Gastroskopi, kikkertundersøgelse af mavesækken - sygdom i lever, mave og tarm (Børn og Unge)
Gå direkte til
Gastroskopi, kikkertundersøgelse af mavesækken - sygdom i lever, mave og tarm (Børn og Unge)
Ved en kikkertundersøgelse undersøger vi dit spiserør, din mavesæk og din tolvfingertarm, mens du er i fuld bedøvelse (sovende).
Forbered dig til undersøgelsen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Undersøgelsen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du får besked, hvis du skal holde pause med noget medicin
På undersøgelsesdagen
Mål din højde, vægt og temperatur hjemmefra, og oplyse det til os, når du møder op
Du skal smøre tryllecremen på begge dine håndrygge over en synlig blodåre.
Du skal tage det af 15 minuntter inden, du skal stikkes.
Om undersøgelsen
Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.
Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.
Derefter får du:
lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
sat en blodtryksmåler om armen
sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning
Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.
Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.
Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.
Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.
Når du er i fuld bedøvelse (sover), får du ført en lille bøjelig kikkert igennem dit spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gennem kikkerten kan lægen se på dine slimhinder, og lægen kan tage vævsprøver (biopsier).
Bedøvelsen og undersøgelsen tager ca. 45 min.
Risici og bivirkninger
Alvorlige komplikationer ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) er sjældne.
Efter undersøgelsen
Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr.
Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan hjælpe dig med smertestillende behandling.
Hvis du har kvalme, kan du også få behandling mod det.
Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Personalet vurderer derfor, hvor lang tid dit ophold i opvågningsafsnittet skal være.
Du må komme hjem efter operationen, når:
du føler dig godt tilpas
har drukket eller spist
du har været oppe at bevæge dig efter operationen
det er aftalt, hvordan du får information om operationen og det videre forløb
Efter nogle operationer er der planlagt et ophold på patienthotel. Hvis du skulle få behov for indlæggelse, bliver du flyttet til et sengeafsnit.
Det er derfor en god idé, at der to voksne til at passe på dig.
Når du kommer hjem
Du skal kontakte lever,-mave-, tarmsygdomme-teamet. Kontaktinformationerne finder du nederst på denne side i den grønne boks "Ved kraftige smerter 24 timer efter undersøgelsen".
Du skal kontakte din egen læge, hvis det er inden for din læges åbningstider.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen efter ca. 4-6 uger.
Du har allerede fået en tid tilsendt til svar på undersøgelsen i vores telefon-ambulatorium. Hvis du ikke har det, får du udleveret en tid.
Kontakt
Kontakt Børn og Unge Klinik - Lever-, Mave-, Tarmsygdomme
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan Børn og Unge Klinik - Lever-, Mave-, Tarmsygdomme kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00-12.00 på telefon 7845 1817.
Adresse
Børn og Unge Klinik - Lever-, Mave-, Tarmsygdomme Palle Juul-Jensens Boulevard 127 8200 Aarhus N Indgang H8, Plan 2, H202
Ved kraftige smerter inden for 24 timer efter undersøgelsen
Lever-, mave-, tarmsygdomme-teamet i Børn og Unge kan kontaktes på telefon 7845 1801.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/830197
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.