Din dosis er individuel, og du vil blive informeret om din dosis af personalet.
Furix udleveres fra Dansk Center for Partikelterapi.
Sådan virker medicinen
Furix kan gives hvis du ophober væske i kroppen. Der kan være forskellige årsager hertil.
Du kan ophobe væske i forbindelse med visse former for kemoterapi, hvor du får tilført meget væske. I nogle situationer kan du have svært ved at udskille væsken igen.
Hvis du ophober væske i kroppen kan det føles som åndenød. Du kan også mærke, at det spænder i benene, omkring anklerne og i fingrene.
Risici og bivirkninger
Det er vigtigt at få nok at drikke (1½ til 2 liter dagligt), når du får vanddrivende medicin. Ellers kan du opleve ubehag på grund af væskemangel.
Tal med personalet om, hvor meget væske du har behov for.
Du kan få mangel på mineraler/salte, når du er i behandling med vanddrivende medicin. Dette opstår normalvis kun ved langvarig behandling.
Mangeltilstanden kan måles i blodet. Du vil blive informeret om eventuelt blodprøve.
I visse tilfælde kan du få behov for et tilskud af mineraler/salte.
Vær opmærksom på
Efter 1/2-1 time vil de fleste opleve vandladningstrang.
Det kan derfor være en fordel, at tage Furix et godt stykke tid før du skal i seng.
Hvis du har svært ved at sluge tabletten, må den gerne knuses og drysses på mad.
Vær opmærksom på, at medicinen kan smage bittert.
Hvis du har behov for at tage medicinen i din sonde, skal du spørge personalet om råd og vejledning.
dcpt@rm.dk (Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede).
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/777709
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.