Hudbiopsi og fedtaspiration udføres for at undersøge, om du har eventuelle forandringer i hud og fedtvæv.
Forbered dig til undersøgelsen
Det gør normalt ikke ondt at få taget hudbiopsi og fedtaspiration.
På undersøgelsesdagen
Spis og drik gerne inden undersøgelserne
Mød op i undersøgelsesstuen på Blodsygdomme Klinik 2
Om undersøgelserne
Du ligger på en briks under undersøgelserne
Det område, hvor hudbiopsien og fedtasirationen skal tages fra, markeres med en kuglepen og desinficeres 2 gange med sprit.
Lokalbedøvelsen sprøjtes ind under huden med en lille nål.
Det kan svie og spænde lidt, når du får lagt bedøvelsen, fordi det fylder under huden.
Lokalbedøvelsen virker efter få sekunder.
Vi laver først fedtaspirationen, hvor der bliver suget små fedtperler ud gennem en kanyle op i en sprøjte.
Biopsinålen placeres på indstiksstedet, hvorefter der drejes rundt, så et lille hudstykke løsnes.
Hudstykket frigøres ved hjælp af en pincet og skalpel og lægges over i et prøveglas.
Når biopsien er foretaget, kommer vi en spongostan (en absorberbar gelatinesvamp med hæmostatisk virkning) i huden for at opsuge og stoppe eventuel blødning.
Til sidst dækker vi huden med et plaster.
Undersøgelserne varer ca. 15 minutter
Når du kommer hjem
Plastret SKAL fjernes efter 2 døgn
Såret holdes rent med vand og sæbe
For at undgå infektion i såret, skal du holde dig fra at bade i stillestående vand den første uge efter undersøgelserne.
Du skal være opmærksom på tegn på infektion omkring det sted, hvor hudbiopsien og fedtaspirationen er foretaget.
Tegn på infektion er:
rødme
hævelse
varme
smerter fra såret
Du skal også holde øje med evt. blødning fra plastret.
Hvis du har mistanke om infektion, eller hvis du ikke kan stoppe en eventuel blødning, SKAL du kontakte Blodsygdomme, din praktiserende læge eller vagtlægen.
Videre forløb
Du aftaler med lægen, hvornår du får svar på undersøgelserne.
Da prøven ofte skal præpareres på forskellige måder, inden den bliver analyseret, går der typisk 10-14 dage, før svaret er klar.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.