Faktormedicin i grippernål - sygdommen hæmofïli (Børn og Unge)
Gå direkte til
Faktormedicin i grippernål - sygdommen hæmofïli (Børn og Unge)
En grippernål er en vinklet nål med en forlængerslange. Grippernålen anlægges i en vaskulær injektionsport. En vaskulær injektionsport bliver opereret ind under huden på brystkassen typisk, når du er omkring 1 år.
Du og din forælder bliver oplært i at lægge grippernålen af Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik.
Du får udleveret alt, hvad du skal bruge til at anlægge grippernålen og give faktormedicin fra nærmeste hospital.
Vær opmærksom på
Tryllecremen skal smørres på huden over porten minimum en time før anlæggelse, og fjernes lige inden, du skal stikkes.
Infektion viser sig for eksempel ved feber i forbindelse med faktorbehandling eller ved rødme, varme, hævelse, ømhed af huden over porten.
Det er vigtigt, at du kontakter hospitalet, hvis det er tilfældet. Kontaktoplysninger finder du nederst på siden.
Kontakt Børn og Unge Klinik, Akut Børn eller nærmeste hospital - efter aftale med Børn og Unge Klinik på Aarhus Universitetshospital.
Kontaktoplysninger finder du nederst på denne side.
Grippernålen tages ud, og der skal lægges en ny.
Gentager det sig, skal du og dine forældre kontakte hospitalet. Kontaktoplysninger finder du nederst på siden.
Plastret skal skiftes hver 7. dag.
Har du brug for, at nålen ligger mere end en dag, skal du aftale det med Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik.
Hvis spritservietten bliver forurenet under proceduren, skal du tage en ny
Sådan gør du
Det skal du bruge
Faktormedicin
Tryllecreme eller plaster
Sterile handsker
1 grippernål
3 forfyldte 10 ml sprøjter med saltvand
1 10 ml sprøjte
1 kanyle
1 hætteglas med heparin 100 IE/ml
4 spritservietter
1 plaster
1. Sæt trylleplaster eller creme på din hud over porten minimum 1 time før du lægger grippernålen
Vask hænder
Fjern ringe, armbånd
Vask dine hænder grundigt med sæbe i mindst 15 sekunder
Gnid sæben grundigt ind. Husk området mellem fingrene, på tommelfingre, på håndens yderside, fingerspidser og negl
Skyl hænderne og tør med et rent håndklæde
Sprit hænder
Gnid håndsprit grundigt ind i hænderne, om håndled og mellem fingre
Anvend så stor en mængde håndsprit at hænder og håndled holdes fugtige i 30 sekunder
Gnid indtil hænderne er tørre
Pak handskerne sterilt ud og brug indpakningen som sterilt stykke
Bland faktormedicinen og træk det op i sprøjten (brug evt. vejledningen i æsken), og læg sprøjtens sterile spids i kanten af det sterile stykke
Pak de forfyldte sprøjter ud, fjern luftboblen, og læg sprøjternes sterile spids i kanten af det sterile stykke
Fjern låget fra Heparinen og afsprit gummiproppen
Sæt kanylen på 10 ml sprøjten, fyld sprøjten med 2 ml Heparin 100 IE/ml, og læg sprøjternes sterile spids i kanten af det sterile stykke
Læg alle sprøjterne i den rækkefølge, de skal bruges (faktormedicin, 2 sprøjter saltvand og Heparin)
Åben pakken med grippernålen, og fyld slangen med saltvand fra den tredje saltvandssprøjte. Sørg for kun at berøre proppen på slangen, og læg grippernålen på det sterile stykke. Lad sprøjten sidde på grippernålen, og læg sprøjten i kanten af det sterile stykke. Husk ikke at berøre grippernålen
Åben spritservietterne og hæld dem ud på det sterile stykke. Husk ikke at berøre spritservietterne
Pak plasteret ud og læg det på det sterile stykke. Husk ikke at røre ved plastret
4. Læg dig fladt på ryggen, og fjern tryllecreme eller plaster
Rengør huden over porten med en spritserviet. Start fra midten og rengør udefter i en cirkel, og lad huden tørre
Gentag med en ny spritserviet, og lad huden tørre
Luk klemskruen på grippernålen, og fjern plastikrøret fra nålen
Tag fat i porten med den ene hånds tommel, pegefinger og langemand
Mærk membranen med den anden hånds pegefinger. Mærk til du er sikker på hvor membranen er
Tag grippernålen med den anden hånd, og stik nålen lodret ned i porten med et fast tryk
Tag en spritserviet omkring slangen og åben klemmen
Træk stemplet tilbage i sprøjten: kommer der blod i slangen, må den bruges
Sprøjt 10 ml saltvand ind, og luk klemmen
Skru sprøjten med faktormedicin på slangen
Åben klemmen og giv faktormedicinen langsomt, og luk klemmen igen
Sæt ny sprøjte med saltvand på slangen
Åben klemmen og sprøjt 10 ml saltvand ind i små ryk, og luk klemmen igen
Sæt ny sprøjte med saltvand på slangen
Åben klemmen og sprøjt 10 ml saltvand ind med et jævnt tryk, og luk klemmen igen
9. Sæt sprøjten med Heparin på slangen, og sprøjt det ind
Tag nålen ud med et fast greb om begge sider af nålen, mens den anden hånd holder porten nede, så der ikke kommer træk på porten
Sæt plaster over indstiksstedet (tryk evt. på plastret, så der ikke kommer en blødning)
Kontakt
Hæmofili-teamet
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan sygeplejersken i Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.30-9.00 (onsdage mellem kl. 9.00-9.30) og igen mellem 14.00-15.00 på telefon 7845 1661.
På hverdage mellem kl. 8.00-16.00 kan Hæmofili-teamet i Børn og Unge Klinik kontaktes på telefon 2031 6145.
Om aftenen, natten og i weekender/helligdage kan Akut Børn i Akutafdelingen kontaktes på telefon 3071 5104.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/923303
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.