Paracetamol er det virksomme stof i en lang række smertestillende tabletter. De kan hedde Panodil, Pinex, Pamol, Arax og Pinemol.
Medicinen findes som tabletter, mixtur, stikpiller og brusetabletter.
Paracetamol findes normalvis som tabletter à 500 mg.
Døgndosis må ikke overstige 1 g (2 tabletter) 4 gange i døgnet. Der skal gå 4-6 timer mellem hver dosis.
Ved manglende smertelindrende virkning hjælper det ikke, at øge dosis eller hyppighed. I det tilfælde kan du tale med personalet om supplerende smertestillende behandling.
Sådan virker medicinen
Paracetamol er ofte første valg af smertebehandling, men kan ved behov suppleres med stærkere smertestillende medicin.
Risici og bivirkninger
Det er vigtigt at overholde den angivne dosering, da paracetamol ellers kan give leverpåvirkning.
Vær opmærksom på
Hvis du mistænker at have feber, bør du måle din temperatur før du tager paracetamol.
Hvis du har svært ved at sluge tabletten, må den gerne knuses og drysses på mad.
Vær opmærksom på, at medicinen kan smage bittert.
Hvis du har behov for at tage medicinen i din sonde, skal du spørge personalet om råd og vejledning.
dcpt@rm.dk (Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede).
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/768723
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.