Sansesarthed optræder blandt andet hos for tidligt fødte og børn, som har været udsat for rusmidler eller afhængighedsskabende medicin i graviditeten.
Sansesarte børn er født med et meget følsomt sansesystem og kan have svært ved at sortere sanseindtryk. Et sansestimuleret barn bliver derfor let overstimuleret af samseindtryk, som for andre er helt naturlige.
Symptomer
Nogle børn bliver meget urolige og græder
Nogle børn trækker sig ind i sig selv og bliver passive
Nogle børn reagerer ved, at de basale funktioner påvirkes. Barnet kan fx have svært ved at spise eller sove
Ofte kan sårbare børn reagere modsat af, hvad man kunne forvente. Fx kan de have svært ved at lade sig trøste ved tæt kropskontakt og vuggen frem og tilbage. I stedet kan man svøbe dem og ligge dem i en vugge eller barnevogn. Det er ikke altid, at barnet reagerer i situationen, men først efter 1-2 dage efter overstimuleringen.
Synssansen (hvad barnet ser)
Høresansen (hvad barnet hører)
Følesansen (hvad barnet mærker)
Krops- og balancesansen (hvordan barnet mærker sig selv og er i rummet)
Lugtesansen (hvad barnet dufter/lugter)
Smagssansen (hvad barnet smager)
Ikke alle sanser er nødvendigvis lige følsomme. Dit barn kan være mere sart i forhold til en eller flere sanser samtidig med, at det reagerer mindre på indtryk via andre sanser.
Om forløbet
Skærmning, ro og tryghed er med til, at dit barn udvikler sig med små sikre skridt. Du kan forebygge eller mindske en del af de vanskeligheder, som dit barn har risiko for at løbe ind i. På den måde kan du gøre hverdagen lettere og barnet, dig selv og din familie.
Gode råd
Stimulér en til to sanser ad gangen
Lyt til dit barns signaler. Hvornår er det afslappet og har det godt?
Tilpas din omsorg til dit barns behov (kropskontakt, ikke-kropskontakt)
Skærm dit barn mod for mange indtryk
Skab en så rolig og forudsigelig hverdag som muligt
Giv dit barn ekstra tid til at forberede sig på og bearbejde nye indtryk
Sørg for faste rutiner omkring pusling, spisning og søvn (tider og måder at gøre det på)
Undgå stærkt lys og høje pludselige lyde (solbriller eller høreværn kan være hjælpsomt for nogle)
Læg pauser ind i jeres fælles samvær
Prioritér en-til-en kontakt med dit barn
Ryd bordet for legetøj og andet, der kan tage opmærksomheden
Sluk TV og mobiltelefoner
Dæmp evt. lyset
Hav gerne faste pladser ved bordet
Fokusér på det at spise
Undlad at distrahere dit barn (fx ved at gå til og fra, mens I spiser)
Tænk over madens temperatur og konsistens (dit barn har det måske svært med varm eller kold mad eller blød, kornet eller klistret konsistens)
Tænk over, at dit ansigt er det vigtigste for det lille barn
Vælg få legesager ad gangen
Undgå meget farverigt og mekanisk legetøj
Mærker og sømme i tøj eller tøj, der kradser
At blive kildet, nusset eller holdt om
At få vasket hår, komme i bad, få klippet negle eller hår
At gå med bare fødder på grus, græs eller lignende
At dit barn måske ikke reagerer på at svede eller fryse. Tænk derfor over dit barns påklædning
At dit barn måske ikke reagerer på noget, der gør ondt. Dit barn kan have en højere smertetærskel
Dit barns evne til at bearbejde sanseindtryk kan ændre sig over tid.
Lige så vigtigt det er at skærme dit barn, når det bliver overvældet, lige så vigtigt er det at udfordre dit barn, når det er klar. Find balancegangen mellem at skærme og udfordre ved at forsøge dig frem og spørge evt. fagpersoner, hvis du er i tvivl.
Kontakt
Familieambulatoriet - Børn og Unge
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan Familieambulatoriet kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.00-13.30 på telefon 7845 1580.
E-mail
I kan også kontakte Familieambulatoriet på Sikker mail (Kræver MitID) eller på auh.bufam@rm.dk (almindelig mail). Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.