtrapning af Prednisolon med lægen.
Hvis behandlingen stoppes fra dag til dag, kan det medføre opblussen af symptomer og ubehag.
Hvis du har svært ved at sluge tabletten, må den gerne knuses og drysses på mad.
Vær opmærksom på, at medicinen kan smage bittert.
Hvis du har behov for at tage medicinen i din sonde, skal du spørge personalet om råd og vejledning.
dcpt@rm.dk (Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede).
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/768538
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.