Disorders of sex development (DSD) - Urinvejskirurgi (Børn og Unge)
Gå direkte til
Disorders of sex development (DSD) - Urinvejskirurgi (Børn og Unge)
Disorders of sex development (DSD) er en medfødt tilstand, hvor de ydre kønsdele er atypiske.
Der kan være mange årsager til DSD. Udredning og behandling sker i et samarbejde mellem børnelæger, børneurologer, genetikere, gynækologer og psykologer.
Forbered dig til operationen
Hvis dit barn er i medicinsk behandling, fortsættes denne med mindre der er aftalt andet.
Du skal måle dit barns højde, vægt og morgentemperatur hjemmefra
På operationsdagen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal sørge for at vaske dit barn grundigt inden operationen for at forebygge infektioner. Det er vigtigt at antallet af bakterier på dit barns hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.
Inden brusebadet skal du:
rense dit barns negle grundigt
Sådan skal du vaske dit barn:
skyl hele kroppen
vask håret med sæbe
vask ansigt og hals med sæbe
vask overkroppen
vask omhyggeligt under armene
vask navlen grundigt med vand og sæbe - brug en vatpind, så al snavs fjernes
vask grundigt omkring kønsorganerne
vask ben og fødder
skyl hele kroppen under rindende vand
tør dit barn godt og tag rent tøj på
Undlad at smøre dit barn ind i creme efter badet. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.
Når du og dit barn kommer til afdelingen vil personalet sikre sig, at din barns personlige hygiejne er i orden.
Om operationen
Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.
Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.
Derefter får du:
lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
sat en blodtryksmåler om armen
sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning
Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.
Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.
Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.
Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.
Ved de ambulante samtaler forud for indlæggelsen, er det aftalt med jer, hvilken operation jeres barn skal have udført
Oftest vil den første operation være en kikkertundersøgelse af urinrør og blære for at få en fornemmelse af anatomien og sværhedsgraden af dit barns tilstand.
Herefter aftaler vi sammen behovet for yderligere operationer og tidspunktet for disse, hvis det bliver aktuelt. Yderligere operationer afhænger af den samlede vurdering af dit barn, og sker i samråd med jer.
Operationerne vil i forbindelse med samtalen efter den første operation blive beskrevet i detaljer for jer. Vi henvises derfor til den ambulante plan lagt i samråd med jer.
Risici og bivirkninger
Du kan have blod i dit tis 1-2 dage efter. Det er ufarligt, men må ikke blive værre
Efter operationen
Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr.
Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.
Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.
Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.
Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.
Det kan være smertestillende medicin og forebyggende medicin mod betændelse og blærekramper. Du/I vil blive oplært i at give medicinen.
Dit barn bliver udskrevet 0-2 dage efter operationen, når det er smertedækket og i øvrigt har det godt
Når du kommer hjem
har over 38,5 grader i feber
har ildelugtende og uklar tis
klager over smerter, når han/hun tisser
får tiltagende blod i tisset
får problemer med at tisse
bliver rød og hævet på eller omkring operationsområdet
får tiltagende smerter
I vil blive nøje informeret inden operationen og i forbindelse med udskrivelsen om forholdsregler i forhold til aktivitetsniveau, badning og pasning i hjemmet efterfølgende.
Videre forløb
I forbindelse med kontrollen vurderer lægen operationsresultatet og tager stilling til, om dit barn skal til efterfølgende kontroller.
Kontakt
Børn og Unge Klinik - Urinvejskirurgi
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan Børn og Unge Klinik - Urinvejskirurgi kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00-12.00 på telefon 7845 2685.
Adresse
Børn og Unge Klinik – Urinvejskirurgi Palle Juul-Jensens Boulevard 127 8200 Aarhus N Indgang H8, Plan 2, H202
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.