Knoglemarven findes inde i knoglernes hulrum. Knoglemarv er flydende og ligner blod.
Hos voksne mennesker findes knoglemarv blandt andet i brystben og hoftebenskammen.
Knoglemarven danner:
røde blodlegemer, der transporterer ilt fra lungerne til vævene
hvide blodlegemer, der bekæmper infektion
blodplader, der medvirker ved standsning af blødning
En knoglemarvsundersøgelse er en undersøgelse af bloddannende celler i knoglemarven og cellerne i blodet.
Ved en knoglemarvsundersøgelse tage vi en smule knoglemarv og et lille stykke knogle ud fra din hoftebenskam.
Den knoglemarv og det lille stykke knoglevæv, som tages ud, gendannes hurtigt igen.
Du får lavet en knoglemarvsundersøgelse, hvis der er mistanke om, at du har sygdom i knoglemarv og/eller i blodet.
Derudover kan undersøgelsen laves som kontrol under og efter dit behandlingsforløb.
På undersøgelsesdagen
Mød op i undersøgelsesstuen på Blodsygdomme Klinik 2
Hvis undersøgelsen foregår ambulant, kan du gå på arbejde senere på dagen.
Om undersøgelsen
Du ligger på siden med bøjede ben og ryggen til sygeplejersken
Huden over hoftebenskammen bliver renset med sprit
Lokalbedøvelsen sprøjtes ind under huden med en lille nål.
Det kan svie og spænde lidt, når du får lagt bedøvelsen, fordi det fylder under huden.
Lokalbedøvelsen virker efter få sekunder.
Huden afsprittes med gult sprit
Vi tager denne blodprøve for at sammenligne det blod, der cirkulerer rundt i din krop med det blod, der dannes i din knoglemarv.
Når bedøvelsen virker, føres en kanyle gennem huden og hoftebenskammen ind i knoglemarven, hvor der først suges knoglemarv ud i en sprøjte.
Når knoglemarven bliver suget ud, kan du opleve en kortvarig stikkende smerte evt. som et jag ned i benet.
Derefter udtager vi et knoglestykke, som indeholder knoglemarv.
Når knoglemarven er taget ud, bliver det lille hul i huden lukket med et plaster.
Undersøgelsen varer ca. 45 minutter
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen må du bevæge dig, som du plejer
Når du kommer hjem
Plastret SKAL fjernes efter 1 døgn
For at undgå infektion i såret, skal du holde dig fra at bade i stillestående vand den første uge efter undersøgelserne.
Ved enhver undersøgelse, hvor hudoverfladen brydes, er der risiko for infektion, men den risiko er lille.
Ved mistanke om infektion dvs. feber, ømhed, rødme og varme ved indstiksstedet SKAL du kontakte Blodsygdomme, din praktiserende læge eller vagtlægen.
Blødning fra indstiksstedet optræder sjældent efter undersøgelsen, men hvis det alligevel sker, at det bløder, skal du presse på indstiksstedet.
Hvis blødningen ikke stopper, SKAL du kontakte afdelingen, din praktiserende læge eller vagtlægen.
Lokalbedøvelsen holder op med at virke efter nogle timer.
Derefter kan du opleve ømhed omkring indstiksstedet. Ømheden kan fortsætte 3-4 dage.
Du kan tage almindelig smertestillende medicin mod ømheden fx Panodil, Pamo eller Pinex. Tag 2 tabletter (i alt 1 gram) 2-3 gange i døgnet de første dage efter undersøgelsen.
Videre forløb
Du aftaler med lægen, hvornår du får svar på undersøgelserne.
Da prøven ofte skal præpareres på forskellige måder, inden den bliver analyseret, går der typisk 10-14 dage, før svaret er klar.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
På undersøgelsesdagen
Om undersøgelsen
Efter undersøgelsen
Når du kommer hjem
Videre forløb
Kontakt