Vaskulær injektionsport - sygdommen hæmofili (Børn og Unge)
Gå direkte til
Vaskulær injektionsport - sygdommen hæmofili (Børn og Unge)
I denne vejledning kan du læse om anlæggelsen af en vaskulær injektionsport hos børn og unge med hæmofili. Du får typisk anlagt en vaskulær injektionsport (port), når du er omkring 1 år gammel.
En vaskulær injektionsport er en lille beholder med siliconemembran, der opereres ind under huden på brystkassen. På porten sidder en slange, der er ført ind i en stor blodåre (vene) tæt på hjertet.
Du og dine forældre har mulighed for at se en rigtig vaskulær injektionsport på en dukke.
Man kan ved hjælp af en speciel nål - en ”grippernål” - stikke gennem huden ned i membranen. På den måde er det muligt at give dig medicin.
Vær opmærksom på
Efter operationen får du et kort som dokumentation for, at porten er indopereret.
Det er muligt fx at blive MR-skannet, selvom man har en port.
Forbered dig til operationen
Blodtypebestemmelsen bliver lavet samtidig med genfindingstesten.
Du aftaler med Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik på hvilket hospital, blodprøven kan tages.
Vi anbefaler, at du bruger tryllecreme (lokalbedøvende creme) eller plaster i forbindelse med en blodprøve. Tryllecremen skal smøres på huden i begge albuebøjninger minimum 1 time før blodprøven og fjernes 15 minutter inden blodprøven.
Du bliver indlagt med en eller begge dine forældre.
Kommer du langvejs fra kan du overnatte i Trygfondens Familiehus fra dagen før. Du kan læse mere på www.trygfondensfamiliehus.auh.dk.
Lægen lægger en plan for, hvor meget faktormedicin og Tranexamsyre-tabletter, du skal tage. Du bliver informeret om behandlingsplanen af Hæmofili-teamet.
Du får hjælp af personalet til at få medicinen.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal vaske dig grundigt hjemmefra
Du får ID-armbånd og hospitalstøj på
Om operationen
Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.
Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.
Derefter får du:
lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
sat en blodtryksmåler om armen
sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning
Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.
Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.
Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.
Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.
Dine forældre er hos dig, indtil du er faldet i søvn
Du får faktormedicin under operationen
Du vil få lagt en grippernål i din port under operationen
Risici og bivirkninger
Derfor er det vigtigt, at du og dine forældre holder øje med om der kommer blødning under plastret, der er lagt over operationssåret.
Ofte vil den behandling du får med faktormedicin og tranexamsyre dog forebygge blødning.
Derfor er det vigtigt at du og dine forældre observerer for rødme, varme, ømhed i huden, feber og væske fra såret.
Efter operationen
Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr.
Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.
Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.
Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.
Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.
Dine forældre er hos dig, når du vågner
Du får lavet et røntgenbillede af din brystkasse for at sikre, at porten ligger korrekt
Du kan dog få mulighed for at overnatte i Trygfondens Familiehus, hvis der efter det første døgn ikke er opstået komplikationer.
Inden du bliver udskrevet, planlægger I sammen med en sygeplejerske i Hæmofili-teamet, hvornår du skal komme til kontrol hos en læge samt til oplæring af dine forældre i anlæggelse af en grippernål i porten. Sygeplejersken kan også svare på spørgsmål, som du og dine forældre måtte have.
Det kan være en god idé at dine forældre har afklaret, hvem der skal starte med oplæring.
Skal du blot have skiftet din port, kan du oftest udskrives efter et døgn
I dagene efter operationen kan du opleve smerter omkring operationsstedet og i skulderen. Det kan du behandle med almindelig smertestillende (fx Panodil) ved behov.
Det kan fjernes efter 24 timer og du må gå i brusebad.
Sidder der steristrips over arret, er det en god ide at lade dem sidde, indtil de selv falder af.
Når du kommer hjem
Tag eventuelt billeder, så du har noget at sammenligne med.
Kontakt hospitalet, hvis du mistænker ovenstående. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.
Videre forløb
Dine forældre bliver lært op én ad gangen. Det er vigtigt, at begge dine forældre (eller en anden omsorgsperson) er med hver gang. Den ene til at fokusere på oplæring og den anden til at aflede dig.
Hver oplæring er individuel, og der er forskel på hvor mange besøg, du og dine forældre har brug for, inden I kan begynde at lægge grippernål derhjemme.
Det er vigtigt, at du får tryllecreme eller plaster på hver gang minimum 1 time før du skal stikkes.
Det er også vigtigt, at I husker at medbringe faktormedicin hver gang.
Du kan altid bruge lokalbedøvende creme (tryllecreme) eller plaster på porten, inden grippernålen bliver lagt i porten
Denne test giver information om, hviorvidt faktormedicinen virker som den skal, og om du har udviklet antistoffer (inhibitor).
Her følger vi op på, hvordan det går med din blødersygdom, med porten og behandlingen.
Derfor kan det på et tidspunkt blive nødvendigt, at du får skiftet din port til en ny.
Man kan også give faktormedicin i en sommerfugl i en blodåre. Når du er klar, vil du og dine forældre blive oplært i at give faktormedicinen i sommerfuglen. Herefter vil du få fjernet din port.
Det er forskelligt, hvornår man er klar, men det er oftest fra skolealderen.
Mere information
Du finder den, der hvor du plejer at downloade apps til din telefon eller tablet.
Kontakt
Hæmofili-teamet
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan sygeplejersken i Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.30-9.00 (onsdage mellem kl. 9.00-9.30) og igen mellem 14.00-15.00 på telefon 7845 1661.
På hverdage mellem kl. 8.00-16.00 kan Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik kontaktes på telefon 2031 6145.
Om aftenen, natten og i weekender/helligdage kan Akut Børn i Akutafdelingen kontaktes på telefon 3071 5104.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/988536
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.