Du har talt med en læge eller sygeplejerske i Center for Børneinkontinens om natinkontinens, og du skal opstarte Minirin (desmopressin) som smeltetablet.
Minirin kan hjælpe dig med at blive tør om natten.
Forbered dig til behandlingen
Du skal tisse af inden sengetid samt begrænse dit væskeindtag i de sidste 2 timer inden sengetid.
Du skal sørge for at drikke godt om dagen. 2/3 af den væske du skal drikke pr. døgn, skal indtages inden kl. 16.
Om behandlingen
Minirin holder væsken tilbage i kroppen. Du kan derfor få ophobning af væske i kroppen, hvis du drikker i timen inden, du tager medicinen.
Væskeophobning kan medføre, at du får fx hovedpine og kvalme.
Hvis det ikke virker, kan du evt. prøve at tage Minirin ca. 1 time før sengetid.
Minirin opløses og optages gennem slimhinden.
På den måde sikrer du, at Minirin ikke skylles væk og, at medicinen optages helt gennem slimhinden.
Startdosis er 120 mikrogram, som evt. kan øges til 240 mikrogram, hvis du ikke er tør.
Sådan virker medicinen
Et hormon i kroppen (antidiuretisk hormon) sørger for, at urinproduktionen nedsættes, når du sover. Du får hormonet ”kunstigt”, når du tager Minirin.
Risici og bivirkninger
Eventuelle bivirkninger skyldes typisk væskeophobning og kan vise sig i form af hovedpine eller kvalme om morgenen.
Hvis du oplever bivirkninger, skal du kontakte Center for Børneinkontinens.
Vær opmærksom på
Du kan få recept på medicinen til enten 1 eller 3 måneder ad gangen, og evt. med flere udleveringer.
Fortæl os, hvad der er bedst for jer.
Når du kommer hjem
Du kan hente medicinen på apoteket senere på dagen, eller dagen efter.
Skemaet hjælper os vurdere, hvordan Minirin virker på dig.
Bruger du ble om natten, laver du 1 uges blevejning uden Minirin. Dernæst 1 uge med 120 mikrogram Minirin, og endelig 1 uge med 240 mikrogram, hvis du ikke er tør på 120 mikrogram Minirin.
Væske-vandladningsskemaet får du udleveret i Center for Børneinkontinens.
Bleen kan lægges i en pose og vejes på en køkkenvægt.
Morgenurinen kan måles ved at tisse i målekop, når du står op.
Står du op om natten og tisser, skal urinmængden også måles og noteres.
Videre forløb
Du kan herefter prøve at holde pause for at se, om du kan undvære medicinen.
Kommer natuheldene tilbage, kan du genoptage behandlingen i 3 måneder mere. Herefter kan du prøve at holde pause igen.
Pauserne kan med fordel lægges i en weekend eller ferie.
Her følger vi op på om Minirin har virket.
Mere information
https://min.medicin.dk/medicin/praeparater/480
Kontakt
Kontakt
Har du brug for at ændre din tid, kan du kontakte sekretæren i Børn og Unge Klinik. Hverdage kl. 10-12 tlf. 78451831
Har du spørgsmål ift. plan eller behandling, er du velkommen til at ringe til sygeplejetelefon, hvor du kan få råd og vejledning
Hverdage kl. 13-14 tlf. 23324259
Er du ikke i forløb for din natinkontinens i Børn og Unge Klinik på AUH, eller andre steder, kan du kontakte vores anonyme inkontinenslinje, hvor en sygeplejerske fra Center for Børneinkontinens giver råd og vejledning.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1265586
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.